Af en bisonjægers dagbog 10


[HOME]

Af en bisonjægers dagbog 1

Af en bisonjægers dagbog 2

Af en bisonjægers dagbog 3

Af en bisonjægers dagbog 4

Af en bisonjægers dagbog 5

Af en bisonjægers dagbog 6

Af en bisonjægers dagbog 7

Af en bisonjægers dagbog 8

Af en bisonjægers dagbog 9

Af en bisonjægers dagbog 10

Af en bisonjægers dagbog 11

Af en bisonjægers dagbog 12

Af en bisonjægers dagbog 13

Af en bisonjægers dagbog 14

 

FORRIGE]  [NÆSTE]



Så er det blevet februar, nærmere bestemt den 15, dagen efter terroraktionen i København. Det mærker man naturligvis ikke noget til her oppe i skoven. Vejret er desværre ikke som i går. Det er koldt og der blæser en ret kraftig vind fra øst. Men i går var jeg travlt beskæftiget med projekter i huset.

Der kommer nogle spadserende på asfaltvejen og jeg spørger den første mand med hund om han har set noget til nogle dyr? Næh, ikke skyggen af dem. De har været rundt af den gule sti. Jeg var ellers på vej til at køre ned til Svinemosen, men nu ombestemmer jeg mig og kører ad vejen mod nord. Der ser jeg nu ikke noget og jeg glemte at spørge om de havde været henne ved foderpladserne, for havde de ikke det kan de jo sagtens have overset dem.

Så da jeg er kommet tilbage fortsætter jeg lige over vejen og mod Svinemosen. Der møder jeg et par, der er på vej tilbage. Om de har set noget? Næh, ikke spor. Og har de været ved foderpladserne? Ja, det har de. Jeg tænker så, at jeg vil køre videre forbi mosen og evt. helt frem til lågen i den anden ende.

Jeg kommer nu ikke så langt, for da jeg har passeret de seneste fodersteder, der ser temmelig nedgnavede og forladte ud, men lidt længere fremme er der oprettet nogle nye og der er de. Foderstederne er anbragt en 20-30 m inde i skoven, ligesom de forrige. Man håber nok, at det vil holde folk på stien, så de ikke generer okserne. Ikke at det går upåagtet hen når man bevæger sig på stien. Jeg står af cyklen og går videre frem for at få overblik over situationen - alt imens jeg bliver iagttaget af skovens beboere. Står jeg stille længe nok mister de interessen og vender sig mod noget mere interessant.

Bisonerne er temmelig spredt - mere end jeg har set dem længe, men det er også mange steder, der er noget at æde. I betragtning af lyset denne grå dag synes mit kamera gør det meget godt. Der er trods alt 30-40 m ind til dem.

 

Ikke så dårligt fra 40 m's afstand.... ....nogle hviler

 

 

Jeg kan ikke komme tættere på og der er ingen tegn på opbrud fra indbyggernes side. Hvorfor skulle der også det, når man nu får det hele serveret. Så jeg tager nogle billeder og vender ellers om og kører hjem.

 

 

Andre er eller har været ... ....i nærkontakt med halmen

 

 

[FORRIGE]  [NÆSTE]