[FORRIGE] [NÆSTE]
Vi er kommet til marts. Det er pænt vejr, det er den helt rigtige dag
for bisonjagt. Jeg beslutter mig for at køre ind fra den "forkerte"
ende, nemlig ind ad den østlige låge på Svinemosevejen - eller som den
vist egentlig hedder: Prinsgemalens Vej.
Allerede mens jeg langsomt triller ned ad bakken på vej mod foderstederne, ser jeg en bison stå i skovkanten. Den kigger den anden vej, hvor jeg ser en person nærme sig langsomt. Da jeg kommer nærmere drejer den hovedet i min retning. Jeg standser. Lidt efter ser den atter i den anden retning og jeg triller lidt videre. Efter det er fortsat sådan nogen tid, kommer den helt ud på vejen, og jeg ser det er tyren. Og får bekræftet, at det er den der bestemmer, hvornår det er tid til opbrud.
Den bevæger sig ind i den åbne skov på den anden side af vejen og en kalv kommer ud og ser sig omkring. Så ser jeg til min store overraskelse en mand komme ud af skoven på den anden side af bisonerne. Han hører åbenbart sammen med den anden person på vejen, som jeg nu kan se er en kvinde. Han har været inde i skoven ved foderpladserne - det gør man ellers ikke efter min mening.
 |
 |
|
| Der bliver holdt øje med mig.... | Så kan jeg igen bevæge mig fremad |
Flere bisoner kommer ud på vejen og bevæger sig over på den anden side. Med mellemrum bøjer jeg mig og ser ind i skoven om der er flere, mens jeg langsomt bevæger mig fremad på stien. Endelig vurderer jeg, at alle har passeret og belaver mig på at passere tømmerstablerne som bisonerne nu er bagved. Jeg skal frem til der, hvor de to mennesker - og en hund - nu står. Der må jeg kunne få nogle fremragende nærbilleder.
 |
 |
|
| Så er der en ko på vejen | ....de sidste passerer |
Jeg tager det forsigtigt lidt af gangen. Bedst som jeg er standset endnu en gang - næsten fremme - bliver flokken pludselig skræmt og styrter støjende gennem den åbne skov og forsvinder. Jeg går frem og snakker med de to personer med hunden. Spørger om jeg må se deres billeder. De er vist bror og søster. Hun bor på Bornholm, men han gør ikke. Hans kamera er løbet tør for strøm, så der er ingen billeder at se. Det er ellers et spejlreflekskamera. Hendes er bare et lille et og billederne er ikke opsigtsvækkende. Han indrømmer, at det var ham, der fik skræmt dem.
 |
 |
|
| Jeg skulle bare lige passere tømmerstablen | Gad vide hvad der har hængt til dem her |
Da de er gået kommer vreden op i mig. Sådan en skide amatør. Kunne han ikke bare holde sig væk når han ikke har forstand på bisoner....
Jeg tænker, at bisonerne ikke er så langt væk og begiver mig efter dem - men der tager jeg fejl. Hvor langt de er væk ved jeg ikke, men de synes at være forsvundet fra jordens overflade. Jeg ser spor flere steder, men det har ikke regnet de sidste dage, så de behøver ikke være fra i dag. De bevægede sig ned i det østlige hjørne af området, som for en stor del er dækket af tæt granskov. De må være et sted derinde. Jeg kører ad den gule sti ned til vejen og hegnet syd om Svinemosen. Næsten helt fremme ved lågen er der et sted hvor jeg kan cykle ind i granskoven til en lysning et stykke inde. Der finder jeg en pæl, hvor der har været hængt noget spiseligt op, som dog er fuldstændigt væk. Det er det nærmeste jeg kommer dem. Der må være flere lysninger i granskoven....
[FORRIGE] [NÆSTE]