[FORRIGE] [NÆSTE]
Vi er langt inde i året før jeg første gang er oppe i bisonskoven. Hele vinteren og forået har jeg travlt med at træne med Rynkeby holdet til Paris turen. Og så er der selve turen.
Så det er vist helt henne i august eller september før jeg er der første gang. Jeg har dog fulgt så meget med, at jeg ved at tyren er død. Den skrantede så meget til sidst, at man
blev nødt til at aflive den. Hermed skulle det samlede antal vistnok være 16, men jeg har mistet overblikket, så jeg er ikke helt sikker.
Det er som at starte forfra. De første 3-4 gange ser jeg dem overhovedet ikke. Så endelig er der bid. Der går en enlig bison på engen lige indenfor lågen. Det er en tyr. Eller tyrekalv
er vel mere korrekt. Jeg gætter på at det er den ældste tyrekalv, den der blev født i 2013, som den første kalv overhovedet. Der er også en mand med en kikkert. Han synes, den ser lidt
mager ud. Jeg overvejer om der mon er kommet en ny tyr, og at det er den den har presset kalven ud af flokken? Den må være 3 år nu og bliver først kønsmoden efter 4 - i følge Natur-
styrelsens hjemmeside. Kan det tænkes, at den så småt gør tilnærmelser til køerne, og at det er dem, der har udstødt den?
Næste gang ser jeg hele flokken lige ved Svinemosen. Men det er ikke til at få overblik over, hvor mange der er. Der er hele tiden nogle inde i skoven, så jeg ved heller ikke om
tyrekalven er tilbage.
 |
 |
|
| På engen - tyrekalven fra 2013 - den ældste | Flokken ved Svinemosen |
Tredje gang - i starten af november - står hele flokken oppe ved lågen for enden af Prinsgemalens Vej. Den jeg skal ud af. Jeg kører lidt tilbage og ind ad den gule sti til vejen nord om Svinemosen. Der er der nemlig også en låge. Jeg går et stykke ind langs hegnet til jeg får øje på dem. De står stadig foran lågen. Så kører jeg ud af min låge og hen til deres. I mellemtiden har de flyttet sig videre langs hegnet. Jeg vælger at blive udenfor, og kører hen på højde med dem. Her vil jeg kunne gå forsigtigt ind til hegnet og dermed komme helt tæt på dem - hvis de da ikke er løbet inden. Først skal jeg over et lille vandløb. Det går godt. Men øjeblikket efter synker jeg i til op over skoen. Og det er desuden mine ikke-vandtætte sko jeg har på. Nå, det lader jeg mig ikke standse af. Forsigtigt videre helt hen til hegnet. De er opmærksom på mig, men bliver stående. Jeg er ikke 3 m fra den nærmeste. Det er så småt på vej til at skumre, og jeg får virkelig syn for, hvor dårligt mit nye kamera er. Jeg mistede det forrige på turen til Paris. Og tænkte, at et billigt et var godt nok til det, jeg skulle bruge. Det har vist sig at være en misforståelse. Det er elendigt på alle måder. Kostede vist også kun 700 kr. Det gør jeg aldrig mere. Nå - billederne taler for sig selv.
 |
 |
|
| Her er de.... | .... taget ind gennem hegnet |
D. 16 nov. kører jeg ned ad Chr. X's vej nord fra. Der er et skilt hvor der står "Flydende asfalt". Ja så, skal de endelig til at lægge ny asfalt på vejen? Jeg kommer helt frem til reservatet, før der sker noget, det er tilsyneladende den anden ende, de er startet i. Jeg spørger nogle asfalt arbejdere, om jeg kan køre igennem? De mener, jeg bliver nødt til at trække udenfor vejen. Jamen så kører jeg bare hen til den gule sti og tager den til Prinsgemalens Vej og så ud af lågen i den anden ende. Som sagt så gjort. Den gule sti kan godt være MEGET mudret i vintermånederne, men endnu er det ikke så galt. Jeg er bare på min by-cykel, men det går ok alligevel. Men meget langsomt, der er MANGE trærødder. På vejen opserverer jeg, at der er kommet foderplads ude på det åbne område igen næsten nede ved vejen. Dér er de dog ikke. Der er en lille granskov til venstre lige før man kommer ud på vejen, så der er ikke oversigt. I det jeg kører ud på vejen, er der én der rører på sig 10 m henne. Jeg bliver lige så forskrækket som den. Det er bisonkalven alene igen. Den løber et stykke og bevæger sig så mere adstadigt videre rundt om mosen. Jeg følger efter i behørig afstand ad den gule sti langs mosen. Jeg er vel 30 m fra den på det nærmeste sted. Den står og holder øje med mig, til jeg har passeret. Jeg ser den en sidste gang, da jeg er kommet frem til vejen nord om mosen. Da jeg når frem til lågen, må jeg konstatere, at den er lukket med kæde! Hvad er nu det? Jeg kører ad den anden gule sti tilbage til Prinsgemalens Vej og hen til dén låge. Også låst! Det var tarveligt. Jeg synes jeg har fulgt med i Tidende. De kunne da godt annoncere det, når de lukker området helt. Nå, jeg må traske langs den nye asfalt de er ved at lægge på for at komme ud. Der er ret mudret, men jeg slipper da for en sok i dag. Hjemme igen kan jeg konstatere, at der et sted på Naturstyrelsens side står, at området er lukket i 3 dage p.g.a asfaltarbejde. Tak - det har jeg opdaget!
 |
 |
|
| Tyrekalven på afstand | Den fine nye Chr. X's Vej |
Dagen efter må jeg lige der op igen. Nu ved jeg, hvad der venter. Kører 15 m på den nye asfalt og så ind ad stien nord om mosen og ad den samme gule sti, hvor jeg fulgte kalven i går bare i den anden retning. Har tænkt, at jeg skal ad den gule sti gennem rydningen, så kan jeg se, om de skulle være på foderpladsen bag granskoven. Da jeg kommer til stien, ser jeg, at der står en mand inde i skoven og ser i min retning. Jeg tager mig ikke af ham og kører ind ad stien. Jeg har ikke kørt 15 m, da det knaser voldsomt i granskoven. Jeg standser øjeblikkeligt. De er der. Jeg har fået skræmt dem. Nogle stykker kommer ud på stien 15 m fremme. Jeg tager lige et billede og trækker mig så langsomt tilbage til vejen. Lidt efter kommer fyren fra skoven hen til mig, han har nu en cykel med sig. Han havde været lige ved at råbe til mig, for han stod og iagttog dem og vidste ikke, om jeg vidste, de var der. Han bor i Rønne, men kommer der ind imellem med bil og cyklen bagpå, så vi får os en lang snak. I mellemtiden har bisonerne trukket sig tilbage til deres skjul i granskoven og vi ender med at køre i hver sin retning. Jeg skal lige op og se, om lågen stadig er låst. Det er den!.
 |
 |
|
| Jeg fik skræmt nogle af dem ud | Frisk fra fad.... |
D. 18. nov. må jeg lige af sted igen. Jeg kører frem til parkeringspladsen. Der holder en bil!! Hvis den er kommet ind fra min ende, må de have flyttet skiltene og sat dem tilbage igen. Jeg må lige ned i den anden ende og se. Der er der plads til at man kan køre uden om skiltene, så det er dér de er kommet ind. Jeg kører tilbage og ned mod Svinemosen. Der står 2 mand og ser ud mod det ryddede område, men jeg kan ikke se nogen bisoner. Det viser sig at det er 2 almindelige køer, de ser på. Køerne er på vej hen mod dem. Det er de 2 køer, der har gået henne i indhegningen ved parkeringspladsen. Men én af gangene jeg har været her, gik de pludselig på engen indenfor lågen, altså frit. Og nu er de altså her. Det går op for mig, at den ene har en jakke, hvor der står Naturstyrelsen på. Jeg spørger, hvem han er. Det viser sig at være Michael Stolze, en af de to, der fra tid til anden udtaler sig på projektets vegne. Den anden er Søren Friese, som så vidt jeg ved, er den hovedansvarlige. Ham har jeg også mødt. To gange vist. Jeg benytter lejligheden til at høre, om der ER kommet en ny tyr. Nej, er svaret. Den kommer først til december og skal gå i sin egen lille indhegning et stykke tid. På spørgsmålet om tyrekalvens opførsel, siger han, at den tit går lidt for sig selv. Uden at forklare det nærmere. Han benytter på den anden side lejligheden til at gøre opmærksom på, at området egentlig er lukket, men at jeg nok ikke bliver arresteret for at være der. De har jo ikke for alvor lukket af for fodgængere. Nej, tænker jeg, og hvad med dem selv. DE har om nogen forbrudt sig mod reglerne ved at køre udenom al-indkørsel-forbudt skiltet. Da de går tilbage mod bilen, følger jeg efter køerne som allerede er langt oppe ad Prinsgemalens Vej. Jeg skal lige have et billede af dem, nu de også er blevet en del af billedet i skoven. Det var et hegn, der var væltet, fortalte Michael Stolze, det havde ikke været meningen - i hvert fald ikke endnu. Men ud over at de nogle gange går sammen og kigger lidt på hinanden, sker der ikke noget..
 |
 |
|
| Hov, det er da vist ikke.... | Så er man begyndt at lægge foder ud |
[FORRIGE] [NÆSTE]