Holm-Seppensen - Eversen


  

[HOME]

  1. København-Lübeck

  2. Lübeck-Holm/Seppensen

  3. Holm/Seppensen-Eversen

  4. Eversen-Bremen

  5. Bremen

  6. Bremen-Espelkamp

  7.  Espelkamp

  8. Espelkamp

  9. Espelkamp-Celle

  10. Celle-Lübeck

  11. Lübeck-København 

  

[FORRIGE]  [NÆSTE]

 

Rejsebrev 3

 

Tirsdag 08.05.12

Solen skinner og det bliver hurtigt for varmt til 3 lag og jeg må have det midterste af. Her i sollyset viser det sig hurtigt, at jeg også har haft glaslegemesammenfald i det højre øje. Jeg synes, jeg ser fugle oppe i luften, men når jeg ser nærmere efter forsvinder de. Jeg synes nok, jeg havde de der lysglimt, der ofte følger med i går aftes.
I noget der hedder Insmühle og som er med på kortet selv om det kuner 4 huse, er der et - vandrehjem. Måske er det ikke med i den officielle liste, eller også har det undgået min opmærksomhed. Jeg kører på mindre veje påvej tilbage mod vej 75 gennem et fredet stykke af Lüneburger Heide, den må da være stor, jeg synes den plejer at være på den anden side af Hamburg. Næh.. ved nærmere eftertanke snarere syd for. Soltau - som jeg ikke skal til - ligger vist på den.
Der er ikke en sten der ligger forkert i de små velfriserede landsbyer, jeg kommer igennem. Måske jeg skulle blive her i det lidt mere landlige?
Jeg vælger nu alligevel at søge frem mod A75 og det viser sig at være heldigt. Den går gennem skov det meste af vejen så her er der rimeligt læ for den friske vind, der har blæst mig mere og mere i ansigtet.
På et tidspunkt går cykelstien væk fra vejen og jeg kommer til at følge jernbanen i stedet, hvor utallige godstog bryder ensformigheden. Bedst som jeg tænker på, om den går hele vejen til Bremen - altså cykelstien - ophører den. Bare sådan. Bliver til mark, ikke engang et hjulspor. Altså må jeg nogle km tilbage til et skilt med nogle navne, der ikke sagde mig noget - og stadig ikke gør.
Kommer tilbage til hovedvejen, men nu går stien på den anden side langt inde i skoven på grusstier. Det passer mig nu udmærket, for her er der læ, og jeg kan bare slå forhjulsaffjedringen til, så går det fint.
Der kommer en udfletning på hovedvejen og cykelstien bevæger sig op og ned og i alle retninger. Jeg er totalt rundforvirret og klamrer mig bare til det ene navn, der skal få mig på rette kurs mod Bremen: Sottrup. Vi er mindre end 50 km fra Bremen og alligevel kan ingen finde på at skrive det på cykelskiltene, der ellers er masser af. Men cyklister formodes åbenbart at være nogle, der kører rundt på små lokale veje med deres små lokale kort, og ikke folk, der kan finde på at cykle fra f.eks. Hamburg til Bremen!
Klokken er knapt 15 og jeg føler mig totalt færdig. Tror jeg satser på en campingplads, der er på mit kort - og så kører de sidste 30 km i morgen formiddag.
 


Marken afpatruljeres Oops... blind vej
 

Klokken er 17.30 og teltet står og solen skinner. Så langt er alt godt, men sammenlignet med i går er jeg uden for lands lov og ret. Og jeg fik ikke provianteret.
Tossede rundt efter pladsen på kortet. Måske var den der, men højst sandsynligt ikke. To damer i Seessum, hvor den skulle ligge i nærheden, troede ikke rigtig på det, men HER i et langt navn med M, var der i hvert fald én.
Med det resultat, at jeg fik kørt 10 km forgæves, stædig som jeg er. Skød ellers meget kreativt genvej ad en markvej, jeg så på en oversigtstavle.


Waldweg... det var ingen løgn Rheinerstal


Her er faktisk TO campingpladser. Den første havde swimmingpool. Det syntes jeg ikke lige jeg havde brug for. Denne her er primitiv, men det ser ud til, at der er brusere med varmt vand, man ikke skal betale ekstra for. Aftensmad skulle jeg kunne få hos naboen. Morgenmaden bliver chokolade og rugbrød indtil jeg finder en bager.
Jeg ligger på engen ved de to egetræer. Der er ingen andre. Det er en gammel dame, der bestyrer den. Hun kan dårlig gå, men arbejde, det kan hun.
Nu hvor kroppen gearer ned, kan jeg mærke, at halsen ikke har det bedre. Men efter at have siddet lidt, beslutter jeg mig for et bad. Da jeg træder ind, hører jeg lyde, men ser ingen. Jeg tænder lyset, det kunne godt behøves. Når jeg udtrykte at her var primitivt, var det bl.a. fordi, der er 4 brusenicher men kun én har forhæng. De andre er forsvundet i tidens løb - ringene sidder der endnu. Et forbløffet ansigt fuldstændig skjult i sæbe ser på mig fra den yderste bås. Jeg vælger "kabinen" ved siden af, den med forhænget, hvor bruseren ikke kan sidde på væggen. Resten kan der ikke klages over. Vandet er så varmt som man kunne ønske sig.


Så skal jeg have noget at spise. Jeg finder hen til nabopladsen, som ser noget mere stilfuld ud. Der står ligefrem med bogstaver, at der er restaurant. Heldigvis har jeg studeret spisekortet udenfor, for damen stirrer på mig, som kom jeg fra en anden planet. "Kan jeg få Pizza?" "Ja, hvad slags?" Og da er det jeg lynhurtigt beslutter mig for den med salami, af de fire slags, der var. "Und etwas zu trinken?" kan hun da sige af sig selv, og jeg spørger efter "Bier", hvilke slags har de? Og hun remser lynhurtigt 4 op. Jeg spørger efter den lokale og får en "Haakebeck", den er udmærket, ret bitter, det kan jeg godt lide. Der kværner en radio i baggrunden med trafik-info.
.... 5 km stau, ....3 km stau u.s.w. Godt man er på cykel.

83.96 km
 

[FORRIGE]  [NÆSTE]