Dag 16 Varmahlið

Fandt min vej 752 og kørte derudaf i medvind. Så for første gang noget, der lignede afgrøder andet end græs. Og de var ved at lægge en fjernvarmeledning. Eller varmtvandsledning er nok mere præcist, eftersom der vel ikke er nogen grund til at sende det varme vand retur. Og noget af det bruges som vand, og løber derfor naturligt ud. Går jeg ud fra. Må spørge til det.

Så mødte jeg Leo. Der kom en cyklist imod mig, og vi stoppede begge. Jeg syntes, han sagde "con dios", og spurgte, om han var spanier? Nej, det var han ikke, han havde bare sagt goddag på islandsk. Så tog jeg ham for en tid for islænding, for hans udtalelse af stednavne lød meget autentisk.

Han syntes lykkelig over at møde én på hans egen alder på cykel, selv om han mente, at han nok var ældre end mig. Efter furerne i ansigtet syntes jeg godt han KUNNE have været 80. Han spurgte heldigvis, hvor gammel jeg var og måtte så indrømme, at han KUN var 67. Dér fik jeg ham.

Undervejs i samtalen nævnte han noget om Japan, og da jeg så sagde, at jeg havde cyklet i Japan, blev han ellevild og ville have min mail adresse. Jeg sagde, at Japan ikke var noget godt cykelland, men det var han lige glad med.

Vi udvekslede adresser, og han viste sig at komme fra Antwerpen. Han havde de senere år været på Island i længere perioder. Lige nu boede han på gården derovre - og han pegede - men var på vej hen for at ride. Dér var man virkelig ét med naturen. Han var kommet så langt med ridningen, at han var begyndt på dressur.

Et meget opmuntrende møde. Han virkede lidt bindegal, men hvad tænker folk mon om mig? Han fortalte, hvordan jeg kom videre i den ønskede retning, menn jeg hørte ikke ordentlig efter, da jeg ikke kunne se, der ville være nogle problemer.

Bagefter undrer jeg mig over, hvordan det kunne gå galt. Under alle omstændigheder fik jeg ikke drejet, hvor jeg skulle.

Det opdagede jeg først 10 km senere, og på det tidspunkt havde jeg ikke lyst til at køre 10 km tilbage i modvind, da der skulle være en alternativ vej. Den missede jeg også - viste det sig senere.

Jeg var lige drejet fra 752 og ind på 755, der så vidt jeg kunne vurdere, måtte være alternativet. Der fik jeg stoppet en minibus med turister fra en gård. Chaufføren var ikke lokal, men sagde god for, at dette var alternativet til at komme til Kjölur ruten.

Så fortsatte jeg, og vejen steg og steg. Endelig kom en bil imod mig. Det var derværre turister, men de boede på gården lidt fremme, hvor jeg kunne spørge ejerne. De havde åbenbart mange lejere, for der holdt et hav af biler bagved.

Konen var noget forbeholden, da jeg viste hende kortet, så jeg blev sendt over vejen til manden i værkstedet.

HAN havde styr på omgivelserne. Det får man, når man én gang om året skal samle fårene sammen. Den alternative vej - som jeg også havde passeret - var én de kun brugte, når de skulle samle får ind. Jeg kunne ikke regne med at møde et menneske der - og den var dårlig. Den var mindst 10 km bagude og der var afvisning til en gård, hvis navn, jeg har glemt nu.

Jeg takkede og kørte - tilbage.

Det begyndte straks at regne kraftigt og vinden, der nu var imod, gjorde det til en isnende forestilling.

Jeg tror, det var her, jeg besluttede at køre helt tilbage til Varmalið. Jeg ville aldrig kunne nå frem til etapemålet i dag, og jeg havde nok ikke forsyninger til en ekstra dag. Desuden var tanken om en kop kaffe og en cookie i cafeteriaet uhyre tillokkende. Og jeg har jo ikke mere travlt end jeg selv vil.

Jeg har siden set på kort på telefonen. Det har jeg endnu ikke brugt. Havde jeg det, havde jeg ikke været i tvivl. I morgen skal jeg afprøve HereWeGo app'en offline, hvor den kun bruger GPS. Det ser umiddelbart ud til at virke.

Man kan jo altid blive klogere.....