Dag 29 Seljalandsfoss - Vik


[HOME]

Intro

Rute, kort etc.

01.07 Køge - Århus

02.07 Århus - Dokkedal

03.07 Dokkedal - Tornby

04.07 Første dag på færgen

05.07 Anden dag på færgen

06.07 Seyðisfjörður - Egilsstaðir

07.07 Egilsstaðir - Aðalsbol

08.07 Aðalsbol - Möðrudalur

09.07 Möðrudalur - Myvatn

10.07 Myvatn

11.07 Myvatn

12.07 Myvatn - Goðafoss

13.07 Goðafoss - Akureyri

14.07 Akureyri

15.07 Akureyri - Varmahlið

16.07 Varmahlið

17.07 Varmahlið - Blönduos

18.07 Blönduos - Sæberg

19.07 Sæberg - Buðardalur

20.07 Buðardalur - Stykkisholmur

21.07 Stykkisholmur - Arnastapi

22.07 Arnarstapi - Eldborg

23.07 Eldborg - Borganes

24.07 Borgarnes - Reykjavik

25.07 Reykjavik

26.07 Reykjavik - Laugarvatn

27.07 Laugarvatn - Arnes

28.07 Arnes - Seljalandsfoss

29.07 Seljalandsfoss - Vik

30.07 Vik - Kirkjubæjarklaustur

31.07 Kirkjubæjarklaustur - Svinafell

01.08 Svinafell - Vagnsstaðir

02.08 Vagnsstaðir - Höfn

03.08 Höfn - Djupivogur

04.08 Djupivogur - Breiðdalsvik

05.08 Breiðdalsvik - Reydarfjörður

06.08 Reydarfjörður - Egilsstaðir

07.08 Egilsstaðir

08.08 Egilsstaðir - Seyðisfjörður

09.08 Seyðisfjörður

10.08 På vej hjem med færgen

 

[TILBAGE]   [NÆSTE]]

 

 

29.07.17

 

Denne plads, der ligger så smukt, er ikke rar. I køkkenet hersker franskmændene og tjekkerne. Her til morgen havde jeg tænkt mig ikke at sidde i teltet med müsligrøden, men sidde ved et rigtigt bord. Det lykkes at få en plads, men alle plader er optaget på komfuret, og det andet komfur virker ikke. Lige som den anden vask er stoppet. En idiot har taget trevlesien op og ikke sat den i igen. Og det har de næste heller ikke, men bare hældt deres madrester ned i afløbet, så det nu er stoppet

 

 

 
Vandfaldet i aftensolen   Endnu et vandfald lige rundt om hjørnet
 

Jeg går tilbage til teltet og koger grøden på mit gasblus. Så går jeg op og spiser den. En amerikaner sætter de øvrige i relief. Spørger til min lykke ting på tasken. Er den fra Kina eller Japan. Ja, det tænkte han nok, han har også fået en af en ven i Japan.

Og da jeg er på vej tilbage, kommer jeg uden nogen egentlig grund til at snakke med nogle tyskere. Han ser bare så imødekommende ud, at jeg ikke kan lade være med at sige noget.

Kommer af sted lidt over 9. Det er vindstille. Bare om at få den op på den store klinge og så cruise derudaf.

Bjergene rigger som en ringmur rundt om Eyjafjallajökull. Kun bagude formår smeltevandet at bane sig vej.

Vejen er fuldstændig flad og mod højre strækker engene sig mod havet. Ingen variation. Men til den anden side forandrer bjergene sig lidt efter lidt, efterhånden som jeg kryber frem

.

 

 
Eyafjallajökull   Skogafoss

 

Først efter l-a-n-g tid kan man se noget af Eyjafjallajökull.

 

 

 
Nogle var mere aktive ....   ...end andre

 

Ankommer til Skogar, hvor der er et spektakulært vandfald med en udsigtsplatform og en trappe op.

Først finder jeg dog et sted at spise frokost 1. Da jeg bagefter kører hen mod vandfaldet, jeg jeg ved at blive væltet af vinden. Den kommer pludselig susende henne fra bjerget. Skaber en veritabel støvstorm hen over gangstien mod vandfaldet. Det skifter hurtigt

 

 

 
Jeg rettede mig efter skiltet   Nogle er på tur på gletscheren
 
 

Jeg er oppe og se på udsigten og da jeg kommer ned igen, er det igen stille, og solen titter frem.

Næste stop er Solheim gletscheren. Der skulle være vej derop, og op er kun 100 m. Der er 5 km, og det beslutter jeg at ofre på fornøjelsen, 10 ekstra km.

Hvis man skal følge skiltene, kan man ikke komme hen at røre, men må nøjes med at se på grupperne, der GÅR ovre på den sammen med en fører. Det har de utvivlsomt betalt en formue for, det gider jeg ikke.

Det er en udløber af Myrdalsjökull som i årenes løb (og det er mange) har gravet en dal herned. Den er blevet beskidt på vejen, må man sige.

Så er det slut med svinkeærinder. Videre mod Vik.

Ved en rasteplads sidder der nogle kinesere. Jeg siger ikke noget, men de henvender sig. De er amerikaniserede kinesere fra Taiwan. Jeg spørger, hvordan de har fundet på at tage til Island? Der er et lavprisselskab, WOW, der laver daglige flyvninger fra Californien her til.

Det er jo meget rart med disse pauser, så det bliver en længere snak, og jeg får en banan og en appelsin.

Nu mangler der ikke så meget, og med dette vejr går det jo hurtigt - troede jeg.

 

Tilbageblik på de 12%

.

Det gør det til lidt før jeg kommer til stigningen, eller rettere den første stigning. Det blæser op fra bjergene. Lige imod. Stigningen er vel 10%, men det er i en modvind, der bare øges og øges jo højere jeg kommer op. Vejen er skåret igennem bakken, så det virker som en vindtunnel.

Så kommer et mere lige stykke, hvor vinden stadig er ubehagelig og så hårnålene. Jeg har medvind op til det første sving. Det er 12% i følge skiltet, og da jeg kommer rundt i svinget og får vinden i mod..... Modbydeligt. Jeg når op til en rasteplads og er sådan set oppe, men selv om vejen drejer, fortsætter vinden med at være imod. Det er forunderligt. Hele resten af vejen til Vik inklusive nedkørslen er den imod. Kan man ønske sig noget værre....

Der er mikroovn, og for forandringens skyld køber jeg en kube. Jeg skulle have købt to. Som russerne, som jeg kommer til at dele bord med bemærker: det er da ikke meget, hvis du har cyklet hele dagen. Men jeg har en tiramisu til dessert. Jeg har allerede spist én, da jeg kom.

 

75.45 km

 

 

 


[TILBAGE]   [NÆSTE]