Dag 5 Fra Wesel til Liège


[HOME]

Intro

Første samling

Vintertræning

Forårstræning

Dagen før dagen...

Dag 1 til Bentwisch

Dag 2 til Rheinstorf

Dag 3 til Hotel Seeblick

Dag 4 til Haus Duden (Wesel)

Dag 5 til Liège

Dag 6 til Sedan

Dag 7 til Essômes sur Marne

Dag 8 til Paris

Dag 9 i Paris

Dag 10 Hjemturen

[TILBAGE]   [NÆSTE]

 

 

Morgenrutinerne er på plads nu. Når bare morgenmaden er klar til tiden. Det var den i morges. Og der var nu 3 pumper til rådighed. Og så af sted. Der kom også et Rynkeby hold fra Trekants området til hotellet i går. De inviterede til Beach Party. Thomas og jeg gik i seng, men der var nogle der blev hængende til ved et-tiden. Jeg  tror kaptajnen var én af dem. Han virkede lidt groggy i morges. Da han ikke havde sagt noget om noget trækkerhold  i midten, tog vi selv initiativ til at fortsætte som i går.

Det var lidt køligt fra morgenstunden. Jeg havde været forudseende at tage ærmer på, men jeg godt have tænkt mig også at have vindvesten på. Det kunne jeg heldigvis komme til ved første tissepause efter 25 km. I øvrigt tisser jeg altid først efter 50, hvor der også er depot.

Jeg er ikke så sulten mere. De første dage kastede jeg mad, slik, juice i mig, hver gang der var mulighed for det, nu bliver det ikke til så meget.

Der var mindre vind end i går, så alting gik problemfrit. Landskabet kom hurtigt til at virke hollandsk. Fladt med masser af grøntsagsmarker og drivhuse. Også husene begyndte at få et anderledes præg. Endelig kom skiltet og vi VAR i Holland - indtil videre. Alle vinduerne med de nysselige gardiner fandtes stadig i vid udstrækning, som jeg husker dem fra for næsten 50 år siden. Vi kørte gennem by efter by og kom igen ind i Tyskland for en stund, kun for igen at krydse grænsen til Holland. Jeg havde taget regnjakken på ved middags depotet, da himlen så ubehagelig mørk ud længere fremme. Det var også forventet, at der skulle komme regn.

Det var Thomas, der havde aben i dag. Med det mener jeg Rynkeby's maskot en orangutan i en stor dukkestørrelse. Den skal "Dagens Rynke" køre med på cyklen den følgende dag. Hvem der skal være det, stemmes der om hver dag når vi er kommet i mål. Thomas havde fået den for "at have hevet den frem ved frokosten og tisset næsten op ad cyklerne". Jeg er bange for, at jeg har gjort mig fortjent til den i morgen. Jeg præsterede dagens dummeste styrt. Bedst som vi havde måttet standse i en hollandsk by fordi vejen var spærret og jeg havde klikket ud med den ene fod og stod og ventede, mistede jeg balancen og væltede til den side, hvor skoen ikke var klikket ud. En elementær begynder fejl. Jeg slog hoften og knæet, men udover en hudafskrabning skete der ikke noget.

Regnen kom som forudset. Først ganske let, senere mere og mere. Det helt store skybrud undgik vi faktisk, men der hvor vi kom frem havde det regnet så meget, at der stadig løb floder ned over vejen. Og sprøjtet bliver man også våd af. Ved den første passage af en dybere vandpyt med god fart er skoene så våde, at vandet skvulper frem og tilbage i dem.

Til allersidst holdt regnen dog op, men det var en gruppe temmelig våde ryttere, der omsider nåede Liège's lufthavn, hvor hotellet ligger. Vi blev modtaget af service teamet med varm suppe!

Efter at have været over cyklen med en klud og fået den opstaldet, var et varmt bad saliggørende. Tøjet er skyllet op med Rodalon. Nu mangler jeg bare at komme ned og få centrifugeret og tørret det. Vi har selv maskiner med til det i lastbilen.

Udover en øm hofte og min hudafskrabning er der ikke noget i vejen. Benene fungerer bedre og bedre for hver dag. Men jeg er jo også vant til at køre mig i form på mine lange ture.

187 km

 

[TILBAGE]   [NÆSTE]