Jeg kom ikke til at køre med aben. Jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne stemme
på mig selv, for jeg kunne ikke
se, hvem der ellers havde dummet sig i den grad. Men der var åbenbart flere, der
havde stemt på Matthias, for at
være styrtet ind i en majsmark. Det må have foregået bag i feltet, for jeg
vidste det ikke. Til gengæld fik jeg
trøstpræmien et cover til en garmin computer, det fremgår ikke hvilken.
Jeg kom til at kalde etapen forleden for kongeetapen. Det var en fejl. Ganske
vist var det den længste, men den
i dag er på over 190 km og inkluderer Mur de Huy. En stigning der er berømt,
primært fra cykelløbet Fleche
Wallone. Den har vist også været med, når Tour'en er startet i Belgien.
Igen er morgenmaden ikke klar kl. 6.00, og da der ikke siges noget om at
afgangen er udsat, må man efter bedste
evne lave en alternativ plan, så alt det, der skulle gøres EFTER morgenmaden, nu
skal gøres FØR. Det er ikke optimale
betingelser. Der er mindst ét Rynkeby Hold mere og der er lidt kaos, fordi nogle
af os får sat os på deres pladser,
men det lykkes da at få NOGET kastet ned. Kaffemaskinen er mindst 2 minutter om
at brygge 2 kopper kaffe (den kan
lave 2 kopper på én gang!), så tiden går.
Den er ikke mange minutter over 7 før vi er klar. Det er begyndt at regne ved
afgangen og regnen tager hurtigt til
i styrke og inden længe er man våd fra yderst til inderst. Ydermere er
temperaturen faldet til 12-14 gr. så jeg
ryster hurtigt af kulde. Jeg får proppet solbrillerne i en af baglommerne for
med dem på, kan jeg stort set intet
se.
Benene er der ikke noget i vejen med, men armene ryster sådan på nedkørslerne,
at jeg har svært ved at styre lige.
Der bliver en kort tissepause før Hui efter ca. 30 km og så drøner vi rystende
ned til byen, over floden og hurtigt
efter er bakken der så. Der er fri kørsel op. Dem der vil køre hurtigt op
starter forrest, de andre sidst. Jeg
stiller mig selvfølgelig blandt de forreste, nu skal jeg se, hvem jeg kan bide
skeer med. Det går nu ikke helt
efter planen. Jeg kommer op forbi svinget med de 26%, men lidt efter kan jeg
ikke få luft, og kroppen føles pludselig
drænet for kræfter. Jeg standser for at få vejret. Efter en pause på et par
minutter er jeg klar igen, og nu
får jeg justeret hastigheden rigtigt og kommer resten af vejen op.
På dette tidspunkt er regnen hørt op, men selv ikke anstrengelsen har kunnet
gøre os varme. Der er depot på toppen,
som er omdannet til et Tour de France-agtigt marked. De fleste Rynkeby hold skal
op her i dag.
Rystende går det videre, vi fortsætter med vores trækker-hold i midten, vejret
klarer langsomt op og på et tidspunkt
skinner solen. Først kortvarigt, siden mere vedvarende og bortset fra sko og
sokker, tørrer det andet tøj efterhånden.
Til sidst føles det næsten behageligt.
I regnvejret og de senere våde veje har vi 14 punkteringer. Kaptajnen står selv
for 4. Ved den sidste, laver han en "Bjarne Riis" -
kaster cyklen ud i grøften....
Landskabet bliver meget bakket og smukt og vi når frem til frokost depotet. På
dette tidspunkt føler jeg mig i krise.
Jeg er øm i skuldrene og nakken og det føles lidt som de få gange, jeg har kørt
mig selv helt ud over grænsen.
Det gælder om at få noget at spise i hvert fald. Morgenmaden nåede jeg heller
ikke for meget af. Service holdet
er her klædt ud som julemænd og danser om et juletræ, man kunne tro man havde
fået hallucinationer.Jeg har svært
ved at nå det hele, men tvinger til sidst mig selv til at tylle en cola ned på
et splitsekund.
Efter at have kørt lidt begynder jeg nu at føle mig på toppen igen. Der kommer
en vidunderlig nedkørsel til en by,
der hedder Dinant ved floden Meusse. Hårnålesving med sådan nogle stensætninger
i en halv meters højde ud mod
afgrunden.
Herefter følger vi floden et langt stykke. Det første er med fineste asfalt, men
ellers er vejene gennemgående
af belgisk kvalitet, det vil sige med huller og dæksler, der har hævet eller
sænket sig - eller altid været
skæve. Der er en råben og skrigen det meste af vejen: "Hul højre", "Se op
venstre", "Forfra", "Bagfra". Det må
være en speciel oplevelse for beboerne i de byer vi kører i gennem at høre denne
råben på et for dem uforståeligt
sprog. "Hvad er det for galninge?", tænker de nok.
Vi kører længe langs floden, først på den ene side, så på den anden, og endelig
tilbage igen. Der er vidunderligt.
Senere kommer en lang opkørsel fra floden op til nye skønne områder. Farten er
blevet sat kraftigt i vejret og
fra et gennemsnit på begyndende 23,2 km/t vokser det i løbet af dagen til over
25 km/t. Henry har vist ville stå
af, men sådan skal det ikke være. Roland sætter sig ved siden af ham og skubber
lidt på stigningerne. Til gengæld
kommer Jytte på vores trækker hold.
Senere er Roland ved at blive slidt op så Hans tilbyder at hjælpe. Han skal så
lægge sig alene bag ved dem og
når det er nødvendigt hjælpe Roland. Til gengæld får vi så Lea frem på trækker
holdet. Og når Hans eller Roland
har brug for afløsning, træder jeg til. Det er heldigt, at jeg har fået det
bedre.
På denne måde kommer vi endelig i mål kl. 17.02. Grunden til at vi gerne skal
være i mål kl.17 er, at Toni og
Anders fra TV2 Bornholm - som også deltager på lige fod med os andre - skal
kommunikere med dem derhjemme om
aftenens udsendelse. Jeg tror det er et kvarter, de sender LIVE hver dag. Det
bryder jeg mig ikke om.