[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 49
Tirsdag 20.05.08
Chengdu
Jeg sover igennem fra 23 til 5.50. Det er længe siden, det er sket.
Laura er der stadig ikke, men da jeg har check`et ud og sendt mine
hilsner til hende og bedt dem sige videre at "she was right - I couldn`t
go", kommer hun netop ind af døren med en pose frugter "from her
hometown", og jeg får et læs, og jeg får sagt pænt farvel.
 |
 |
| Chengdu fyldt med telte | Farvel Laura - du havde ret |
Chongqing
På vej til busstationen med bus 33, ser jeg, at det ikke kun er ved
floden folk camperer. Enhver grøn plet i Chengdu er besat med en eller
anden form for telt eller overdækning. Sågar mellem parkerede biler kan
der lige stå en iglo. Jeg ville have forsværget, at der fandtes så mange
telte i hele Kina. Også Folkets Park, hvor jeg var i går, var omdannet
til campingplads.
Men er der kommet mange til Chengdu fra det berørte område, er der til
gengæld et tilsvarende antal på vej væk ser jeg på busstationen. 20 m
lange køer og 8 billetluger. Alle, der ikke lige er kommet til Chengdu,
er åbenbart på vej væk. Omsider lykkes det mig at komme frem til den
rigtige bus. Lige til sidst er der en kinesisk pige, der hjælper mig.
Det lykkes hende ikke at få os til at sidde sammen, så selv for kinesere
er der grænser for, hvad der kan lade sig gøre, men hun sidder bag mig,
så vi snakker mellem sæderne det meste af vejen. Familien er fra
Dujiangyan, men har boet i Shanghai nogle år. Hun går nu i skole i
Chengdu, men truslen om endnu et jordskælv har fået skolen til at give
dem ferie, og hun er nu ved at blive "evakueret" til sin tante i
Chongqing. Hun har været i Tibet og også Jiuzhaigou Nationalpark, hvor
moderen drømmer om at have et hotel. Faderen er gået ind i kiwi-branchen
som landmand. Jackie, som er hendes engelske navn, drømmer om at læse på
et amerikansk universitet.
Ved jordskælvet kom 5 elever på hendes skole til skade under panikken
for at komme ud.
På den måde kommer jeg "hurtigt" til Chongqing, en HELT anderledes by
end de andre storbyer, jeg har set. Den ligger på "bakkerne", hvor
floderne Yangtze og Jialing mødes. Det er næsten som Anders And
historien om Rip van Vinkle, der sov i...? Først ser jeg ud på det
grønne Sichuan og da jeg senere vågner er jeg mellem højhuse i alle
højder og på alle niveauer. De svajer dog ikke som for Anders And.
Auntie er der for at hente hende, og hun får min e-mailadresse, og de
standser en taxi til mig og jeg kører til Chao Tian Men, hvorfra båden
skal sejle i morgen. Altid godt at være forberedt.
 |
 |
| Jackie og hendes tante | Chongqing mod himlen |
Er Chengdu Kinas Paris er Chongqing Kinas New York, bortset fra at
den er bygget på bjerge. Det er ikke en by, det er nemt at finde rundt
i. Ingen af de sædvanlige nord-syd og øst-vest gader. Og til fods er det
helt galt, men efter at have gået op langs Jialing River lykkes det mig
efter meget besvær at finde et sted, hvor jeg kan købe en flaske Great
Wall kinesisk rødvin. Man skal have noget med første gang man besøger et
kinesisk hjem, så vidt jeg har forstået. Den er sikkert udrikkelig.
Tager en taxi til Metropolitan Tower, hvor jeg kommer ind ad en forkert
indgang, så det ender med, at jeg kører op til 31.etage med
vareelevatoren. Jeg får en computer til rådighed og får svaret på flere
e-mails, men så er der en ændring i programmet. Hans, som konsulen
hedder, bliver nødt til at spise middag med 2 danskere fra et firma, der
er ovre og finde underleverandører, så jeg finder selv et sted at spise.
Det var korrekt hvad Jackie sagde: det er endnu stærkere her i
Chongqing!
Bagefter kører vi hjem til "reservatet", hvor der er fyldt med Audi,
BMW, Volvo og en enkelt Bentley. Det er et dejligt område og et dejligt
hjem. Hans kone er fra Taiwan, men de har boet mange år i Danmark, så vi
taler mest DANSK. Jeg sover i en blød seng. Senge på kinesiske hoteller
er HÅRDE, undtagen måske på Plaza? Var det sådan man skulle bo hver dag?
Nej, så ku` jeg jo bare blive hjemme i Danmark. Men til en afveksling er
det dejligt.