[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 6
Mandag 07.04.08
Et sted på vejen Kl. 12.00
I morges lykkedes det mig at komme i bad. Der var åbenbart ikke liv i vandvarmeren, men en nærmere undersøgelse af apparatet afslørede en klods på ledningen med en rød kontaktlignende ting. Efter et tryk på den gik den i gang og så var det bare at vente. Der var en måler men kun med streger. I går da jeg blev vist op på værelset kom hun med noget, der vist skulle gøre det ud for håndklæde. Det var på størrelse med to vaskeklude og så tyndt at det var en vittighed. Heldigvis har jeg mit eget, der ganske vist ikke er meget større, men dog kan suge noget. Det var ganske vist vådt, men man kan blive tilfreds med lidt.
Landsbyen som viste sig at have et navn: Loucun, og at være på mit "rigtige" kort var i fuldt vigør her til morgen. Rent trafikkaos. Samtidig med at handlende sad med deres varer forsøgte biler, cykler og trehjulere at passere hinanden og med den sædvanlige kinesiske trang til at komme først endte det ustandselig galt. Men når det først er gået i stå er folk flinke til at løse det igen. Men det tager tid...
Tilbage på vejen og tilbage op over passet. På vejen op ligger der store sten i min vejbane. Jeg tænker at det er en "advarselstrekant" og at lastbilen fra i går nok holder oppe i passet endnu. Aser videre. Stigningen er af kategori 9 efter min skala. Det vil sige at jeg kan holde en fart på 9km/t. Lidt senere går vi ned på 8. Jo mindre tal jo stejlere. Så dukker flere sten op på vejen. Betyder det at jeg er oppe? Svaret er ja, men lastbilen er væk. De glemte nok lige stenene.
 |
 |
| Bjerge og dis op langs floden | 100 år tilbage i tiden |
Finder den rigtige vej og inden længe aner jeg betydningen af Beijings Guilin som Shidu bliver kaldt. Bjerge lidt i stil med dem i Guilin (sukkertopbjerge - som jeg kun har set på billeder) rejser sig snart på den ene snart på den anden side af vejen. Det minder lidt om Gorges de Ardeche i Sydfrankrig. Men toppene er spidse og forrevne. Det meste fortoner sig dog i disen, der selv om den er mindre her end i landsbyen, ligger tungt over dalen. Det giver det på den anden side et lidt åndeagtigt skær.
Jeg beslutter mig for at få et rigtigt måltid til frokost. Det bliver et spring ud i det ukendte. I går var der dog billeder på kortet, selv om de gav mig noget andet. Nu er der intet der kan genkendes undtagen priserne. Jeg vælger noget til 18. Det viser sig at være fremragende. Små svinekødsstykker og løgtoppe og chili i en delikat sovs og to skåle ris til. Foruden grøn the.
Området fortæller om udviklingen i Kina. I begyndelsen af dalen er der lavet et stort ferieprojekt, med masser af lejligheder. Om de er til salg eller leje melder historien ikke noget om, men skal jeg gætte, tror jeg salg.
Og sådan fortsætter det med restauranter og restauranter....
I en landsby jeg ikke ved, hvad hedder Kl.18.50
Så har jeg igen fundet et sted at overnatte. Det holdt ellers hårdt. Efter Shidu blev dalen bare ved og ved og det var godt nok for det var jo udmærket vej og landskabet så smukt man kunne ønske det. Længere oppe langs floden blev det lidt mindre turistet. Til sidst, efter at være kommet til nogle byer jeg ikke ved hvad hed, kommer udfordringen: en T-vej og et skilt med kun kinesiske tegn og nogle afstandsangivelser. Der er ikke nogle der passer med noget på mit kort.
Efter at have studeret kortet mener jeg, at hvad enten jeg er det ene eller det andet sted skal jeg til højre, så det gør jeg. Hvis jeg er det første sted skal vej 108 snart komme, så jeg spørger. Er der noget jeg kan, så er det tallene. Jo den skulle være god nok og det er den. Hurra. Jeg er ikke sikker på, at jeg skal forlade nummererede hovedveje fra nu af.
Glæden bliver afløst af hårdt arbejde. Det er ingen overraskelse, vejen slår nogle små sving på kortet, og det plejer at betyde: pas forude.
Jeg kæmper mig op over det. Øverst kommer en tunnel, der heldigvis går ligeud, så man kan se enden. Lys er der ikke noget af, men den er kun 4-500 m, så det går. Så suser jeg ned på den anden side til en by, hvor jeg køber noget vand. Pigen kan lidt engelsk. Jeg prøver at spørge efter overnatning. Hun peger op - det må være på taget? Nej i den næste by? Er der noget der? Det vides vist ikke, men der skulle være 15 km.
Jeg beslutter at fortsætte, jeg skulle gerne nå 100 km i dag.
Der er et nyt pas. Ny kamp. Endnu en tunnel af samme slags, men denne gang kommer jeg ikke helt ned til byen på den anden side. Jernbanen går gennem byen, den er lige kommet ud af sin tunnel. Man kan ikke komme ned til byen ad nogen vej herfra. Det ser også tvivlsomt ud. Den er ikke stor.
Så på`en igen. Endnu engang op. Jeg er mør. Jeg er helt død. Må lige have noget at drikke og nogle kager, jeg har købt i løbet af dagen. En sidste kraftanstrengelse og op kommer jeg. Må hvile lige før toppen. Så suser jeg ned. Byen ser passende ud, der må være overnatning. Spørger med den universelle mime. Jo lüguan, det er lige derhenne. Hvis de nu bare sagde noget med venstre eller højre? Men det gør de ikke. En masse ord og der er jo et skilt! Jeg er jo bare en lallende idiot, der intet forstår, så jeg går for langt. De kommer og fører mig derhen. Tak. Det var på tide.
Stedet ser beskedent ud. Det er det sandelig også. Jeg kan få en seng i et 3-sengs værelse ovenpå til 20RMB. Det kan man vel ikke brokke sig over. Der er vist ingen i de andre. Endnu?
Toilettet, er det der? Ja det er det. Jeg undlader at se det. Jeg er ikke i tvivl om hvordan det er. Og desværre er trangen til at bruge det på vej.
Nå, jeg får noget mad først. Jeg peger på noget og får - hundeæde. Jeg ved ikke hvilket dyr det er, men det kan ikke være tiltænkt mennesker. Retten ser lækker ud: Kød og løgtoppe i noget sovs og ris til. Men kødet er ikke andet end brusk og fedt. Det er ulækkert, men jeg har cyklet over 100km, så jeg spiser det bedste af det.
Da jeg vil betale viser det sig at det ialt bliver 40 for et værelse til 20 en ret til 13 og en flaske vand til højest 2. Måske koster risen også noget, men 3? På det pæne sted tidligere kostede den kun 2.
Hun får sine 40, jeg vil bare op for mig selv og skrive alt det her.
Der er dog igen TV med samtlige kinesiske kanaler.
Toiletforholdene er ikke eksisterende. Et hul i jorden, to betonflader at sætte fødderne på. Toiletpapiret kiler man fast i revner i muren. Desværre ser jeg mig nødsaget til at benytte det. Der er ingen vaskemuligheder. De har kun vand i køkkenet.
105.27 km
14,99 km/t
7:01:12 tim
49,2 km/t