[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 14
Søndag 26.04.10
Jeg sover elendigt og undlader at prøve at falde i søvn fra 5.30. Morgenmaden
kan først bestilles fra kl. 7, og de er en evighed om det. Så jeg må pakke de to
toasts ind i en serviet og tage dem med, da jeg haster ud herfra 7.30. Jeg skal
være nede ved busstoppet mellem 7.30 og 7.40. Der skal komme en bus?, der først
har hentet Sophia. Klokken er vel 7.45, da hun råber ovre fra fortovet. Hvordan
kom hun der? I took a taxi. Planerne er åbenbart blevet ændret lidt. Vi skal hen
til et hjørne og vente. Der holder en bus, men den har forkerte nummerplader. Og
det er det andet hjørne. Klokken bliver over 8, før en minibus dukker op,
allerede med 2 passagerer. Det er en kvinde, der kører og i vanlig stil kaster
hun sig rundt i trafikken, mens hun snakker i mobil. Vi kører hen i en gade,
hvor alle tour-busserne holder til. Jeg betaler de 340 RMB for os begge, men får
vist ikke nogen billet. Vi sætter os ind i en bus og venter med alle de andre.
Den slags har jeg jo oplevet før, så det er bare som det skal være. Bussen skal
lige fyldes op, før vi kan køre. Sophia siger, at de har sagt, at vi har fået
det billigere, så vi skal ikke sige noget til de andre. Jeg siger, at det siger
de til alle. Ja, måske. Måske HAR vi fået det billigere - hvem ved? Så bliver
der FOR mange passagerer, og vi bytter med bussen foran. Alle ud og ind igen. Så
er vi også klar til at køre. Pigen, der stod for salget af billetter og nok var
hende, der ringede til Sophia "and was angry", er guide. Hun er den lettere
hårdkogte type ikke nogen skal løbe om hjørner med. Der går ikke mange sekunder,
så starter hun. Ordene strømmer i en lind strøm ud af hende og ned i mikrofonen.
Hun trækker vejret ind i mellem, men man mærker det næppe. Efter kort tid føler
jeg søvnen mase sig på. Det er værre end "den kværnende gule megafon" på mit
Yangtze krydstogt. Hun må have stoppet på et eller andet tidspunkt, for det
lykkes mig at holde mig vågen, indtil vi kan komme til at tale sammen, Sophia og
jeg.
Første stop er et jade-center. Udefra tog det sig ikke ud af meget, men indenfor
er det kæmpestort med jade i alle afskygninger - og priser. Vi ser f.eks. på
armbånd til 200.000 RMB.
De nyrige kinesere er ikke bare rige, de er stinkende rige. Henne ved en væg
hører man pludselig lyden af slag. Det er et par, der åbenbart er uenige. Der er
kun ét ord: hustruvold. Han banker hende en til, og hun forsøger grædende at
forklare sig, mens han råber hende ind i ansigtet. Da jeg senere spørger Sophia,
hvad hun mener om optrinnet, har hun ikke set noget. Det skal der en god portion
god vilje til. Jeg tror kineserne er gode til at se væk, lade være med at blande
sig. På den anden side er de normalt også meget nysgerrige.
Næste stop er et sted, hvor de sælger sølv efter samme recept.
Et af stederne er vi blevet involveret med 3 politimænd fra Gansu (oppe nordpå),
der er til en konference/kursus i Kunming, vist omkring narkotikahandel, som de
ved alt om i Yunnan, der grænser op til Burma. Anledningen er, at de gerne vil
fotograferes sammen med mig. Det bliver de.
Næste stop er et tempel. Vi får tildelt en særlig tempelguide, der også kværner
løs. Vi får nogle gule halstørklæder og ender oppe foran den gyldne Buddha. Jeg
får trukket mig, da de øvrige "bliver beordret" til i en lang række at knæle og
gøre denne ærbødige bukken frem med overkroppen, mens de tomme håndflader vendes opad
mod Buddhaen. De får alle et nummer - et tal på et gult stykke papir. Det skal
senere bruges, når munken siger noget om deres fremtid og liv. Det koster 10 RMB.
Jeg går med den ene politimand, der åbenbart mener, at 10 her og 10 der hurtigt
løber op, ned til næste afdeling, som også koster 10. Vi ender med at underkaste
os Buddhaen under ledelse af en munk. 3 gange. Her kunne jeg nok også have
undslået mig. Til gengæld får vi et lille "guld hjerte" med et præget billede.
Da jeg bagefter spørger Sophia, hvad hun mener om, at kapitalen og religionen
bliver blandet sammen på denne måde, er hendes svar dels at "but I want to do
it", altså at det ydre kan hun ikke tage sig af, det er handlingen og
indstillingen der tæller, dels at på denne måde, kan templet opretholdes og
vedligeholdes. Hele vejen igennem på denne tur, er der denne underliggende
fornemmelse af underhåndsaftale og pengeudveksling i det skjulte.
Men nu er der jo heller ingen "religions-skat" i Kina, som i Danmark.
 |
 |
|
| Vores bus | Vores guide i Shilin - stenskoven |
Så er det blevet spisetid. Det skulle være inkluderet. Det er det også - og
udmærket. Drejeskive på bordet så retterne kommer rundt. Der er ikke noget af
det, der er stærkt i forhold til hot pot.
Indtil nu har vi fulgt den gamle hovedvej, tror jeg, men nu er det blevet tid
til lidt motorvej til Shilin, som den forstenede skov hedder.
 |
 |
|
| En af politimændene ved et tempel | Min ledsager i stenskoven |
Jeg troede, at man blev lukket ind i området og selv kunne gå rundt. Det indtryk
kunne man få fra Lonely Planet. Men ikke på denne tur. Forståeligt nok, de skal
jo have alle med hjem på samme tid. Altså får vi også her en ny guide. Og så
koster det lige 30 ekstra pr. person. Jeg er ikke overrasket. Sophia har en
50`er og jeg har en 10`er, og jeg siger, at hun nok skal få dem senere. Vi går
ind ad vejen - fin asfalt og venter på en "tivoli-vogn". Og så kører vi ellers
rundt om stenskoven og gør ophold med mellemrum, så der kan tages billeder. Vi
er kommet rundt i det dejligste solskin, men da vi skal på den afsluttende
vandretur, begynder det så småt at regne. Regnen udvikler sig til en tordenbyge.
Det er ikke første gang, jeg er på en lettere mytisk lokalitet i tordenvejr. Det
gør det lige LIDT mere uheldsvangert. Men bortset fra det ligner det faktisk
dansk sommervejr. Sophia, som har berømmet Yunnans behagelige klima for mig på
forhånd, hævder, at det er usædvanligt. Dog ikke mere end at hun har medbragt en
paraply, som vi får god brug for. Nogle af klipperne har selvfølgelig navne. Jeg
husker kun `Er shi ma`, en mytisk kinesisk kvindeskikkelse. Hun bar en kurv på
ryggen. Selv om det regner voldsomt en overgang, ender det bare med at blive et
sjovt indslag i dagens program. Jeg er noget våd på ryggen, men en af
politimændene er gennemblødt. Vi ender spadsereturen i tørvejr indenfor, hvor vi
får serveret 4 forskellige slags te, som alle naturligvis - kan købes.
De er meget forskellige og gode på hver deres måde.
 |
 |
|
| Er Shi Ma | Et fodbad var ikke så dårligt |
Så går det ellers hjemad på motorvej, Sophia mener der er et stop
mere, det tror jeg ikke rigtig på, men det er der. På et hospital. Da vi
træder ind i forhallen udvikler der sig et skænderi mellem et ældre
ægtepar og vores guide. Hun er ellers ikke mundlam og sender da også
nogle salver af sted, men de to er over hende. Spærrer hende vejen og
råber hende ind i hovedet på skift. Hver gang hun søger at undvige, er de
over hende igen. Særlig manden bjæffer eder og forbandelser
(formodentlig) ned over hende, og forsøger hun at komme til orde, skyder
kvinden med skarpt. Det er lige så vores hårdkogte veninde, ser ud som
om hun kunne bryde ud i gråd, og det udvikler sig flere gange til små
håndgemæng. Alle står måbende i ærbødig afstand. Endelig er der en yngre
mand, der prøver at blande sig. Det står vel på i 5 minutter. Sophia er
efterhånden også med i ordvekslingen, så lidt efter kan jeg få at vide,
at det åbenbart drejede sig om billetten til Stenskoven. Guiden havde
fået billetter til os, men de må af ukendte grunde ikke få deres - ikke
at vi andre har fået nogle. Og hvorfor er der ingen forklaring på. Det
er som om at kineserne, som jo ellers har en meget lang lunte, når først
den er brændt, ryger direkte op i det røde felt. Det er ikke første gang
jeg har oplevet det. Når først der bliver givet los, SÅ bliver der givet
los.
Hvad skal vi så her: have fodmassage!
Vi kommer ind i et rum og bliver sat ned. Så kommer vandfadene med varmt
vand med et tilsat pulver - og det er VARMT. Mens en dame kommer ind og
kværner løs, lykkes det mig efterhånden at få fødderne ned i, så jeg er
klar, til massøsen kommer. I tilgift kommer også en læge og mærker på
pulsen og ser på tungen og stiller diagnosen. Sophia spørger, om jeg også
vil testes. Det vil jeg da gerne.
Det er han tilsyneladende ikke meget for, men hun får ham overtalt. (Jeg
anses vel ikke for en potentiel kunde)
Han mærker pulsen på begge håndled og ser på tungen. Bagefter får jeg at
vide, at han sagde, at jeg muligvis havde "digestive problems" og det er
faktisk sandt. Jeg har været på lidt flere toiletbesøg end sædvanligt de
sidste dage efter nogle stik i maven i løbet af dagen. Så hvis det bare
var det, han mente, er jeg beroliget. Hans ordveksling med hende udvikler
sig noget vredt fra hans side. Bagefter spørger jeg hvorfor. Jo, hun
havde spurgt efter noget i forbindelse med hendes mors søvnproblemer, og
så havde hun spurgt efter hans telefonnummer, så moderen kunne ringe til
ham. Så kan JEG godt forstå, han blev lidt knotten, men det burde han
åbenbart ikke efter kinesiske forhold, mener hun. Jeg bliver sat af ved
et stoppested og tager bussen hjem. Klokken er 19 da jeg er hjemme. Det
var en lang dag - og vi fik da noget for pengene!