[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 18
Torsdag 29.04.10 Dali
Lige et par kommentarer om mit badeværelse på falderebet. Håndvasken er anbragt
i en højde så en lille person som mig skal bøje mig helt forover for at vaske
hænder. Når jeg så rejser mig op igen i fuld højde kapper spejlet - som ellers
er stort - det øverste af mit hoved. Toilettet er også et sted langt nede ved
gulvet. Over spejlet hænger lampen - der er på vej ud af væggen - håbløst skævt,
og virker desuden ikke. Håndklædeholderen er også på vej ud af væggen. Plast
badekarret hælder, sådan at vandet samler sig modsat afløbet, og endelig er der en
ventilator, men den virker heller ikke. Det kunne være, den slet ikke var der,
men man kan høre en ganske svag brummen, når man tænder for den. Men sådan er
der så meget... Lige for en ordens skyld: sengelampe arrangementet hænger så
skævt, at man får ondt.
 |
 |
|
| Affaldsspand i kinesisk stil | Mens jeg venter |
Det er på et meget lille kontor, jeg har købt min billet. Jeg skal køres derfra ned
til hovedvejen, har jeg forstået. Busser kan jo ikke køre her. Jeg kommer i god
tid og har fået købt mine frimærker. Kl. 10 bliver jeg med min rygsæk sat ud ved
den lille vej og damen kører med mig ned til hovedvejen. Det er i en Buick. Det
er en dame, der kører.. Den roligste biltur jeg nogen sinde har været på i Kina.
Automatgear. Selv om den er produceret her, står der ikke noget på kinesisk på
instrumentbordet.
Jeg bliver sat på en plads, hvor der skal komme en bus og hente mig. En af de
små. Hvornår? Hun skriver bag på min billet 10:20-30. Ok fint.
To tyske piger på lejede MTB`s standser lige ved og spørger nogen, om de kan
engelsk? Næh... Jeg spørger, om jeg kan hjælpe? Det viser sig, at de har tænkt
sig at køre søen rundt. Det er 120 km har de fået at vide. Det kan godt passe.
De har et bedre kort end mit, men man kan stadig ikke se forskel på asfalt og
grus/jord. Jeg fortæller dem om min tur i går og vejenes beskaffenhed. Jeg tror
nok, de beslutter sig for at tage en færge til den anden side og så se, hvordan
det ser ud. Et fornuftigt valg vil jeg sige.
Jeg venter. Kl.10.40 finder jeg billetten frem, hvor hun har skrevet sit
telefonnummer - og bussens. Det er nok hende jeg må satse på.
Netop som jeg skal til at ringe, standser en lille bus ovre på hovedvejen, og jeg
aner, at det er den. Han gider ikke køre her over og parkere. Han er jo også
bagud. Jeg får tildelt sædet ved siden af chaufføren, fornemt. Det er nok den
gode pris, jeg har betalt? Og jeg er nok en passager, der går direkte ned i
lommen?
Jeg har for længst fundet ud af, at jeg ikke fik min Illum plastikpose med med
alle madvarerne med mig fra kontoret. Pokkers! Men ikke nogen katastrofe. Det er
mest posen jeg vil savne - god kraftig kvalitet.
Det bliver en ret lang tur, der viser sig at være 180 km. Vi kører langs søen,
som jeg gjorde i går, men inden længe efter at vi har nået enden, begynder
opstigningen og inden længe ligger dalen hundreder af meter under os. Vi kører
oppe i lang tid, men kommer til nye fladere områder, en stor bred dal på et
tidspunkt. Der er km sten, og efter at der har stået 67 km til Lijiang, har jeg
hele tiden styr på, hvor langt der er igen.
Lige da jeg er kommet ombord er bussen ved at torpedere en bil, der fra holdende
position pludselig beslutter at svinge til venstre. Chaufføren må både bremse og
undvige til venstre. Men han kører godt denne chauffør. Jeg har indtryk af, at
han hellere torpederer en modkørende end rammer en cyklist eller fodgænger.
Vi når frem til en busstation, men jeg ved ikke helt, hvor den er i forhold til
kortet i Lonely Planet.
 |
 |
|
| Et sidste blik på søen før nye bjerge | Det sidste stykke mod Lijiang |
Et par, der også har været med bussen, har jeg fået ind i hovedet er japanere. Med
deres solbriller kunne de måske have været. De viser sig at være mexikanere og
vældig søde som så mange af vesterlændingene her. De vil også til "Garden Inn",
som jeg har udset mig - sikke et held. Vi enes om at deles om en minibus. Det
skal koste 20, der sikkert er i overkanten, men ikke nogen herregård. Vi finder
frem, og der er ikke noget enkeltværelse i nat, så nu skal jeg sove på `dormitory`
for første gang på denne tur.
Dér møder jeg Pete, der er skotte. Vi har en længere snak om alt muligt.
Jeg når at orientere mig lidt I denne charmerende by og finder et supermarked,
så jeg kan proviantere lidt.
Tilbage igen falder jeg i snak med et østrisk par, der også er meget tiltalende,
så tiden går, og nu er den blevet 20.30, og jeg skal ud og spise aftensmad.
Jeg vil ikke gå for langt, så jeg prøver det første det bedste sted, der ligner
en restaurant. Rent kinesisk. Alle retterne står på skilte, der hænger på
væggen. Jeg forstår jo ikke spor, men det bliver alligevel en sjov og positiv
oplevelse. Det lykkes at finde ud af, at jeg gerne vil have stegt ris, selv om
jeg ikke kan udtale det ordentligt. I mangel af bedre spørger jeg efter
klassikeren Gong Bao Ji Ding, men der er ikke kylling i dag. Netop da kommer de
med take away retten til en dame, stegt ris - nåh, det var sådan, det skulle
udtales.
Fyren kommer og tilbyder mig en smøg. Jeg er blevet tilbudt mindst 1000
cigaretter her i Kina, så én ting kan jeg sige: jeg ryger ikke, tak.
For en gangs skyld er det sort te og ikke grøn te, jeg får serveret til maden.
Da maden kommer er der en skål suppe med - free, house. Den stegte ris er LIGE
stærk nok, men ellers perfekt - og der er kød i.
Kokken, en pige der kan lidt flere engelske ord, kommer ned, og de vil vide,
hvor jeg kommer fra, aha Danmai, og så kender hun sør’me ’Antusheng’, en
kinesisk omskrivning af Andersen, altså H.C. som har været kendt over hele Kina,
men som de unge i dag ikke kender.
Det var det, gad vide hvad det koster?
Det koster selvfølgelig kun 10 RMB. På The Hump i Kunming kostede det
16 og var ikke så godt.
Da jeg kommer tilbage falder jeg igen i snak med Pete og vi ender med at
snakke til hen ad halv tolv. Han har været af sted i 8 mdr. Og har også
været i San Pedro i Chile og La Paz og har kørt ned ad "Verdens
farligste vej" og også været i Macchu Pichu, så vi har masser at tale
om.
Men lige så meget er det sprog, uddannelse og alt muligt andet.