[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 23
Tirsdag 04.05.10
Jeg var trods alt ikke så træt i går, så jeg arbejdede lidt på en computer her,
hvor man skal betale.
Værelsespriserne er sat op siden sidst, der er sådan set ikke noget positivt at
sige om "The Hump", andet end at der ikke er så langt til jernbanestationen, og at
fyren i receptionen er sød - så er det sagt. Og man kan få vasket tøj ligesom
hos Mix, hvor man dog selv kommer tøjet i maskinen. Her afleverer man det bare.
Er det 40 grader spørger jeg, måske dumt. Sorry, we only have cold water, er
svaret.
Da jeg tumlede i seng efter 12 i går, var der kun én før mig. En anden var vist
gået i byen ved halv ti-tiden, jeg hørte ham heldigvis aldrig komme tilbage.
Det var varmt og vattæppet tykt, men jeg fandt ud af, at man skulle have så lidt
ovenfor som muligt. Der var myg eller noget lignende, der summede og stak. Og døren
ud til altanen kan ikke lukkes - herligt. Valget mellem myg eller ulidelig hede.
Jeg valgte overvejende heden, men sov ikke alt for meget.
Ved 7-tiden besluttede jeg mig for at vække dem alle sammen. Nej, selvfølgelig
ikke, men jeg stod op, og så stille det var muligt pakkede jeg hele rygsækken ud
for at samle vasketøj sammen. Det skulle gerne nå at tørre, inden jeg efter
planen skal med toget tilbage til Chengdu i morgen.
Jeg får sat tøjet over, og mens jeg spiser morgenmad og falder i snak med en
hollænder bliver det færdigt, og jeg hænger det op ude på altanen.
Da jeg vil have mit nye værelse, kan det ikke lade sig gøre. Da jeg snakkede med
fyren i går, sagde han, at jeg ikke kunne betale det med det samme. Jeg skulle
først tjekke ud i dag og så betale det nye. Nu er der tilsyneladende ingen
reservation. Pokkers. Endnu en mygge-nat? Jeg kan da i det mindste nøjes med at
ligge i min lagenpose. Så må jeg trække den op over hovedet.
For alle tilfældes skyld får jeg vekslet. Det er stadig kun mastercard`et, der
duer. Først lidt senere ser jeg en ATM, hvor der udtrykkelig står at VISA
accepteres. Det ville jeg gerne have prøvet...
Jeg tager bussen ud til Sophia. Vi har aftalt klokken 11. Hun har ikke timer her
til formiddag, først 14.30.
 |
 |
|
| På universitetsområdet | I supermarkedet - blæksprutter |
Jeg synes, vi har nogle, for mig i hvert fald, MEGET interessante samtaler. Jeg
forklarer, hvad jeg mener at have begrebet om det kinesiske uddannelsessystem, og
hun bekræfter, at de ikke lærer at samarbejde, at de ikke lærer at tage
beslutninger på egen hånd, og at der er meget konkurrence helt op i highschool.
Jeg kommer til at nævne begivenhederne i 1989 i Beijing. "We`re not allowed to
talk about it", siger hun. "It`s not in the books". Hendes far var jo lastbil
chauffør og kom omkring i landet dengang og har fortalt om det. Hun synes at
være vel orienteret, vores viden om det stemmer i hvert fald overens.
Nu synes hun godt undervisningen kunne have været anderledes, da hun gik i
skole. Jeg spørger, om hun også syntes det dengang. Nej, da var der ingen, der
stillede spørgsmål.
Der er åbenbart også evaluering af undervisningen på universitetet, men hvis
lærerne bliver kritiseret, forstår de tilsyneladende ikke kritikken...
Og der er jo stadig disse Kong Fut`ske opdelinger af samfundet, som er SÅ
indgroede. Det kommer til at tage l - a - n - g tid.
Jeg fortæller om Danmark og vores måde at lave demokrati på. Og så må vi ikke
glemme, at der ER flere partier i Kina. Måske det ikke har den store betydning i
dag, men de ER der. Der er selvfølgelig nok nogle grænser de ikke kan
overskride.
Vi spiser i kantinen på universitetet. Den er stor og fungerer effektivt og
elegant med elektroniske kort, man "tanker op". Jeg må ikke betale min mad, der
er udmærket.
Vi tager afsked for denne gang, og jeg tager bussen hjem. En dame, jeg mener, er
betydeligt ældre end mig giver mig sin plads I bussen. Hun skal af ikke så længe
efter, så det var vel I orden. Men de unge er ikke meget for at rejse sig for de
ældre. Det så man mere for to år siden, mener jeg.
 |
 |
|
| Beskyttelsesudstyr kan findes nødvendigt | "Rådhuspladsen" by night |
Henter min togbillet i receptionen, så nu er jeg klar til at vende tilbage til
min cykel i Chengdu.
I morgen vil jeg leje en cykel, hvis jeg kan finde en ordentlig en.
Jeg snakker med to af mine værelseskammerater en fransk pige og en engelsk fyr,
som rejser sammen. Jeg kan mærke, når jeg snakker med andre her, at jeg
efterhånden har en stor viden om Kina og en masse erfaringer om hvordan og
hvorfor. Det ville vel også være mærkeligt andet.
Bagefter spørger jeg fyren i receptionen, hvad jeg kan lave hele dagen i morgen
inden mit tog kører. Han foreslår en tur til "The west Mountain". Det er det
Sophia har fortalt om. Hun har været på hike der med studiekammerater. Jeg troede
det var længere væk, men man kan faktisk komme der med bussen. 73 herfra til
søen, og 94 videre til bjerget - eller hvad det nu er. Men der er en fin udsigt
over søen. Jeg har faktisk fået nogle billeder af hende derfra.
Mit tøj er nu tørt og lagt sammen og klar til brug. Jeg har også følt mig lidt
som en vagabond de sidste dage, hvor jeg har måttet tage det på, der var mindst
brugt. Heldigvis har jeg kunnet gå rundt i bare tæer i sandaler i dag (det er
der ikke mange der gør), så alle sokker er rene.
Det er lykkedes mig at lukke dørene til altanen - så godt de kan - og der er kun
en smal sprække og foran den ret tykke gardiner, så måske kan de fleste myg
holdes ude. Under alle omstændigheder skal jeg ligge i lagenposen. Det bliver
varmt.