[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 32
Torsdag 13.05.10
Jeg er vågen 5.30, alarmen er først sat til 6.00 så der er god tid til
det hele. Alt fungerer som det skal. Receptionen er åben kl. 7.00, så
jeg kan få mit depositum på 100, og der holder faktisk en taxi lige
udenfor og venter. "Qi che zhan" fortstår han og hvor skulle jeg ellers
hen med oppakning?
På vejen samler vi en dame op. Det er nok en han har et godt øje til.
Ikke noget med at spørge. Nå, så skulle hun alligevel ikke sættes af
der, så vi kører lidt videre frem. Han kan høre jeg brokker mig, så han
peger på uret, har jeg mon travlt? Men det har jeg jo ikke. Han skal
mærkeligt nok IKKE have den ekstra yuan til skat eller hvad det nu er.
Det koster de 7 det bør.
Ved busstationen møder jeg tyskeren igen. Hvad skal han I Songpan?
Spørger jeg. Han er bare på vej tilbage til Chengdu, han aner intet om
veje eller jordskælv. Der er også 3 isrælske piger som har ævlet på
hebraisk lige siden vi kørte. Så samler vi 2 udlændinge mere op, og lidt
efter bliver også sidste sæde besat, og jeg må rykke helt ud til venstre
på bagsædet for at give plads. Der kommer faktisk to mere, men nu er der
kun ståpladser tilbage - de skal nok ikke så langt?
Så kører vi ellers upstreams. Skyerne hænger lidt tungt over bjergene,
vi er på vej op I dem - skyerne altså. Her er hovedsagelig nåletræer,
men vejen flankeres af løvtræer, her er lige så frodigt som I går. Der
er numre på hårnålesvingene her, det var det ottende. Vi skal I følge
kortet op I 3200 m, og vi tæller ned på svingene viser det sig. Femte.
Jiudaoguai hedder passet vist. Første, men bussen slæber sig stadig op,
min måler er også kun på 2660 m.
Det er blevet lidt tåget - eller skyet er nok rigtigere. På toppen ender
vi ved Jiuzhai Paradise, International. Her er en sø - stor ser det ud
til. Hotellet er ikke I syne. Et smukt landskab med små bjergtoppe I
tågen. Så dukker en fantastisk stenbygget tibetansk landsby op, Jiabo
ser det ud til den hedder. Der er dog også Holiday Inn. Den ene pige
taler stadig, de andre kommer med enkelte kommentarer.
 |
 |
|
| Lettere mystisk stemning i højlandet | En qiang landsby vi passerede |
Det går stadig let opad, vejen har været fin hele tiden. Det var et
plateau vi kom op på, nu hoster bussen igen I lavt gear. Måleren siger
også kun 2900 m. Pigen taler stadig, hold kæft hvor er hun irriterende.
Hvad med at se ud? De har måske lige mødt hinanden? Men sådan virker det
ikke.
Nu er der igen skovklædte skråninger til siderne. Her ville jeg gerne
have cyklet! Højspændingsledninger. En eng med kvæg mon ikke det er yak
okser, og en å. Vandet løber stadig bagud, men her er ret fladt igen.
Pigen taler stadig. En af de andre har proppet musik I ørerne -
forståeligt. Det trækker koldt fra vinduet, der kan åbnes.
Plateauet, det seneste, stiger jævnt. Nu kun nåletræer og buske. 3225 m.
I går viste det 100 m for meget, så vi må snart være oppe. Højspændingen
følger os eller omvendt. Nye hårnålesving og bussen kravler langsomt op.
Yakokser, denne gang er jeg sikker, græsser ved vejen. 3470 m, kortet
stemmer vist ikke på dette punkt. Busser overhaler os jævnligt, hvor
skal de mon hen? Nordpå til Gansu formodentlig, for vejen sydpå kan ikke
anbefales! Men den sidste havde Sichuan no.plade. Måske Ruo`ergai eller
Zoige på tibetansk? Træerne er væk på det sidste stykke kun lave buske.
Det sidste stykke er et let stigende plateau. Der kommer røg fra noget,
der kunne være lave primitive boliger. Vi er oppe I højfjeldet. 3540 m
standser vi på - nu løber vandet den anden vej. Jeg tror jorden opdyrkes
her, men der er endnu ingen tegn på noget grønt for alvor. Et fly med
samme retning som os. Utvivlsomt fra Jiuzhaigou, men hvorhen?
Sletten bliver til en regnkløft, vi kører langs med. Nogle forfærdelige
reklameskilte skæmmer landskabet. Pigen taler stadig.
 |
 |
|
| Der blev opkrævet penge ved det usle toilet | Songpan's byport |
En stor busstation I tibetansk stil med vagter og omgivet af en mur.
Vi gør holdt og motoren standses, der er toiletstop. Toilettet er en
lille træbygning med bliktag. På herresiden er der fire brædder I gulvet
der mangler så der stiller man sig over, det er det primitiveste jeg
endnu har set I Kina. En dreng opkræver 5 jiao af hver. Der var ikke
engang en vandhane.
På et mindre plateau vi kommer ned til er der marker, jeg kan se
plastikken på lang afstand. Husene har dette omvendte hagekors, det er
åbenbart buddhistisk og ikke hinduistisk, som jeg trøde.
Det er nærmest en højslette nu med spredt bebyggelse. Pigen taler
stadig. En sidevej forsvinder til venstre op I en dal. Her er græsklædt
og mere tibetansk bebyggelse. En vældig stupa med forgyldt top til
venstre og vi passerer en mindre karavane af heste, 5-6 stykker.
Så kommer en by langs vejen med forretninger, åbenbart centrum for
aktiviteter her I højlandet. Pigen var tavs i et halvt minut. Nu taler
hun igen. Alle andre i bussen er tavse. Byen bliver ved. Vi standser,
nogle stiger af. Pigen taler til mig: Do you think there is a busstation
here, because this is Songpan. I don`t think it`s Songpan. Yes it is.
Hun har sagt Songpan til manden ved siden af, og han har sagt Songpan,
så nu må det være Songpan, mener hun. Franskmanden? (tror jeg), siger
han tror det er Chuanzhusi. Jeg må lige have kortet frem for at være
sikker. Jo, omtalte by er et knudepunkt med veje i mange retninger.
Vi kører igen. Vejen mangler I vores retning - ikke helt overraskende
for mig - og det har regnet, så det er et ælte. De er ved at bore en
tunnel.
Inden længe holder vi ved et af disse punkter, hvor to biler ikke kan
passere hinanden og der kræves regulering, eller det ender I traffic
jam. Der går ikke 10 min, så har en række modkørende passeret og der
kommer så småt gang I vores række. Pigen er klappet I. Vejen bliver ikke
bedre, så sådan vil den være helt til Songpan - og hvad mere er - helt
til Maoxian. Den bliver FLOT, når den engang bliver færdig. Vi hoster os
videre frem, med mellemrum er der mænd med grønne og røde flag, der
regulerer på de snævre punkter.
Det er Min floden - Minjiang - vi nu kører langs med. Langs den kommer
man helt til Maoxian, Wenchuan og Dujiangyan.
Den sidste by går over I at blive til Songpan og vi ruller ind på
busstationen.
Jeg kommer til at snakke meget mere med tyskeren her. Vi deler et
3-sengs dormitory til 25, bag Emmas Kitchen.
Der er ikke rent og kun ét toilet, men nu sparer jeg til det dyre hotel
I Maoxian. Vi går lidt rundt i byen sammen. Den er meget bedre end
omtalt i Lonely Planet. En rigtig hyggelig by, men der er heller ingen
turister, selv om vi bliver enige om, at vi efterhånden har set 10 hvide
mennesker.
Franskmændene, hvoraf hun oprindelig er fra Cambodia, kommer jeg til at
tale med, da vi mødes på stien op mod et kloster, højt oppe på
bjergskråningen.
Jeg er egentlig bare gået et lille stykke op for at tage nogle billeder,
men vanen tro er jeg i det mindste kommet halvvejs, da jeg møder dem.
Der er ikke meget yderligere at se siger de, så vi følges tilbage. Søde
mennesker, de skal flyve videre fra Jiuzhaigou I aften, ellers kunne de
måske blive nye venner?
Tyskeren og jeg skal med samme bus, tror vi, i morgen. Jeg står af i
Maoxian og han holder ud helt til Chengdu - gad vide hvornår de er der.
Vi starter kl. 7.00
 |
 |
|
| Emma's kitchen set lidt fra oven... | ...og Songpan set endnu mere fra oven |