[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 36
Mandag 17.05.10
Efter en øl lagde jeg mig lige lidt foran fjerneren og faldt straks i
søvn, så jeg måtte stable mig på benene 23.30 og gå rigtigt i seng.
Her til morgen får jeg skrevet gårsdagens brev færdigt.
Er vågen tidligt, jeg skal jo hen og sikre mig en billet til Chengdu i
morgen. Allerede kl.7 er jeg der. Mingtian, Chengdu. Der er to afgange,
6.00 og 6.50, jeg vælger den sene. Jeg har stadig kontanter til én nat
mere, men en busudsættelse ville kræve to og her kan man i hvert fald
ikke hæve penge med et udenlandsk kreditkort.
Så jeg går tilbage, sætter mig og funderer lidt. Jeg føler at min
"mission" her er fuldendt. Men jeg er ikke kommet i forbindelse med
rådhuset, der må vel for fanden være én, der kan lidt engelsk der?
Først skriver jeg postkort. Der er et China Post postkontor lige i
nærheden. Jeg finder en ledig dame, der ikke har noget med penge at gøre
og viser hende prøvende kortene. Jo, den kan hun godt ordne og
1-2-3-4-5-6-7 har hun stemplet dem alle sammen, så nu er de da SÅ langt.
Så ud på den lange tur til den anden side. Jeg skal også have noget
frokost. Finder et spiralbrød med lidt sukker på, man kan brække stykker
af spiralen, og jeg spiser det meste, resten må være til i morgen
tidlig.
 |
 |
|
| Denne boligblok... | ...ventede formentlig på nedrivning |
På rådhuset mangler jeg ordet for anyone eller somebody, men det gør
ikke noget, vagten forstår godt, hvad jeg mener, men de er alle til
frokost - jeg var der faktisk også kl.12.30, da var HAN der heller ikke.
Jeg kunne være gået lige ind og hugget kassen. De er først tilbage
kl.15!
Så begiver jeg mig af sted mod nord, hvor jeg ikke har været før. Det er
den mere ukurante del af byen. Et stadion er under opførelse og andre
byggeprojekter er i deres vorden, men ellers kun rodet bebyggelse af
mindre huse. Jeg når helt udenfor byen, der er et skilt, der forkynder,
at her begynder Maoxian, jeg kender efterhånden tegnene. Der er ikke
noget interessant her, men jeg skal have tiden til at gå.
 |
 |
|
| Qiang kvinder i traditionel beklædning | Gade tandlæge |
Får lige købt nogle bananer, før jeg går ind til vagten igen. Han genkender mig naturligvis og beder mig komme ind i vagtstuen og sætte mig. Så går han ud for at finde nogen, mens jeg passer biksen. Den første kvinde han kommer med kan ikke meget, det bliver opgivet, de leder efter en ny. "Can I help you", kommer der en og siger - og det kan han. Han kan forstå, hvad jeg siger, han kan kommunikere, og han vil hjælpe. Desværre er der en overordnet, der bliver involveret og pludselig får tonen en anden lyd. Vi var ikke nået til noget konkret endnu andet end at han mente, at jeg ville kunne finde meget på internettet og at han gerne skulle oversætte.
 |
 |
|
| På rådhuset - det er mig i spejlet... | På rådhuset - i vagtstuen |
Men nu har han fået besked på, at sørge for min sikkerhed. Det er rigtig
kinesisk, når der er noget, der ikke passer dem, så undskylder de sig med, at de
skal sørge for ens sikkerhed. Kan de da ikke bare sige: Pis af med dig, du skal
ikke snage i vores sager. Det andet er så latterligt at det gør ondt. Nu har jeg
i over 3 måneder i alt fartet rundt i Kina alene, og nu er der nogen der skal
sørge for min sikkerhed!
Det var ligesom engelsklæreren forleden. Da jeg lige ville prøve OM jeg kunne
sende ham en mail - i det mindste her i Kina - fik han travlt. Det siger mig, at
han HAR fået mine mails. Han har bare ikke svaret på dem. Denne "høflighed" der
forbyder dem at sige: "Det kan ikke lade sig gøre... Af den og den grund...",
den har jeg det svært med.
Nå, men jeg får den unge mands email adresse og han får min. Da hans i første
omgang er ...@163.com har han også en msn-adresse. Desuden får jeg de lokale
myndigheders web adresse, den er ganske vist på kinesisk, men der er da
heldigvis kinesere i Danmark, der nok kan hjælpe mig?
Og så får han ellers lov til at sørge for min sikkerhed ved at følge mig hjem.
Han er frivillig fra Shanxi. Nærmere bestemt Taiyuan, hvor jeg også har været.
Han nævner et tal, 11.000, på dem, der stadig ikke er genhuset, det lyder for
stort i forhold til det aktuelle antal af midlertidige boliger, men det er måske
i hele Maoxian County?
Shanxi hjælper Maoxian. Milliarder af yuan er blevet overført og frivillige
rekrutteret. I virkeligheden er det Shanxis skatter til centralregeringen, der
bare bliver overført direkte i stedet for over Beijing. Er forskellen ens?
Måske.
Han starter med at forære mig en paraply, for sæt nu det skulle regne? Så
betaler han min nødration, jeg lige er i supermarkedet og købe og så går han
ellers med hele vejen ned til broen og hele vejen på den anden side. Han følger
mig helt op på værelset og håber jeg ikke vil gå mere ud i dag, hvilket jeg dog
ikke kan love.
Men vi har det hyggeligt på vejen og han fatter også at jeg nok skal klare mig
selv, jeg tror jeg på nogen punkter er bedre orienteret end han. Men han gør,
hvad han får besked på - og siger ikke, hvad han tænker.
Så nu har jeg endnu en mulig kilde - oven i købet i administrationen!
Han bor i et af de blå telte oppe nordpå i byen. Han har været her fra juli
sidste år og skal være her til juli i år. Så skal han hjem, og hvis ellers han
består en adgangseksamen, vil han læse videre i Beijing.
Jeg går ikke ud mere. Engelsk lærerens kone er ikke kommet hjem. Den mindste
skal have en blodtransfusion. Han har ikke sagt hvad hun fejler. Leukemi? Det
gør mig virkelig ondt.