[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 37
Tirsdag 18.05.10
Alarmen vækker kl. 5.30. Så har jeg en time og kan nå i bad i dette
badeværelse, hvor ALT fungerer, selv badeforhænget passer i både bredden
og længden. Og ventilatoren! Det eneste der skæmmer det en anelse er, at
forhænget har været ophængt 7 cm højere og skruehullerne er ikke dækket
til.
Der er ingen i receptionen, men jeg går lidt rundt og taler højt og
finder på at banke på 101, hvor der vist er lagerrum m.m. Straks kommer
hun ud i sin fine uniform, og jeg kan komme af sted.
På busstationen er bussen klar. Alle er stort set ombord. Chaufføren ser
på min billet og mod sædvane tager han sig af hvor folk sidder, I hvert
fald dem, der sidder på min plads. En dame, der stædigt fastholder, at
det er hendes plads, må vise sin billet og derefter fortrække. Kl. 7.00
kører vi.
På det første stykke er der nogle få modkørende lastbiler ellers kun
spredte minibusser og arbejdskørsel. Vejen er så godt som øde. Efter en
begivenhedsløs tur på en stærkt forbedret vej, er vi i Wenchuan kl.
8.10.
Lige før en tunnel holder vi så kl. 8.28. Efter 4 min. Begynder nogle
modkørende at rulle frem, tunnelen er nok en-sporet for tiden? Men så
går alt i stå, vi venter bare. Efter en halv time kommer en
gravemaskine, der tidligt forsvandt ind ad det venstre spor tilbage. Den
har åbenbart været inde at rydde op?
En uendelig række modkørende kommer rullende. Efter en times forløb
begynder vores række at bevæge sig, men chaufføren i bilen foran er
åbenbart faldet i søvn, så vores må lige hen og banke ham vågen efter at
hornet ikke har været nok.
Årsagen skal findes på den anden side af tunnelen. Der har måttet
etableres en omkørsel. En stor lastbil har knust en mindre, der ligger
uden for vejen. Det ser ikke rart ud. Men de døde eller kvæstede er væk.
Klokken 10 er der toiletstop, det ser ud til at trafikken ruller normalt
nu.
 |
 |
|
| Trafikken er endnu en gang gået i stå | Årsagen var på den anden side af tunnelen |
Det er mest ned mod Yingxiu, at landslides har ændret bjergenes udseende. Først
denne gang ser jeg, at den gamle vej, som jeg cyklede på, er fuldstændig
begravet på en kilometer lang strækning. Resterne af en bil ses. Man har opgivet
at rydde den, ser det ud til. Det er nok nærmere umuligt. Det er nok sådanne
steder, at nogle af de 19.000 savnede skal findes.
 |
 |
|
| Her har man opgivet at rydde vej 213 | Resterne kommer til at stå som et monument |
Vi holder 10 min i en tunnel - videre. To steder har smadrede huse fået lov til
at blive stående som monumenter over katastrofen. Et andet sted ligger en blok
på størrelse med et hus tæt ved vejen. Den har i lighed med andre store blokke
fået påskriften 5.12.
Et andet sted er man ved at kapsle bjerget ind med betonribber.
 |
 |
|
| Forklaringen på dette kender jeg ikke | En genopbygget Qiang landsby |
Fra Yingxiu står resten af vejen i skærende kontrast til den første. Godt en
halv time på express vejen og vi er i Chengdu.
Denne gang får jeg et værelse på øverste etage oppe ved alt vasketøjet. Jeg
vasker I hånden i VARMT vand. Måske fedtpletterne så går af bukserne?
Min tyske ven, jeg ikke ved hvad hedder, er her. Vi snakker lidt, han er kommet
til at slette halvdelen af sine billeder fra Jiuzhaigou. Roder nu med
gendannelses programmer.