[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 38
Onsdag 19.05.10
Min sidste etape skal gå til Guangyuan, Xi`an og Chongqing og tilbage.
Med toget, der er billigst og mest pålideligt, tror jeg. Strækningen fra
her og til Guangyuan skulle være flot, det har jeg fra en irer, Ray, som
jeg talte meget med i går. Hen er en af de forholdsvis få, der er på min
alder. Jeg har ganske vist ikke særlig behagelige minder om denne
strækning fra sidst, men det var op og ned og op og ned.... På en ringe
vej. Det her vil være noget helt andet. Jeg skal ikke træde selv.
Så hvis jeg tager denne tur om dagen, kan jeg nyde landskabet og senere
tage nattoget videre til Xi`an og ankomme om morgenen. Og senere igen
tage med et nyt nattog til Chongqing.
Jeg har en liste over mulige afgange i min notesbog og har besluttet, at
jeg selv vil prøve at købe min billet på jernbanestationen.
Jeg kan sige, hvor jeg vil hen og at det er i morgen. Jeg kan sige "hard
seat" på kinesisk, og jeg kan pege på det ønskede tog i min notesbog. Og
endelig spørge om de har/har ikke.
Så jeg begiver mig af sted på cykel. Jeg parkerer cyklen ved nedgangen
til tunnelen under vejen. Desværre viser det sig, at tunnelen er spærret
i dag. Nå, der må vel være en på den anden side af t-vejen. Jeg finder
den og kommer under. Her ved stationen er der alle disse hegn, der skal
forhindre folk i at strømme uhæmmet over. Var jeg kineser, ville jeg nok
have skrævet over og i en fart være kommet til billetkontoret - men det
er jeg ikke, så jeg går pænt HELE vejen udenom.
Billetkontoret er en hal med 30 luger, hvoraf de fleste er åbne. Der er
vel omkring 1000 mennesker, der skal have billet.
Jeg finder skranken, hvor der står "For foreign guest" og stiller mig
i
kø. Havde der kun været nogle få, ville folk være kommet fra siderne og
have mast sig ind foran, men her ser det ud til, at man holder sin
plads.
Så jeg venter og rykker langsomt frem. Det ser nemt nok ud. Over lugen
kan jeg se, at det lukker kl. 11.40, men der er en halv time til - det
burde være nok.
Tiden går - jeg rykker nærmere. Netop som der kun er 3 foran mig, kommer
en mand og maser sig ind foran. Han har et slags rødt pas med én
stjerne på. Militæret. Han har åbenbart første ret. Så kommer den gamle
mand i køen til. Han kan åbenbart ikke rigtigt bestemme sig. Han skal
til Beijing kan jeg se på skærmen, nogle tegn HAR jeg da lært. En
bedstefar med et skrigende barnebarn maser sig også frem, og en gammel
kone. Alle kæmper for at nå det inden lugen lukker, tror jeg. Men
hvorfor lige MIN luge?
Pigen foran mig har fået en anden pige til at snyde sig ind i køen til
højre. Tiden går... Endelig har den gamle besluttet sig, det tog mindst
5 min. Bedstefaderen med barnet har opgivet og maser sig nu ind i køen
til højre og ser ikke, at han får mælk ud over sit jakkeærme, og den
sidste, der nu var før mig, bortset fra at den gamle kone nu står der,
bliver ekspederet. Så lukker kassen og vi kan stå og vente 40 min på at
den åbner igen.
Nej, ikke jeg. Så vil jeg hellere betale de 5 yuan på et booking kontor
hjemme i gaden.
Hov jeg glemte én. Der var også en ældre mand med det røde I’d-kort med
5 stjerner, politiet, der nåede at komme først. Godt at jeg har god tid
i dag.
Så hermed slutter mit forsøg på selv at købe billet.
Jeg kører hjem og finder booking kontoret. Der er lukket. Et skilt i vinduet
fortæller, at de er til frokost? Formodentlig. Så nu venter jeg på, at klokken
skal blive et og de måske kommer tilbage?
Fem minutter over er der stadig ingen. Nu prøver jeg igen. Stadig ingen. Et
kvarter i to møder jeg tyskeren på vej tilbage derfra, stadig ingen. Han går ind
i receptionen for at booke billetten der for 20 RMB. Jeg spørger om jeg virkelig
skal give 20 RMB for at købe en billet til 47 RMB? Der er et andet kontor til
venstre på den anden side af broen. Jeg tager cyklen derhen og får min billet.
Nu håber jeg bare at mine sorte cowboy bukser, som jeg har forsøgt at få
jordskælvsstøvet ud af kan nå at tørre til i morgen. Så vil jeg for alvor være
klar til fjerde og sidste etape.
 |
| Øverste etage på Mix Hostel |