[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 48
Lørdag 29.05.10
Jeg er tidligt i supermarkedet. Først op på 1.sal og se efter elastikker
til cyklen. Jeg har en lap papir med, med en forklaring på, hvad det er
jeg vil have. Jeg viser den til en medarbejder. "Just give me 5 min",
siger han, men kommer tilbage med det nedslående "Meiyou". Man kan vel
tro ham?
Jeg driver ned omkring cykelafdelingen - og videre - og videre.
Pludselig ser jeg dem. 2 x 100 cm for 5 RMB. Spørger om de har dem
kortere? Nej. Jeg køber 2 sæt. Desværre skal man aldrig tro på noget
her. Det hænder, det er rigtigt, men... Køber stort ind til de kommende
dage på cyklen.
I går aftes sent ankom en cyklist med ethjulet anhænger. Selv i mørket
kunne han se ud til at være kommet nordfra - mudderet anedes trods det
svage lys.
Nu sidder han der, da jeg kommer tilbage. Er østriger, hedder Max og kom ganske
rigtigt fra Maoxian og før det fra Songpan og the Grasslands. Veninden
har problemer med den ene hånd, så hun er kommet med bussen.
Vi snakker dårlige veje og jordskælv. Da jeg siger, det ikke er til at
få lappegrej her, går han hen og hiver et sæt frem. Samme grønne slags som
vi har i Danmark. Det kan jeg få, han skal alligevel ikke cykle ret
meget mere. Har været af sted i - 1 1/2 år var det vist.
Jeg spørger efter billeder fra vejen Wenchuan - Yingxiu. Det er en af
grundene til, at han ønskede at cykle denne strækning. Han har alle de
billeder, jeg gerne ville have taget. Nu er de på min USB-stik. Vi
udveksler navne og adresser.
Kl.11 kommer jeg af sted - lidt for sent er jeg bange for. Planen er at
cykle til Beichuan og se resterne af byen, der bliver bevaret som et
"memorial". Byen bliver genopført et andet sted. Skulle gerne nå Mianzhu
i
dag. Beichuan i morgen, Luojiang - hvor jeg var for 2 år siden næste dag
og tilbage til Chengdu på fjerde dagen.
Jeg har ikke fået forhørt mig om vejen, det ser forholdsvis let ud på
mit kort - det er det IKKE.
 |
 |
|
| Der er mange vidunderlige køretøjer i Kina | Og brede øde veje - men det har sin årsag... |
Først er jeg på vej mod Pengzhou, men ombestemmer mig og kører østpå. Jeg
zigzag`er mig frem og går mere og mere over til at køre efter kompas. I lang tid
har jeg ikke rigtig nogle faste holdepunkter andet end retningen. Er fortabt på
en jordvej i rismarkerne på et tidspunkt. Ender på en kæmpestor vej i den
rigtige retning. Der er ingen trafik. Forklaringen kommer, da vejen pludselig
ender. Et lille hjulspor fortsætter. Shifang er nu det magiske ord. Jeg følges
med to piger på en el scooter på den dårlige vej, der dog bliver bedre. De vinker
farvel, jeg skal bare fortsætte.
Jeg spiser for første gang her ud på eftermiddagen sammen med en masse
te drikkende i en lille landsby. Bare fortsæt siger de. Det ser ikke sådan ud.
Følges med nogle unge mænd på motorcykler. Også de vinker farvel på et
tidspunkt. Senere skal jeg til højre, viser de.
Endelig kommer jeg ud til en stor vej, der utvivlsomt fører til Shifang. Der er
ingen engelske bogstaver her, men jeg har gættet, hvordan Shifang ser ud.
Jeg får krampe i tæerne, er ikke vant til at køre så langt i sandaler. Senere
har jeg krampe i venstre lår. Det har jeg aldrig haft før pga. cykling. Måske
sadlen skal yderligere op?
 |
 |
|
| Der reklameres for et eller andet i baggrrunden | Folkelig motion på stadion |
Totalt udmattet når jeg frem til Shifang og indser, at jeg må blive
her, selv om der stadig mangler 30 km? til Mianzhu. Ved busstationen
tænker jeg, at der må være overnatning? Lige præcis, så inden længe er
jeg installeret. Fint værelse men fælles bad, der ikke ser lækkert ud.
40 RMB.
Lidt senere er det datteren, der sidder i receptionen. Jeg prøver med
lidt engelsk/kinesisk. Det fungerer. Hun ved ikke hvor langt, der er til Mianzhu, men hvordan jeg kommer
i den rigtige retning. Den vej ville jeg
ikke have valgt, så det var fint.
Spørger efter en boghandel, og hun tegner og fortæller. "Xin hua shu
dian". Ved hjælp af disse magiske ord lykkes det til sidst at finde den,
men det holder hårdt. Finder et kort, der også har afstande. Har
problemer med at finde tilbage, jeg er helt rundt på gulvet efter
eftersøgningen, men det lykkes. Det er ved at være mørkt nu.
Spiser på restauranten ved siden af. Min tilstedeværelse får denne
almindelige lørdag til at lyse op. Har man kendt mage - en dansker.