[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 9
Tirsdag 19.04.10
Da jeg kom tilbage til Mix, fik jeg at vide, at jeg kun kunne have mit 'single room'
i 2 dage, så måtte jeg skifte. Det var i orden. Men da jeg forleden
spurgte, hvor jeg så skulle flytte hen, var Elaine ikke helt sikker og forsvandt
for at spørge. Hun kom tilbage med den besked, at jeg kunne blive, ikke behøvede
at skifte. Jeg har fået en stor stjerne hos Laura, er jeg sikker på, fordi jeg
sådan er taget tilbage til et 'udsted' oppe i bjergene for at se, hvordan de
havde det - og spørge til mine ting.
Dagen bliver en social dag. I går spurgte Laura, om jeg havde skrevet mig på
turen i morgen. Den havde jeg ikke hørt om. "A tour to the country side" blev
den kaldt. Det lød fint - og så var det gratis.
Vi mødes kl. 9.30 hvor 3 minibusser holder klar, ja måske kører vi først kl. 10,
men det er da ret præcist efter minibus-tid.
Vi kører 20-25 km mod sydvest. Der er nogle hollandske piger, en belgisk pige og
en canadier i min bil. Snakken går om, hvor man har været og om Kina i
almindelighed, bl.a. om systemet og her kan bølgerne hurtigt gå højt.
Vi skal gå rundt om en sø. Det er en der er dannet af en dæmning, der kan gemme
vand til tørre perioder. Der er vel 5-8 km rundt, jeg holder ikke styr på tiden,
og når man snakker, lægger man hverken mærke til tid eller sted. Jeg husker dog
at se på landskabet. Smukt. Det smukt bølgende landskab jeg så fra bussen sidste
gang på vej til Chongqing. Her går jeg rundt i det. Det er ikke et fattigt
område. En lokal familie har købt rettighederne til søen og kræver fisketegn - og
det er et populært sted at fiske, kan man se. Der er både traditionelle gårde og
nybyggede huse. Vi kommer til en 'forretning' som den har set ud gennem de
sidste 50-60 år, vil jeg tro. Et gammelt ægtepar driver den. Det har MÅSKE været
til at leve af engang. Nu kan det vist kun være et tilskud til pensionen. Det er
mest slik og den slags. Fødevarer har gårdene jo selv produceret. Man har
sikkert også kunnet få blyanter og andet skole-materiale. Den overdækkede plads
foran salgslugen er fyldt med bambusmøbler. Her har man utvivlsomt kunnet få te.
Kan måske endnu.
 |
 |
|
| Pause ved forretning på landet | Møblementet |
Laura har medbragt ting til en snack. En stabel tynde pandekager og en pose med
olieret grøntsagsfyld, hun lover ikke er stærkt. Men selv det ikke stærke, 'bu
la', er for meget for nogle af pigerne, som på forhånd afstår. De er udmærkede,
men lidt stærke. Jeg spiser to, nogle af grøntsagerne er dejlig sprøde.
Væggene er overklistret med plakater og meddelelser. Jeg spørger til nogle
officielt udseende nogle med stjerner og lyn. Det er om elektricitet.
Formodentlig fra dengang de fik strøm herud. Jeg har en forestilling om, hvordan
det har været fra ’Kvindernes pavillon’, en anbefalelsesværdig film.
Tårepersende kærlighed og kinesiske samfundsforhold, kultur og historie.
I hvert fald hænger pæren fra dengang stadig under loftet, den ser i hvert fald
ud, som om den var fra dengang.
Canadieren viser sig at kunne kinesisk. Jeg er altid vildt imponeret, når jeg
støder på nogle vesterlændinge, der kan. Han kan også læse - utroligt. Men han
har også studeret her, men vist ikke så længe.
På et tidspunkt kommer talen ind på alder. Jeg må jo indrømme, at jeg har
passeret de 60. Laura spørger, hvor gammel vi tror, hun er? Der er forskellige
gæt. Jeg siger, at ud fra hendes udseende kunne hun være i starten af tyverne,
men ud fra hendes måde at være på, ville jeg gætte på 30. Hun er 28. Canadieren
har en del rynker om øjnene og grå striber i sit mørke hår. Jeg gætter på 40.
Flere andre er også der omkring. Han er kun 35, men virker ikke fornærmet.
Da vi har rundet søen, går vi over til "the ancient town", en hel by holdt
i
traditionel kinesisk stil kun med forretninger. Der er tradition for at nygifte
tager herud og bliver fotograferet. Der er også mange forretninger med
brudeudstyr. Resten er gøgl og snacks. Der er dog også et traditionelt kinesisk
tehus, som jeg havde troet, jeg skulle finde dem langs floden her i Chengdu, men
der var de forlængst afløst af den moderne tid. Der skulle dog være nogle
tilbage andre steder. Der hvor de gamle mænd sidder hele dagen og drikker te og
spiller: kinesisk kort, alm. kort, kinesisk skak, mahjong m.m.
Den belgiske pige og canadieren er de mest fornuftige, synes jeg. Når talen
kommer på trafik, kan de i det mindste også se system i den, mens "hønsene" bare
mener det er sindssygt.
Om aftenen snakker jeg videre med canadieren. Han tilbyder at sende mig nogle
billeder, han har taget af mig i dagens løb, og jeg giver til gengæld en øl. En
israelsk pige støder til senere. Da hun hører om min tur til Maoxian er hun fyr
og flamme. Hun vil ikke bare "have fun". Egentlig havde hun tænkt sig at
tage op til det seneste jordskælv i Qinghai, hvad jeg på det alvorligste fraråder hende.
For kineserne vil hun bare være en byrde, som jeg var det, selv om jeg passede
mig selv.
Den bliver hen ad 23.30.
 |
 |
|
| Besøg på den lokale skole | Kommende brude? |