Dag 15 Akureyri - Varmahlið


[HOME]

Intro

Rute, kort etc.

01.07 Køge - Århus

02.07 Århus - Dokkedal

03.07 Dokkedal - Tornby

04.07 Første dag på færgen

05.07 Anden dag på færgen

06.07 Seyðisfjörður - Egilsstaðir

07.07 Egilsstaðir - Aðalsbol

08.07 Aðalsbol - Möðrudalur

09.07 Möðrudalur - Myvatn

10.07 Myvatn

11.07 Myvatn

12.07 Myvatn - Goðafoss

13.07 Goðafoss - Akureyri

14.07 Akureyri

15.07 Akureyri - Varmahlið

16.07 Varmahlið

17.07 Varmahlið - Blönduos

18.07 Blönduos - Sæberg

19.07 Sæberg - Buðardalur

20.07 Buðardalur - Stykkisholmur

21.07 Stykkisholmur - Arnastapi

22.07 Arnarstapi - Eldborg

23.07 Eldborg - Borganes

24.07 Borgarnes - Reykjavik

25.07 Reykjavik

26.07 Reykjavik - Laugarvatn

27.07 Laugarvatn - Arnes

28.07 Arnes - Seljalandsfoss

29.07 Seljalandsfoss - Vik

30.07 Vik - Kirkjubæjarklaustur

31.07 Kirkjubæjarklaustur - Svinafell

01.08 Svinafell - Vagnsstaðir

02.08 Vagnsstaðir - Höfn

03.08 Höfn - Djupivogur

04.08 Djupivogur - Breiðdalsvik

05.08 Breiðdalsvik - Reydarfjörður

06.08 Reydarfjörður - Egilsstaðir

07.08 Egilsstaðir

08.08 Egilsstaðir - Seyðisfjörður

09.08 Seyðisfjörður

10.08 På vej hjem med færgen

 

[TILBAGE]   [NÆSTE]

 

 

15.07.17

 

Jeg bliver vækket af den tyske familie, der kom her ved siden af. Moderen kagler højt til børnene og faderen stemmer i. Klokken 6.15. Sikke noget at lære sine børn!

Det regner, men skulle holde op, og jeg får da også teltet ned i tørvejr - om end vådt.

Render en sidste gang ind i Alex, der sidder og snakker med én, selv om hendes bus går om et kvarter. Gad vide om hun nåede den?

Det er vindstille, men regn de første par timer. Først kører jeg mod nord, og så drejer vejen op i en dal mod sydvest. Mine forventninger er, som jeg udtrykte dem til Alex: It's gonna be a long bad day.

Trods regn er dalen smuk og bliver ikke ringere af, at det holder op. Men da dalen tager et step op ved et bjerg begynder modvinden. Den skulle være 4 m/s fra SV. Her i de mere befolkede egne, er der skilte, der med mellemrum angiver temperatur og vind, ting der nok er væsentligere i Island end i Danmark. Öxnedalsheiði: 7 gr 4 SV.

 

Vejret er lidt op og ned
 

Kl. 11 kommer jeg til en rasteplads - usædvanligt - og kan sidde ved et bord og spise første frokost.

Dalen løftes lige yderligere opad, og i modvind er det, man ikke føler man kommer ud af stedet.

 

En usædvanlig takket bjergryg
 

 

Kl. 12.30 er jeg nået 45 km. Nu kommer overgangen der lidt fremme. Jeg tror jeg skal op til højre.

Og det passede på en prik. Her kommer overgangen. Öxnedalsheiði 14 km står der. Men først skal jeg op.

Jeg ånder tungt i mindste gear, holder pause ind imellem. Det begynder at regne, men så kommer der pludselig et solstrejf. Der er langt endnu, men vinden er ikke så slem.

.

 

Det ser ikke ud af noget særligt, men I skulle prøve!

 

Først som jeg efterhånden kommer helt op, vokser vinden til fuld styrke. Den er kraftig nok til, at jeg må træde også efter, at det begynder at gå nedad. Sådan trædende, når jeg frem til endnu en rasteplads, men jeg ser, der er nogle, der er kommet først. Jeg kører næsten derhen i håb om at kunne få et hjørne. De siger hej, og jeg siger hej og hører, at de er danskere.

Og så bliver det pludselig en vældig hyggelig pause, og jeg får the og vi udveksler oplevelser. Jeg behøver vel ikke at sige, at de IKKE er på cykel?

Faderen og moderen vil lige ned og se på et vandfald, og jeg ser, at der er en kraftig regn i anmarch, så jeg gør klar, og begiver mig mod regnen.

 

 

Regnen er på vej
 

Den er måske ikke SÅ voldsom, men når man forsøger at træde nedad med mindst 5 m/s, og den blæser den anden vej med 5 m/s, så bliver resultatet, at dråberne rammer ansigtet med 10 m/s.

Helt galt bliver det på nedkørslen, hvor den kolde regn prikker som syle i ansigtet.

Da jeg er kommet ned over det stejle og ud i et åbent landskab, sker miraklet. Vinden forsvinder, eller rettere: den kommer om i ryggen.

Og så går det ellers med op til 36 km/t mod Varmalið. Der bliver trådt igennem. Jeg når lige at standse ved noget, der hedder Örlysstaðir, hvor det største slag i Islands historie fandt sted i 1238. 1600 mand på den ene side og 1200 på den anden og det havde alt sammen noget med den daværende norske konge, Hakon the Old, at gøre.

Jeg har kæmpet hårdt for at nå til de 90 km, men da der åbenbart stadig mangler 7 km, går gassen af ballonen og vejen drejer over mod "byen", som jeg længe har kunnet se - og nu er der modvind.

Jeg er totalt udmattet, da jeg stiller cyklen op ad cafeteriaet. Jeg har drømt om en rigtig kop cappucino de sidste km, men her er det bare fra en automat. Men ikke mindre pragtfuldt.

Så køber jeg ellers ind i supermarkedet, der ikke er stort. De har ikke sardiner eller Mömmubrauð. Det sidste er ét, jeg tyder som fuldkornsbrød, det er i hvert fald ikke hvidt, men noget med gods i.

Jeg må ind og spørge, hvor langt der er til campingpladsen? 800-1000 m, mener hun. Altså pakker jeg posen om i rygsækken og anbringer alt det, der ikke kan være der, hvor som helst, der kan presses noget ind. Jeg skal OP ad vejen.

Nu kl. 20.15 har jeg ladet min telefon op på toilettet, slået telt op, snakket med naboerne - der for en gangs skyld er islændinge, lavet mad, spist, vasket op og skrevet det sidste.

De næste 3 dage regner jeg ikke med at kunne komme på nettet, at I ved det. Det er Kjölur ruten det gælder.

 

98,58 km

 


[TILBAGE]   [NÆSTE]