[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 8
Onsdag 09.04.08
Kl.8.50 Laiyuan
Aftenens voldsomme regnvejr er ovre. Krydset herude blev nærmest til en
flod. Det var med nød og næppe at jeg vadede over den rivende strøm uden
at få en sok. Taxi-turen var nemlig ikke lang, så jeg valgte at gå
tilbage, regnen var stilnet noget af.
Den tomme plads her nedenfor er i dag et myldrende liv. Eller rettere
nu. For sådan ser det formentlig ud hver morgen. Det er mest frugt og
grønt og gadekøkkener der er i aktivitet. Jeg får købt noget at spise og
har besluttet at jeg trods andre overvejelser (nu hvor jeg har fundet
G108 som jeg kan følge de næste 1000 km) at forsøge at finde op til The
hanging Monastry, i retning mod Datong. Planen er at dreje fra
hovedvejen til Lingqiu og der købe en kinesisk kortbog over Shanxi
provinsen som jeg skal køre længe i. Jeg har fået pigen i receptionen
til at skrive Lingqiu med kinesiske tegn, så jeg kan genkende skiltet.
På markedet vækker jeg opsigt. Det er ikke hver dag man ser en Laowei
(udlænding) her. Alle kinesere kan et ord på engelsk: Hallou. Jeg vil
ikke sige, jeg svarer hver gang.
Kl.14.45 Lingqui
Det går ud af byen i et adstadigt tempo. Der er en farlig trafik. Efter
8 km dør den dog noget ud. Jeg kommer i tanker om vasketøjet. Jeg har
gjort det til en vane at skylle det snavsede tøj op med lidt håndsæbe
hver gang der er lejlighed til det. Det kommer frem og hænge. Det hvide
holder jeg dog lidt tilbage, det støver utroligt, når de store lastbiler
passerer. En enkelt farlig situation opstår: Ude i siden af vejen er der
en vældig bule på vejen og så meget grus, at jeg skrider ned til den ene
side og er ved at styrte i grøften, der er af cement. Jeg får dog rettet
op og er derefter ved at ryge ud på kørebanen. Heldigt det gik. Det må
ikke ske igen. Forsigtighed!
Solen er kommet frem. Den kan stadig kun ses gennem disen, men er meget
tydeligere end tidligere. Det er en dejlig forårsdag, lidt køligt endnu,
så jeg forsøger at køre i t-shirt. Jeg ligner efterhånden en
omkringkørende sigeunerlejr, med vasketøj, cykelbluse og affaldspose
rundt omkring foruden al oppakningen. Hyrden passerer vejen med sine
får. Der er kulpladser overalt. Det ser ikke ud til at det bliver brudt
heromkring, men det fortæller noget om forbruget. Lugten af kulrøg er
dog ikke så slem, som jeg havde ventet.
Jeg har fået pigen i receptionen til at skrive tegnene for Lingqui for
mig. Så jeg ved præcis hvornår jeg skal dreje. Da vejen, hvor jeg skal
dreje endelig kommer, er der ingen tvivl. Tegnene står der lige så fint.
35 km. Jeg skal i følge kortet følge floden. Vejen bliver forfærdelig på
et stykke og resten af vejen til Lingqui er den middelmådig, dvs. fyldt
med store huller, der utvivlsomt er forårsaget af den megen tunge
trafik. Der er faktisk mere trafik end på vejen jeg kom fra. Den må
blive brugt som nord-syd færdselsåre. Det laver en infernalsk larm, når
de store lastbiler med drejeled og tredobbelte baghjul ser sig nødsaget
til at overhale tværs gennem hullerne. Det normale er ellers at man
vælger den del af kørebanen der ser bedst ud. Altså er det et
almindeligt syn for mig, at se en 20 tons lastbil komme lige imod mig i
min bane. Som den svage trafikkant jeg er, sætter jeg nogen gange farten
ned eller standser helt op. Vejen kryber op gennem floddalen, der er
temmelig smal. Det er nærmest en kløft, hvor bjergene rejser sig næsten
lodret på siderne. Til sidst er det som om bjergene mister højde. Det
ser mærkeligt ud.
En sidste stigning afslører et overraskende syn. Jeg kommer til fladt
land bag bjergene. Små skove af birk eller poppel.
 |
 |
| The plain behind the mountains | A bottleneck inevitably leads to trafficjam |
En bred slette ligger heroppe og bliver afvandet gennem denne smalle
kløft i bjergene. Jeg kører for langt. Har for travlt med at følge der
hvor trafikken er strørst. Bliver klar over fejltagelsen og kører
tilbage, desværre opad. Finder vejen til højre mod Lingqui, der kan ikke
være så langt mere. Vejen bliver nærmest ikke eksisterende. Mudderhuller
overalt. Bilerne hopper og danser igennem med lav fart. Jeg overhaler
faktisk en lastbil på et tidspunkt, da jeg bedre kan zigzagge på de
bedre stykker. Lingqui viser sig at være en større by end ventet. Der MÅ
være en boghandel. Jeg udser mig et ungt par at spørge. Ruller mig ud
med en hel sætning - undskyld kan de fortælle mig, hvor boghandelen er?
Det kan de. Jeg forstår så meget som at det er længere fremme og så vist
til venstre? Kører søgende videre frem. Spørger igen. Stadig fremad.
Endelig kommer jeg til et stort kryds, og der til venstre står der
gudhjælpe mig: Book Store med store læselige bogstaver. Det er på første
sal, jeg får mit kort, udenfor stimles der sammen om mig. Jeg benytter
lejligheden til at spørge efter Det hængende Kloster, og får det tegnet
ind på mit nye kort. Jeg er på rette vej!! Det er faktisk bare denne
hovedgade jeg skal fortsætte af, den bliver til S203, som fører hele
vejen til klostret og endda videre til Datong, hvor jeg nu ikke skal.
Spørger efter et sted at spise. Det er irriterende ikke at kunne læse
skiltene. Der skulle være både på højre og venstre side. Endelig ser jeg
et vindue med nogle borde på den modsatte side af gaden. Også frokosten
er hjemme. Jeg prøver det sædvanlig trick med kyllingekød. Der er altid
en masse at sige til det, som jeg ikke forstår. Maden kommer efter
restauranten er blevet bestormet med unge kinesere, der skal se ham
udlændingen - og sige hallou og hvad de nu ellers kan.
Ender med at sidde og spise i fred og ro, mens hønens hele hoved stirrer
op på mig fra tallerkenen - man kan ikke være lige heldig hver gang! Det
tager lidt af appetitten. Jeg spiser ikke op. Men det er nu ikke kun
hovedets skyld. Det er nogle gevaldige portioner man får.
Fortsættelsen bliver over forventning. I det hele taget viser dette, der
for mig syntes et lidt voveligt foretagende, sig at være det helt
rigtige valg. Ikke at jeg havde nogen anelse om det, men sådan er det
tit.
Ikke nok med at jeg er kommet ud på denne slette og vejen derfor ikke
stiger og falder så meget, så er vejen også meget bedre end G108. Der er
kommet skuldre på, og asfalten er fin.
Inden jeg når ud af byen når jeg dog at blive forvirret ved en
rundkørsel som krydses af 201, som var den jeg kørte på op gennem
dalen??
Men jeg bliver bekræftet i at det er rigtigt. Det andet var selvfølgelig
bare de veje man kunne følge, HVIS man skulle til 201.
Det går rask derudaf. Må standse et par gange fordi der er nogle der
lige MÅ sige noget til mig. Endelig snævrer sletten ind til en smal dal
og drejer nordpå. Vi kommer til at følges med jernbanen, hvad der ikke
rigtig passer i følge det nye kort, så helt skudsikkert er det nok ikke.
Der er også nogle km angivelser med småt næsten ulæseligt blåt, som det
er svært at finde hoved og hale i. Efter svinget mod nord er der ingen
bebyggelse og klokken nærmer sig 18. Da der endelig dukker nogle huse op
og holder nogle biler, politiet bl.a. Kører jeg over og spørger efter
lüguan. En velklædt kinesisk kvinde kan en anelse engelsk og ender med
(efter at have fastslået at dér er der ikke noget - og mændene har
villet sende mig tilbage igen) at sige at om 3 km skulle der være noget.
Og i øvrigt før det, at om 15 km...
Jeg takker og kører videre. Gennem vinduet kan jeg godt se køjesengene
og vurderer de sanitære installationer til at være utilstrækkelige, så -
videre. Satser på at køre indtil omkring 100 kørte km, men samtidig
forsvinder den røde sol bag bjerget, så det skal ikke vare for længe -
og her er helt øde.
Kommer endelig til bebyggelse. Spørger straks nogle unge mænd på
motorcykel. Den er god nok, der er noget. Det viser sig at koste 100RMB!
Men så er der også granitfliser på gulvene og badeværelset af bedre
standard end i går. Men det er ikke så hyggeligt!
Da jeg ser mig i spejlet, må jeg le. Lyset er bedre her og jeg ser
tydeligt hvor kulsort jeg er.
Efter at have skrevet dette kl.19.30 skal jeg i bad. Nu.
Om hotelstandard: På disse kinesiske hoteller lader det til at der skal
være: en stenhård dobbeltseng, 2 l kogt varmt vand, papkrus, i visse
tilfælde også teblade, et tyndt håndklæde på 25 x 50 cm, (i et enkelt
tilfælde et tyndt badehåndklæde), varmt vand, hvor man som regel selv
skal tænde for vandvarmeren og sidst men ikke mindst TV med samtlige
kinesiske kanaler. (Jeg har opgivet at få overblik over det. Der er CCTV
indtil nr 15 el.16 og så er der en række andre)
Lige en anden ting jeg glemte forleden: I området omkring Lou Cun så jeg
for første gang personer med styrthjælm. Så den findes også her, men er
jo en ekstra udgift. Den dag så jeg om morgenen på vej tilbage en
trehjuler komme racende med to personer begge iført styrthjælm. Der var
noget komisk over det. Jeg kom til at tænke på, om man mon var ved at
optage den nye film Jedi-ridderen returns to China og at det var Luke
Skywalker i sit nyeste befordringsmiddel.
94.20 km
14.75 km/t
6:23:04 tim
33.5 km/t