[NÆSTE]
Rejsebrev 1
Onsdag 30.03.11
Så er jeg af sted igen kære venner. Bare en lille tur. Til Berlin og retur.
For at besøge Burghard og løbe halv-marathon.
Jeg indvilgede i at komme på arbejde i går. Jeg syntes jeg var næsten klar,
men det gjorde det hele lidt hektisk, da jeg først kom hjem kl. 16. Men jeg
kørte min gamle rute! Det var hyggeligt.
Kom planmæssigt ud af døren og nåede S-toget 10 min før det sidste - også
efter planen. Jeg ville godt have mere end 5 min til skift på Østerport. Det
viste sig at være en god ide - det var ikke dér, hvor jeg havde forestillet
mig. Men skiltningen var fin. Først monitoren med afgange: 7.01 mod Nykøbing F
- spor 12. Nå, hvordan kommer man så til spor 12? Ved en elevator står der
spor 3, 4 og 12. Da jeg kommer ned, skal jeg til min overraskelse gennem en
dør, der absolut ikke er automatisk - og videre gennem en slags tunnel. Der er ret
langt. Helt over til den anden side af Østerbrogade, eller hvad den nu hedder
her. Men her kører Nykøbing toget altid fra oplyser en pige mig venligt, da
jeg siger, at her har jeg aldrig været før. Toget viser sig selvfølgelig at
være 5 min forsinket, så jeg kunne have nøjedes med et senere tog fra Birkerød
- men hva’ - det er ikke hver dag jeg får lov til at opleve spor 12 på
Østerport Station kl. 7 om morgenen. Det er nu først på Hovedbanen toget for
alvor fyldes.
 |
 |
| Tidlig morgen på Østerport spor 12 | Min cykel i toget |
Toget er “bare” et regionaltog og standser derfor f.eks. I Glumsø, men ellers
høvler det da godt der ud af på brune marker i den let disede morgen. Danmark
er nu et nemt land at rejse i. Og kun knap 2 timer til den yderste grænse mod
syd - eller næsten - jeg skal lige cykle de sidste godt 20 km til Gedser.
Håber ikke vi bliver mere forsinkede. Selv om færgen først sejler kl. 11 skal
jeg også nå at købe billet.
Så dukker Storstrømsbroen op, men Farø broen, som jeg mener skal kunne ses ude
østpå, er forsvundet i disen. Vi når Falster - eller er det Lolland? Tyskland
nærmer sig i alt fald. Toget bliver stort set tømt i Vordingborg og her i Nr.
Alslev står 3 mere af. Nu er der vist kun mig tilbage, men så står en dame på.
Jeg synes hun siger, at hun kun skal til Eskildstrup. Skal vi virkelig holde
én gang til på Falster?
Det skulle vi, og nu hvor banen er blevet én sporet er vi gået over til
bumletogsfart og holder sluttelig på en brun mark.
Aha... det var et vigespor - vi skulle vente på et modkørende tog.
Vi ankommer til tiden i Nykøbing. For en sikkerheds skyld spørger jeg lige
nogle taxa chauffører, om den vej jeg mener jeg skal, er rigtig? Det er den -
og jeg er på vej!
Det kedelige vejstykke bliver ikke bedre af, at den lette vind er imod og
iskold. Det er bare noget der skal overstås!
Det bliver de knap 24 km også. Jeg er for længst blevet våd af sved, så da jeg
først står ved færgen - og står stille - bliver det for alvor koldt. Men vist
ikke noget i forhold til en svensk motorcyklist, jeg snakker lidt med. Trods
lædertøjet ryster han af kulde. Han er kommet fra Simrishamn.
Efter en kop kakao og en kage på færgen, er jeg nogenlunde varmet op igen, men
klam på ryggen. Må have sat rygsækken fast bagpå i stedet for at have den på
ryggen. Mens jeg venter på bildækket, får jeg rygsækken på plads med 2
medbragte gummistropper.
Da vi kommer fra borde er det lige så kaotisk, som jeg huskede det. Efter lidt
tid kommer jeg til en t-vej og standser en ældre mand. Der udspiller sig nu en
besynderlig samtale. Jeg spørger efter Rostock Mitte og han peger, hvor jeg
kommer fra. Da jeg så spørger, hvad det er for en by dér i den modsatte
retning, hævder han, at det sådan set også er Rostock. Måske han også var
faret vild og bare ikke ville indrømme det? Jeg får kortet frem og kan faktisk
selv se, at jeg ved at køre til højre må komme til Gehlsdorf og det siger han
er rigtigt. Lidt ved han da.
 |
 |
| Rostock nærmer sig | Laage passeres |
Efter flere forespørgsler og en times køren rundt finder jeg til sidst B103 i
retning mod Laage og Teterow. Nemt er det ikke. Nummeret står INGEN steder,
men Neubrandenburg Strasse hedder den. Det var et oversigtskort af den slags
med “HER ER DE”, der hjalp mig det sidste stykke.
Så går det ellers bare mod i første omgang Laage. Vejen er egentlig ret
kedelig. Cykelstien holder snart op og der er en del trafik og vejen er bred
nok til at mange biler mener de ikke behøver at sætte farten ned fordi der er
en cyklist. Men jeg lader mig ikke mærke med det. Lidt før Laage går B103 fra
til højre mod Güstrow og min vej kommer til at hedde B108 - næsten som min
gamle kinesiske ven G108. Der er desværre ikke tid til ophold. Jeg har meddelt
at jeg vil være fremme i Waren kl. 19.30, så det skulle jeg gerne - også fordi
det bliver mørkt på et tidspunkt.
 |
 |
| Mange træer var angrebet af mistelten... | ... og vejtræerne havde NUMRE! |
Det går godt og var Laage første mål, så er Teterow det andet. Der er ca. 27
km fra Laage. Tælleren vil skulle stå på 92 km. Jeg har haft presset farten og
mærker efterhånden, at jeg må holde en pause i Teterow. Så vil der kun være
omkring 30 km tilbage. En plan om at nå til Teterow før 17 tager form. Hvis
jeg kan køre videre kl.17 har jeg 2½ time til resten - ikke mindst at finde
Jugendherberget.
Jeg er ret smadret, da jeg når frem 16.45 og finder en bænk og får noget at
spise og drikke. Men det gør underværker. 15 min, vand, jordnøddekager,
rugbrød, ananas og jeg er så god som ny - nå ikke helt.
Ved godt mod triller jeg videre og finder vejen, der går fra mod Waren.
Spørger for en ordens skyld. Jo, det er bare ligeud - og blive VED med at køre
ligeud. Den endelige nedtælling er begyndt.
Som så mange andre byer ligger Teterow nede i et hul, så jeg kravler op ad en
2 km lang bakke med 11 km/t. Så går det faktisk meget godt en rum tid, men
lige før jeg er halvvejs, kommer der igen en bakke - en rigtig dræber, der
bugter sig op gennem skoven. De 11 jeg kunne holde på den forrige bliver til 9
og 10 her. Ikke længe efter kommer endnu en dræber. Denne gang går den bare
lige op og ser ikke ud af noget - men det var den. Jeg føler ikke jeg kommer
nogen vegne - og tiden går. Demoraliserende! Lige efter toppen kommer der et
skilt: “Mecklenburgische Schweiz”! Nå, så det skulle forestille Alperne - så
forstår jeg det bedre. Jeg er nu over halvvejs, men det går trægt. Men
nedtællingen er for alvor begyndt!
Ved 5 km må jeg have en pause og noget chokolade og vand. Trafikken er stort
set døet ud. Herfra er det til at overse: 4, 3, 2, 1 og netop som Waren er i
sigte kommer et skilt med omkørsel! Jeg vurderer at vejarbejdet vist ikke
berører cykelstien, der netop er dukket op - og fortsætter.
Den første jeg spørger efter vandrehjemmet, kender det ikke, men da jeg haler
adressen frem, ved han hvor det må være. Giver udmærkede anvisninger.
Da jeg kommer til søen, som han omtalte (Müritz) spørger jeg igen og får igen
noget der kan bruges. Desværre ender de med at sige: “Auf den Berg”, så jeg
forventer at det ligger oppe - men det gør det ikke. (Sagde de mon “an” i
stedet?)
 |
 |
| Typiske strækninger... | ... i Mecklenburg-Vorpommern |
Da jeg træder ind - i ruden hænger der et skilt, der forkynder, at i dag har
receptionen åbent til kl. 20 - er klokken to minutter i 19.30. Det kalder jeg
timing!
Det viser sig, at hun kun er der for min skyld. Der er INGEN andre gæster.
Der er ingen ende på min glæde over at være fremme. Jeg får et værelse med 2
køjesenge. Ved siden af er badeværelset og ALT er tysk grundighed. Vil jeg se
fjernsyn? Nej, men en øl - findes det? Der er ingen i automaten har jeg set,
men det klarer hun hurtigt. Cyklen kommer ind at stå på gangen udenfor
værelset, og jeg får mig et bad. Vidunderligt. Vandet er varmt på 2 sek. Jeg
har fået sengetøj, så soveposen bliver hvor den er. Hvornår vil jeg have
morgenmad? Kl.8? Jeg kan vælge og vrage, som jeg helst vil, så jeg bestemmer
mig for kl.9. I nat skal der soves!
Der er ikke Wi-Fi, men en computer man kan købe tid på gennem en automat.
Jeg drikker min øl, spiser chokolade og skriver dagbog. Det eneste der mangler
er faktisk et håndklæde. Jeg har taget mit kinesiske med til hvis nu. Det er
MEGET lille!
129,18 km
17,7 km/t
40,8 km/t
7:15:35 tim