[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 6
Mandag 04.04.11
Det synes at være blevet en vane at sove til 7.15, Det har regnet i nat og gør
det måske endnu?
Burghard skal noget til kl.13 og har ingen ekstra nøgle. Sagen er den, at hans
yngste søn bor der. Sønnens kæreste Daria bor der også og endelig bor der en
ung amerikaner - til en billig leje - der studerer. Og for at det ikke skal
være løgn, har den sidste i øjeblikket besøg af en af sine brødre. Så B er
udgået i nøgler.
På den anden side er alle de indvolverede i færd med at finde egne
lejligheder, så måske han er alene inden længe? Det tror jeg nu ikke på. Der
er alt for komfortabelt.
Men jeg vil gerne cykle rundt i Berlin, mens han er væk, så vi aftaler, at jeg
ikke kommer før 13. Kommer jeg for meget senere, kan det være han er ude at
løbe en halv time.
Det er holdt op med at regne, men det er blevet MEGET koldere. Hvor det var
sommer i går, er det blevet efterår i dag. Jeg triller lidt rundt. Kan ikke
kende Karl Marx Allee fra i går, hvor den var et hav af mennesker, telte og
lastbiler til i dag, hvor den er en nærmest mennesketom gade. Kører østpå.
Pludselig hedder den Frankfurter Allee og snart er jeg uden for kortet. Kører
nordpå mod Landsberger Allee, som jeg ved går langt ud ad.
Første gang jeg boede i Berlin med Anne-Marie var det nærmest på et hjørne af
Landsberger Allee et godt stykke ude.Da jeg kommer til den synes jeg at
genkende stedet, men på det modsatte hjørne er der vist ikke noget hotel.
Efter at have kørt lidt videre, vender jeg om og sør’me - der ovre på bagsiden
af bygningen genkender jeg markiserne ved indgangen, som jeg naturligvis ikke
kunne se fra den anden side. Og højt oppe på bygningen står navnet - det nye
navn: Grand City Hotel. Hvad det hed dengang husker jeg ikke.
Så triller jeg mod Mitte og leder efter en cafe, hvor jeg vist har været hver
gang, jeg har været her - i nærheden af Alexander Platz.
 |
 |
| Lige rundt om hjørnet | Oranienplatz |
Finder den omsider og sætter mig ind for at få varme i hænderne og en kop
kaffe og en kage. Der er “mandel taler” og “nuss taler”. Først da jeg sidder
ved mit bord, går det op for mig, at “taler” jo betyder daler. Det er også en
stor mønt jeg spiser. Stedet hedder Cafe Thürmann og er en del af en kæde,
fortæller B senere.
Jeg triller tilbage på kryds og tværs. Ser en enkelt gang på kortet og kan
pludselig genkende parken, der går helt fra Oranien Platz og her ned til søen.
Der er to ting jeg gerne skulle ordne i dag: købe tandtråd og et (eller to)
kort. Burghard går med mig. Først til Rossmann (en slags Matas), hvor de har
tandtråd. Det koster ingenting her. 10 kr. Sammenlignet med danske priser er
det latterligt.
I cykelforretningen, hvor han troede de havde cykelkort, har de ingen... så må
vi til en stor boghandel i Friedrich Str. Der er langt. Han finder på, at han
vil finde cyklen frem, så kan vi cykle sammen. Jeg henter min pumpe og pumper,
mens han går op efter nøglen. Han har ikke cyklet i et år pga. Armen. Nu er
tiden moden - og så behøver han ikke at løbe i dag.
I bogbutikken har de ikke lige det, jeg havde tænkt mig. Det vil dog sige, at
2. gang vi går kortene i underetagen igennem - efter at vi har været oppe på
3. sal, finder jeg et, jeg kan bruge. Det indeholder stort set det samme som
det lånte, jeg har med, nemlig Brandenburg i 1:200.000 med cykelruter, MEN
desuden Berlin i 1:75.000 som vil være perfekt til at finde ud af byen efter.
Der skal detaljer til når veje bliver til motorveje og motortrafikveje. Tro
mig - jeg prøvede det sidst. Og nåede aldrig længere end Eberswalde den første
dag.
 |
 |
| Også mht. affaldssortering er tyskerne effektive | Grønt område ned mod floden |
Jeg mangler så stadig et Mecklenburg-Vorpommern kort med
cykelruter indtegnet, men jeg har dog stadig et udmærket bilkort som førte mig
herned.
Jeg har inviteret B ud at spise her den sidste aften, og vi ender på en
italiensk restaurant i nærheden, hvor han har været før. Der er hyggeligt,
enkelt (for ikke at sige primitivt) og maden er god - og man kan betale med
VISA. Jeg vil helst have kontanter med til hjemturen, og det har jeg så stadig.
Der er ét punkt, hvor vi ikke er helt enige: kinesisk indenrigspolitik mht.
menneskerettigheder, eller snarere Vestens indblanding i den. B mener den i
øjeblikket består af tilbageskridt - jeg vælger at se det i et længere
perspektiv. Siden Mao’s død er der gjort kolossale fremskridt. Kina har fået
et retssystem, der er på vej til at ligne vores. Der er lige det aber dabei, at
kommunistpartiet stadig kan trække i trådene, så UAFHÆNGIGE domstole har man
ikke og får det heller ikke foreløbig. Og der er ingen tvivl om, at
stramningerne i øjeblikket i forbindelse med det arabiske forår vil vare ved
længe endnu. Men efter dette LANGE tilbageskridt tror jeg på, at det vil gå
fremad igen. Det er ikke fordi der ikke er ønske om forandringer oppefra, det
er mere et spørgsmål om “den kinesiske vej” videre.