Det nye kort står sin prøve

  [HOME]

   1. Birkerød - Waren

  2. Waren - Prebelow

  3. Prebelow - Berlin

  4. Berlin hviledag

  5. Berlin halvmarathon

  6. Berlin hviledag

  7. Berlin - Ravensbrück

  8. Ravensbrück - Waren

  9. Waren - Birkerød

  

[FORRIGE]  [NÆSTE]

 

Rejsebrev 7                                

 

Tirsdag 05.04.11

Alt er timet og tilrettelagt, så jeg for en gangs skyld skal slippe nemt ud af Berlin. Jeg skal bare rundt om hjørnet og fælge Dresdner Str. På skrå og holde retningen til jeg kommer til Heinrich Heine Str., hvor jeg drejer til højre og følger den til lige efter Alexander Platz, hvor jeg skal til venstre og straks efter til højre. Så skulle jeg snart efter være på Prenzlauer Allée, som bare skal følges nordpå til den bliver motorvej.
Nu, hvor jeg sidder og studerer kortet efterfølgende, kan jeg godt se, hvor det gik galt, men hvorom alting er i stedet for at køre på det jeg tror er en cykelvej, kører jeg mellem banen og et kolonihavekvarter. Da jeg får øje på nogle mennesker beder jeg om hjælp og bliver vist videre frem til Blankenberg Station. Udover at vejen ikke er andet end huller, går det godt nok. Nu burde jeg måske være blevet klogere, men da jeg nu med sikkerhed mener at have fundet cykelvejen, tager jeg den. Men den opfører sig ikke som den burde efter kortet. Jeg ender med at spørge et postbud og finder ved hendes hjælp omsider tilbage til den mindre hovedvej jeg skal bruge, og herefter går det upåklageligt, og jeg har højst mistet et kvarter. Billigt sluppet, men uden dette detaljerede kort - fejl eller ej - var det aldrig gået.

Jeg provianterer i en Lidl vistnok i Wandlitzsee. Lidt senere i Klosterfelde skal kortet stå sin prøve. Der skal gå en cykelvej fra til venstre, ad den skal jeg kunne komme gennem en skov og frem til en parallel hovedvej nordpå.
Der er faktisk 3 veje. Det skal være den midterste i følge kortet og den forsvinder et sted ude i det fjerne som den skal og Internationalt Artistmuseum ligger dér hvor det skal.

 

Så deler vejen sig, skulle den det? Frem med kortet, jo ganske rigtigt, jeg skal ad den til højre. Så forsvinder asfalten og den bliver til en ret dårlig skovvej. Faktisk bliver den på et stykke så sandet, at jeg mindes Bolivia, men mine nye dæk klarer sig godt. Den bliver hård igen og lige så dårlig som før og jeg sætter mig for at spise på en stabel brænde. Så kan jeg se de åbne områder, der skal komme fremme til højre og efter jeg til sidst har passeret en jernbane, der helt åbenbart ikke bruges mere kommer jeg til hovedvejen. Godt klaret kort!
Så når jeg frem til Liebenswalde og får mulighed for at følge cykel vejen Berlin - Kopenhagen, hvad jeg gør. Den er fint afmærket og går langs søer og kanaler og helt igennem smukke områder.

Jeg fortsætter ad den til Zehdenick og videre, men da der ved et t-kryds er 29 km til Fürstenberg til venstre ad cykelvejen og 21 til højre, tager jeg den til højre. Denne vej er dog meget ringe, meget ringere end cykelvejen - men den er kort!
Da jeg senere krydser cykelvejen igen får jeg på ny valgmulighed. Cykelvejen er igen længere, men jeg vælger den alligevel og det viser sig at være en god ide. Der kommer et sted, hvor jeg kan få en længe savnet kop cappucino og et stykke kage. Det er desværre “eine blöte tante”, det er et pulver af en slags med flødeskum og så er det dyrt; 4 E 30. Men en pause det får jeg da. Desværre opdager jeg herved, at jeg har mistet det lille hylster med et ekstra batteri og et ekstra hukommelseskort til kameraet. Jeg har siden jeg købte det nye kamera haft det liggende i det gamles pose sammen med hylsteret til batteri og kort.
 

 

På et tidspunkt da jeg skulle tage et billede tabte jeg posen og jeg samlede den først op bagefter jeg havde taget billedet. Det er i denne situation, at hylsteret må være røget ud. Jeg ærgrer mig. Der er dog én formildende omstændighed: det var et meget billigt batteri, der viste sig SLET ikke at kunne leve op til det originale Sony batteri. Også hukommelseskortet var billigt og med lidt omtanke behøver jeg det ikke.
 

 

Men nu skal jeg have et ordentligt ekstra Sony batteri! Og et ordentligt hylster til kameraet. Med lomme til ekstra batteri.
Nu kommer jeg så nord om Stolpsee, men jeg ender med at komme til en kz-lejr. For kvinder. Men den hedder Uckermark og ikke Ravensbrück?? Jeg er lidt desorienteret et øjeblik. Så kører jeg ned og finder en lille folder i en kasse.
Det er en lejr der blev bygget af fanger fra Ravensbrück i 1941-42. Til unge mindreårige piger (16-21 år) f.eks. Medlemmer af Jehovas Vidner eller andre (ha ha) kriminelle. Denne lejr er meget forfalden og der er ikke nogen organisation om den, man kan bare selv gå rundt.
Straks efter kommer Ravensbrück så, de må næste have hængt sammen.
Jugendherberget viser sig også at ligge i umiddelbar forbindelse med lejrene. Sikke et held jeg kørte denne vej.
Jeg er helt smadret og efter et bad sidder jeg og glipper med øjnene. Jeg kunne få aftensmad her, så jeg slog til. Det skulle være både noget varmt og brød og pålæg.
Et stykke kød og sauerkraut. Det er ikke den store kulinariske nydelse, men mæt kan jeg blive.
Jeg har fået en hel bygning for mig selv. Der ligger to rækker af huse spredt ud over et stort areal. De fleste er vist fulde af polske lejrskole klasser.
Godnat, det skal være tidligt i dag, kan jeg mærke.

 

 

[FORRIGE]  [NÆSTE]