[FORRIGE] [NÆSTE]
Senere i marts gentager jeg proceduren. Den første gang er de ved
foderpladserne men der sker ikke noget opsigtvækkende.
Næste gang er de IKKE ved foderpladserne og selv om jeg gennemtrevler alle de sædvanlige steder og også bevæger mig ind i granskoven fra sidst langs en lille bæk, hvor der er masser af spor, finder jeg dem ikke. Dem jeg møder har heller ikke set dem.
Men dagen efter er de igen på plads ved foderet. Det vil dog sige, de er meget spredt, der er en mindre gruppe, der har forladt foderet og bevæger sig rundt i granskoven. Jeg opgiver at tage billeder - de er for langt inde og der er for mange træer - men bliver tålmodigt stående på vejen. Går lidt frem og tilbage. Da jeg sidste gang er på vej tilbage bevæger en af dem sig længere ud mod stien. Jeg trækker mig længere tilbage - og minsandten - den kommer ud på stien og kigger hen mod mig. Det er tyren - som sædvanlig. Det er næsten altid den, der tager initiativ når der skal vandres.
Da den har stået og kigget på mig nogen tid, ser den den anden vej og lidt efter kommer en ko og en kalv med ud på vejen. De bevæger sig ned af vejen, jeg tror ikke, der er fordi jeg står der, men snarere fordi skovarbejderne har efterladt en masse bark-affald.
 |
 |
|
| En brun klump rundt om foderet.... | ....og her i nærbillede |
Jeg nyder synet i en smuk vintersol, som det også ses af billederne. Det er ikke muligt at gå tættere på uden at genere dem, men min 30 x zoom gør det meget godt - selv uden støtte..
 |
 |
|
| Bisoner i det ... | ....åbne område |
En uges tid senere er jeg deroppe igen. I et noget andet vejr. Jeg følger den sædvanlige plan. Ned til Svinemosen til foderpladsen. Der er de nu ikke, så jeg fortsætter hele vejen igennem og ud gennem lågen og rundt om området til asfaltvejen fra den østlige ende. På vejen kan man se ind over den store rydning, men der er ikke noget spor af dem.
Endnu en gang tilbage af asfaltvejen og op mod nord. Heller ingenting. Ned til Svinemosen igen. Ingenting. Jeg beslutter som det sidste at køre tilbage ad asfaltvejen og ned ad den gule sti næsten ved den østlige låge. Jeg overvejede at tage den gule sti fra den anden ende ved Svinemosen, men deres traktorkørsel med foder har gjort den ufremkommelig fra den ende. Altså ind fra den anden. Jeg cykler så langt jeg kan. Der er som forventet sumpet på det sidste stykke mod rydningen. Til sidst stiller jeg cyklen og går videre. Efter at være kommet over den første lille bro ser jeg dem. Der skærer sig en lysning ind fra rydningen og dér er de. Selv om der ikke er tæt skov er de næsten umulige at få øje på - selv når man ved de er der - før man er ude i lysningen. Det er ikke til at komme tæt på. De bevæger sig kan langsomt fremad. Jeg overvejer en tid, om de mon kunne bevæge sig frem og krydse den gule sti, men opgiver. Jeg er efterhånden ret kold. Det skal blive godt at komme hjemme og købe en kage hos bageren og drikke en kop varm cappucino
 |
 |
|
| Bisoner i ... | ....sneen |
[FORRIGE] [NÆSTE]