[FORRIGE] [NÆSTE]
Det er blevet efterår 2014. Endnu en eftermiddagstur til Almindingen. Jeg er nede af hver en sti – intet spor af bisoner. I fugletårnet møder jeg en pige, som også kigger efter dem. Det viser sig hun bor i byen. Faktisk lige om hjørnet – i Jernbanegade. Der kommer en tredje til, som er på cykel på vej til Snogebæk. Ingen af os har set skyggen af dem.
På min videre færd ser jeg SPOR efter dem. Et dybt et i mudderet på den gule sti. Det kan ikke være særlig gammelt men sikkert godt fra i går, det har ikke regnet siden.
På den eneste sti på nordsiden af vejen finder jeg andre spor. To store kager midt på stien. Men de er helt sikkert af ældre dato.
 |
 |
|
| Her har der gået nogen.... | ...og her har de tabt noget |
Endelig er der nye afgnavninger på træerne – meget nye.
 |
 |
|
| På træerne her er der afgnavninger af forskellig alder | Man fornemmer tændernes størrelse |
Jeg hørte ellers skovfogeden komme med en forklaring på HVORFOR de gnaver bark af. Det skulle være når de var stressede og fik ”ondt i maven”. Og deres modtræk var så at tage ”medicin” fra træerne. Og stressede var de nok særlig den første vinter, så det passer jo meget godt.
Ja, ja – man kan ikke have heldet med sig hver gang.
 |
| Farvel og tak - for denne gang |