[FORRIGE] [NÆSTE]
Vi er lidt længere henne i januar. Endnu en dag med sol. Jeg tænker at
dyrene nok er ude i det åbne for at nyde solen, så jeg begynder med at
cykle til Svinemosen. Jeg passerer en familie på vej tilbage, og jeg
mener at høre dem sige, at de da så dem tæt på.... Hmm, jeg ser ingen
dyr i den store rydning, så jeg fortsætter og søger ned ad en gul sti
til højre som jeg vist ikke har cyklet på før. Jeg mener at have set
noget bevæge sig helt oppe i hjørnet af mosen.
Da jeg kommer frem er der ikke noget.
Altså tilbage ad den anden grusvej til asfaltvejen og hele vejen gennem området på den. Ingenting. Tilbage igen og op ad grusstien mod nord. Heller ingenting.
Jeg kører tilbage til Svinemosen en sidste gang og sandelig.... Dér inde til venstre har man anlagt en ny foderplads tættere på grusvejen. Og dér er de sidste netop ved også at være fremme. De må have været bag det lille stykke skov, da jeg passerede første gang.
 |
 |
|
| En brun klump rundt om foderet... | ....og her i nærbillede |
Jeg nyder synet i en smuk vintersol, som det også ses af billederne. Det er ikke muligt at gå tættere på uden at genere dem, men min 30 x zoom gør det meget godt - selv uden støtte.
 |
 |
|
| Bisoner i ... | ....det åbne område |
En uges tid senere er jeg deroppe igen. I et noget andet vejr. Jeg følger den sædvanlige plan. Ned til Svinemosen til foderpladsen. Der er de nu ikke, så jeg fortsætter hele vejen igennem og ud gennem lågen og rundt om området til asfaltvejen fra den østlige ende. På vejen kan man se ind over den store rydning, men der er ikke noget spor af dem.
Endnu en gang tilbage af asfaltvejen og op mod nord. Heller ingenting. Ned til Svinemosen igen. Ingenting. Jeg beslutter som det sidste at køre tilbage ad asfaltvejen og ned ad den gule sti næsten ved den østlige låge. Jeg overvejede at tage den gule sti fra den anden ende ved Svinemosen, men deres traktorkørsel med foder har gjort den ufremkommelig fra den ende. Altså ind fra den anden. Jeg cykler så langt jeg kan. Der er som forventet sumpet på det sidste stykke mod rydningen. Til sidst stiller jeg cyklen og går videre. Efter at være kommet over den første lille bro ser jeg dem. Der skærer sig en lysning ind fra rydningen og dér er de. Selv om der ikke er tæt skov er de næsten umulige at få øje på - selv når man ved de er der - før man er ude i lysningen. Det er ikke til at komme tæt på. De bevæger sig kan langsomt fremad. Jeg overvejer en tid, om de mon kunne bevæge sig frem og krydse den gule sti, men opgiver. Jeg er efterhånden ret kold. Det skal blive godt at komme hjemme og købe en kage hos bageren og drikke en kop varm cappucino.
Så kommer vinteren - endelig. og ugen efter er Almindingen dækket af et tyndt lag sne. Bisonerne synes at holde sig i området i nærheden af foderpladserne, det er i hvert fald der de er hver gang - også denne.
 |
 |
|
| Bisoner ... | .... i sneen |
[FORRIGE] [NÆSTE]