Rejsebrev 10
Tirsdag 15.05.12
Udo og Gyro, som de to brødre hedder, er for længst gået til ro, da jeg
kommer tilbage fra Hotellet kl.21. For 1½€ køber jeg mig til ½ times
internet tid. Det er ikke noget stort JH, og de få gæster har alle
forføjet sig.
Kl.22 går pigen i receptionen - og slukker lyset. Én lampe får dog lov
til at brænde, så jeg kan lige netop læse, hvad jeg har skrevet.
Man skal tale højt til brødrene og det virker også den anden vej rundt.
Det er en ulempe kl.6.15! Heldigvis er det kun den ene, der står op. Jeg
sover - med højlydte afbrydelser - videre til næsten 8.
Morgenbordet er lidt sparsomt "møbleret". Der er ingen frugtyougurt som
der plejer. Der er ingen appelsinjuice, der er ingen ost! "Das kann ja
nicht Wahr sein? Gibt's keinen Käse?..." Jo, men damen sørger for at der
bliver sparet. Eller også sover hun...? Da jeg senere spørger hende,
hvor vi er på kortet på væggen? er hun på vej til at hente en i
receptionen. Men bare rolig, jeg skal nok selv finde ud af, hvordan jeg
kommer ud af byen. Bare jeg ved, hvor jeg er. Det ser nemt ud, bare hen
ad vejen forbi Penny Markt, så gi'r resten sig selv?
Det viser sig at holde stik, snart er jeg på 191 på vej mod Uelzen. 57
km. Længere kører jeg ikke, så er det toget. Allerede det sidste stykke
i går var skoven begyndt, og den skal jeg køre i hele vejen, tror jeg.
Inden længe begynder det at dryppe. Jeg får pakket mit nye
mikrofiberhåndklæde sammen, det er spændt ud over oppakningen bag på. Er
stort set tørt. Det føles ikke rart første gang man bruger det, men man
vænner sig til det, og lærer at sætte pris på det. Det er effektivt som
håndklæde og tørrer hurigt og fylder og vejer intet. Hvad mere kan man
forlange. Det er af mærket "Vaude" - udtalt "fau..de.." - ligesom
cykeltaskerne.
Der bliver hurtigt kuperet igennemn skoven - og koldt!... Fra jeg
startede for 20 km siden og til nu er kulden kommet! Må lyne
fleecetrøjen op og ved et stop skifter jeg til cykeljakken. Får en
mandelsnitte og en cappucino på en tankstation, hvor 191 flettes sammen
med 4. Kun 16 km tilbage.
 |
 |
| Billig husleje...men for hvem? | Stationen i Uelzen... |
Et sted i skoven holder en Wohnwagen parkeret på en lille p-plads lige
ud mod cykelstien. Der sidder en temmelig letpåklædt mørk pige på det
ene forsæde. Hun er kun iført en push-up bh for så vidt som jeg kan se.
Jeg hilser høfligt da jeg passerer. Og gør mig mine tanker. Et øjeblik
efter holder der endnu en bil. Denne gang har jeg tid til at se, at der
ved siden af et stort rødt hjerte står: "Sexy Girls". Jeg håber, at det
bare er disse to pigers private initiativ
der har ført til dette arrangement og at det er deres egne biler,
nærmere eftertanke og en tredje bil i den anden side af vejen gør det
klart, at der utvivlsomt står en eller anden afskyelig alfons bag.
 |
 |
| ...var udsmykket... | ...af Hundertwasser |
Jeg finder - med hjælp - stationen i Uelzen. Jeg har gået lidt rundt og
beundret søjlerne og også købt billet, før jeg kommer i tanker om, at
det så jeg jo et eller andet sted: Hundertwasser på stationen i Uelzen.
Da troede jeg det var en udstilling, men stationen er, i hvert fald for
det indres vedkommende, tegnet af ham. I nedgangen til tunnelen til de
forskellige spor, er der et Hundertwasser springvand. Det er et
vidunderligt brud på den sædvanlige byggeskik på jernbanestationer.
Desværre kan jeg ikke gå rundt og beundre den så længe, mit tog går
14.01, så jeg må hellere over på det rigtige spor.
Da jeg sidder i toget og det kører, ser jeg vantro på uret....? 4 min
før tid...? Nåh, nej. Forleden, da jeg ville stille alarmen, gik det ud
og jeg troede, der skulle nyt batteri i. Men så vågnede det op igen. Jeg
havde helt glemt, at alting nok skal stilles påny. Men det var nok kun
dødt i de 4 min... Nu skal jeg lige nå at spise, inden jeg skal skifte i
Lüneburg 14.25.
Skiftet forløber glat, der er også 12 min. I det nye tog er der mere
tid, så der tager jeg computeren frem og skriver. Jeg er netop blevet
færdig, da der på en ny større station stiger en pige ind og sætter sig
overfor. Hun har nogle etuier med som interesserer mig, så jeg spørger
om det er fløjter. Hendes svar om at det er "Bögen" forstår jeg ikke
først, men hun hører hurtigt på mit tysk at jeg er dansker - og så
snakker vi dansk. Hun viser sig at være fra Virum, men hun bor sammen
med kæresten i Lübeck hvor hun studerer. Etuierne indeholder
kontrabasbuer hun netop har været i Berlin for at hente. Hun skal købe
én og har nu et udvalg med hjem, der skal prøves. Én af dem har hun
faktisk kun valgt på grund af udseendet.
Den er af såkaldt slangetræ. Jeg ser den - og det kan jeg godt forstå.
Hun har ikke villet vide priserne på de enkelte, kun ved hun, at den
dyreste koster omkring 30.000 kr. Nu skal de afprøves i den kommende tid
og favoriten findes.
Vi snakker til Lübeck, hvor vi jo begge skal af - det var godt jeg nåede
at skrive færdigt først.
Hovedbanegården ligger tæt på Altstadt viser det sig og jeg ved jo hvor
JH'et er, så det går nemt. Inden jeg har fået tjekket ind er det begyndt
at regne - igen. Det regnede det meste af togturen. Jeg får cyklen
stillet ind i tørvejr i en fart. Om det nu er fordi, jeg nu er en kendt
gæst eller blot en tilfældighed, ved jeg ikke, men denne gang får jeg
værelse på 1.sal og ikke 4. Det er meget rart. Jeg har nok at bruge
benene til i løbet af dagen.
Nu håber jeg bare, det holder op med at regne inden så længe. De fleste
byer tager sig bedst ud i tørvejr - for ikke at tale om sol!
Jeg er en længere tur rundt i byen. Den vinder ved nærmere
bekendtskab. Det var mest hovedgaderne i min del, der var så skæmmet af
sammenblandingen af nyt (grimt) og gammelt.
Støder ikke på nogen italiensk restaurant, hvor man kan få Pizza Napoli.
Jeg spørger fyren i receptionen. Jo der er Schabbelhaus 20 m længere
henne ad gaden. Der har de både tyske og italienske retter, men kokken
er italiensk. Jeg HAR set den og syntes, den så dyr ud? Det er
almindelige restaurationspriser, siger han. Ellers er der nogle i
restaurationsgaden, som viser sig at være et sted, jeg endnu ikke har
været. I Shabbelhaus har de ikke noget tydeligt skilt med priser, så dér
går jeg ikke ind.
Finder en passende italiensk henne i omtalte gade. Den er lukket. Går
tilbage på den anden side, og ender med at se, om jeg kan få Gong Bao Ji
Ding på et asiatisk sted. De skilter med thailandske og kinesiske
retter. De viser sig at være Vietnamesere. Stedet er ikke stort. 2
4-mands borde og 3 2-mands. Gong Bao siger hende noget, men ikke resten.
Jeg ser på kortet og ender med at bestemme mig for kylling i
jordnøddesauce og ris.
Det er MANGE år siden, jeg sidst fik paneret kylling - heldigvis. Under
disse omstændigheder smager det tåleligt. Grøntsagerne begrænser sig til
nogle gulerodsstrimler. Det er mildt sagt ikke nogen kulinarisk
oplevelse - bare noget der skal overstås. Godt jeg trods alt har cyklet
57 km. Skyllet ned med en Holsten Øl går det.
Jeg lærer et nyt ord ved at se på menukortet igen. "Knuspriges" - det må
betyde paneret. "Hat es geschmeckt?", spørger pigen. "....O.K.....",
siger jeg diplomatisk.
På vej hjem falder jeg over en Sky-butik, der har åbent. Jeg har længe
undret mig over, hvad Sky står for? Er der flere slags? Denne har noget
der ligner en lille sky med på skiltet. Andre gange står det bare hvidt
på sort baggrund.
Det her er åbenbart et supermarked. De har en bagerafdeling. Jeg må have
en Kirschen-Taler med hjem til en kop kaffe. Da jeg er på vej ud falder
jeg over et gratis blad med overskriften "Mein COOP". Hovedemnet er:
Wismar: ein schatz am Ostseestrand. Nederst er sky-symbolet - det med
skyen. Gad vide hvad det har med vores COOP derhjemme at gøre? Det får
jeg måske forklaring på.
Denne gang virker kaffe-automaten. Nu er jeg ganske mæt. Hvad var det nu
man sagde på tysk? Det var IKKE: Ich bin Voll.
Det regner voldsomt udenfor...