Rejsebrev 9
Mandag 14.05.12
Jeg sover næsten til 8. Eberhard er som sædvanlig klar med morgenmaden.
Han kører ned til kanalen. Der kan han svømme i en hal i nærheden.
Planen er, at jeg skal følge Mittel-Landskanal hele vejen til Hannover.
Det er helt sikkert, at det har været et vellykket besøg for Eberhard.
Han har været glad for at vise sin omegn frem - for en kender. Han har
ikke rigtig nogle at cykle med til daglig. Andet end veninden Mari Anne.
Og hun kører lidt langsomt.
Vi tager afsked, og jeg ruller af sted i medvind. Først fører kanalen
forbi Minden, hvor jeg skal over det store "vandkryds", hvor kanalen
krydser Weser. Fra Minden har jeg kørt stykket forleden og skal skifte
til den anden bred samme sted. Så skal jeg bare blive på venstre bred.
Det holder nu ikke helt. Jeg krydser frem og tilbage når det er
nødvendigt. Desværre punkterer jeg allerede lige efter Minden. Af med
bagagen, af med baghjulet.
Hullet er hurtigt fundet. Der er ikke noget at mærke i dækket. Man kan
jo blive klogere, så jeg afsøger også siderne på dækket og dér - stikker
der noget ud. Jeg må have brillerne på - det er et lille tyndt stykke
ståltråd, der er krøllet sammen på ydersiden og stikker en anelse
igennem på indersiden. Får trukket det ud.
 |
 |
| Storkeidyl | Det går langs floden det meste af dagen |
Det lykkes mig at finde til Celle, ved kun at spørge én gang. Eberhard
har sagt, at kanalen deler sig, og at jeg skal blive på venstre side. Og
så skal jeg søge et sted, der hedder Buchholz og dér søge mod Celle.
Jeg råber en dam an i en have: "Ich habe kein mehr Wasser... kønnen Sie
mir helfen?" Det har været varmt og jeg har kørt godt til. De første 1½
liter er væk. Et ægtepar med en hund bekræfter, at jeg kan køre 10-15 km
længere langs kanalen. Så kommer et skilt med "Buchholz 5,2 km". Da jeg
har kørt dem, kører jeg op ved en bro. Den første jeg spørger, ved ikke
noget, men hidkalder en yngre mand. Han har styr på det. På sin
smart-phone viser han mig nogle veje. Jeg skal køre imod Alt-Warm-Büchen.
Han udtaler eftertrykkeligt hver stavelse.
Det bliver trods alt en lang dag. De første 100 km er gået, før jeg
drejer fra.
 |
| Hvor vi var flere danskere |
Omkring kl.19 er jeg i Celle. Der dukker et skilt op om JH - og jeg
beslutter mig for, at det er det, det skal være.
På den måde ender jeg på et værelse med Dupond og Dupont. To tyske
brødre - der er lettere åndsvage - altså i bogstavelig forstand. Det er
to herrer, som jeg skal tale højt til, som pigen i receptionen udtrykker
det - er det i orden?
Jeg ved ikke hvad hun ville sige, hvis jeg svarede nej? Men de er
utrolig søde, den ene bor tæt på Espelkamp, Og formelig hopper op og
ned, da jeg fortæller, at der sov jeg i nat.
Jeg går hen på Hotellet og spiser. Der sidder et større dansk selskab.
Det lyder som om det er en cykelklub i et større firma. De har i hvert
fald været ude at cykle. Jeg får noget kinesisk - må bede om mere ris.
Og et glas vand og en ekstra øl. Gad vide, om de kan slå mine 132 km?
Det kan de - men det er uden bagage - og med følgebil....
131,87 km