Rejsebrev 1
Søndag 06.05.12
Jeg troede egentlig ikke, der kørte s-tog på denne tid. Jeg skal med ét
fra Birkerød kl.5.12.
Det er søndag morgen. Fuglene synger og det er mod forventning faktisk
lyst.
Elevatoren, der skal køre mig ned, lyder ikke godt - men ned kommer den.
Anderledes er det med den,
der skal få mig op igen på perronen. Trods flere ihærdige forsøg lykkes
det den ikke at åbne døren, så
jeg må skubbe cyklen op ad slisken. Det er kun lige akkurat, at jeg
kan.
Toget standser ved alle stationer, men det er kun sparsomt med rejsende.
På Nørreport er der dog et leben,
så man ikke skulle tro klokken var knap 6.
På Hovedbanen holder toget til Nykøbing F. allerede på perronen. Det er
mørkt og koldt, men nu er jeg da endelig rigtig på vej!
Jeg skal til Rødby for at begynde at cykle i Tyskland, men livet er ikke
altid let for cyklister. Togene til Rødby
er så godt som alle ICE-tog som ikke kan medtage cykler. Altså må jeg
til Maribo for så at cykle det sidste stykke derfra.
Men det betyder så, at jeg skal skifte i Nykøbing. Lettere havde det
været at cykle videre derfra til Gedser, men det
ville betyde en dag mere i hver retning.
Formålet med denne tur er at opsøge arkivet i Bremen for at søge efter
forældrene til én af mine forfædre, Johan Friderich Schultz,
der i 1807 kom til Norge fra Bremen, formodentlig som kaptajn på et
skib. Han bliver i hvert fald omtalt som "skipper".
Jeg har skrevet til arkivet, men ikke fået noget svar... det tegner ikke
særlig lovende.
Når jeg nu alligevel er på de kanter, skal jeg besøge Eberhard, en
pensioneret tysk lærer, jeg mødte sidste sommer i Østrig. Han var
da på vej til Istanbul og skrev nogle rejsebreve hjem til en lokalavis.
Han bor i noget der hedder Espelkamp 100 km syd for Bremen.
Der er kommet varme i toget - ikke dårligt. Solen er brudt frem og
Danmark tager sig godt ud her mellem Roskilde og Ringsted.
At nå frem til en færge - som cyklist - er som sædvanlig ikke helt let.
Nu dummer jeg mig også inden - spørger en dame om en cykelsti jeg ser,
mon fører til Rødby Færge? Nja.., det er bedre at køre lidt tilbage og
tage en sti langs banen.
Da jeg når banen er der ikke nogen sti, jeg skulle åbenbart være drejet
til højre ad den lille vej. Og på det tidspunkt står der 7 km til
Rødby Færge - og der hvor jeg kom fra var der 5km - og da jeg har kørt
ca. 2 vil det være ligemeget om jeg vender om eller ej...
Så jeg kommer ikke helt den autoriserede vej til Rødby Færge - men frem
kommer jeg da. Selv om jeg bliver nødt til at skyde genvej over noget
græs -
og så er jeg faktisk på den gale side af check-in. Han kigger lidt
underligt på mig i billetlugen, da jeg kommer fra den side, og kan slet
ikke
forstå, at det skulle være svært at finde frem som cyklist. Motorvejen
slutter - eller begynder alt efter hvor man kommer fra - 100 m længere
tilbage!
Klokken er blevet 15.00 og jeg er kommet til Neustadt i.H. og der er kun
35 km tilbage, så der er da håb om, at jeg når frem til vandrehjemmet
inden kl.19.30, som jeg har lovet.
På 4 tim har jeg tilbagelagt 65 km, jeg forstår ikke hvor de blev af -
jo, når jeg føler den der sitren i benene, ved jeg godt hvordan det gik
til - men
det tog kun et øjeblik.
Sidder på et Konditorei, der dukkede op som sendt fra Himlen. Nyder en
af disse hindbær/gele-kager, de er så gode til her. Meget frisk - lige
hvad man har brug for.
Allerede i Maribo var der ingen tvivl: Den fornemmelse fra tid til anden
i fødderne... Det er IKKE pedalerne og det er ikke kæde, klinger og
kranse. Det er kranken!
Den er "krank", haha. Det har jeg også ventet på længe, den har trods
alt kørt 50-60.000 km. Nu håber jeg bare den klarer sig til jeg kommer
hjem. Den støjer da ikke
rigtigt endnu...
Jeg har presset mig selv rigeligt indtil nu. Men jeg ville gerne føle
mig forud for tidsplanen - så jeg kan tage det roligt at spise nu. Men
knæene kan jeg mærke det i.
Det er mest det venstre, som styrtet i vinters gik værst ud over. Hmmm...
Så er den 19.30 og jeg er for længst nået frem, har været i bad og
snakket med min tyske værelseskammerat. Der er 3 senge, men vi bliver
vist ikke flere. Han skal op
kl.6.00 - desværre. Skal på arbejde - han er i gartner branchen.
Foreløbig i 2 uger, og går det godt længere. Han er 53. Det er ike så
nemt at få arbejde i den alder, siger
han og spørger, om det ikke er bedre i Danmark? Det må jeg bedrøve ham
med, at jeg ikke mener, det er.
Der Altstadt - hvor mit vandrehjem ligger, i Mengstr. - er en
underlig - mest uskøn - blanding af gammelt og nyt - og uendelige
Baustellen.
Fra at gå igennem charmerende snævre gyder, kommer man ud i moderne
hovedgader hist og her spættet med gamle smukke huse. Hvis man kan
abstrahere fra alt det grimme
nybyggede, er der charmerende.
Det er svært at finde et sted at spise. Næsten alt er lukket - nok fordi
det er søndag. Jeg skal bare have en ordentlig Pizza Napoli og en stor
øl, men pizzaen har de ikke der,
hvor jeg søger tilbage til efter at have gået rundt det meste af en halv
time.
Og efter at have bestilt Spaghetti Carbonara i stedet, kommer hun lidt
efter tilbage og beklager at de ikke har mere spaghetti!! Men jeg kan få
den med tortellini i stedet...?
Det tager jeg så.
129.14 km