Alt bliver hurtigt vane. Det gør også det hele nemmere. Op kl. 5.45. Pakke
sammen i den store taske og beauti-boxen.
Fylde flaskerne - jeg starter altid med rent vand.
Så ned og spise. Det går ret stærkt. Her har de både 3 slags yogurt og
birgermüsli, som jeg kender fra Schweiz. Det
ser ikke så appetitligt ud - er vel ret beset müsli kogt som havregrød - men det
lægger en god bund. Sideløbende et
glas juice og en kopkaffe. Derefter brød med ost.
Op igen på værelset og få overstået dagens toilet besøg - og huske den halve
pille. Så pakke taske og kasse endeligt
og ned med dem inden 6.45. Så op igen og hente flaskerne, handskerne,
solbrillerne og hjælmen. På vejen ned aflevere
nøglekortet. Og så skal cyklen pumpes, så man venter pænt på sin tur. 8 bar og
jeg er klar. Præcis 7.00 kører vi.
Det er kongeetapen i dag. Et stykke over 200 km med omkring 1100 højdemeter. Det
skulle blive godt vejr. 25 gr.
allerede kl. 10 og kun 5 sekundmeter vind. Det holder ikke helt. Det er sådan
set varmt nok, men det stænker lidt
i starten - mere bliver det dog ikke til. Jeg føler ikke ligefrem jeg har
diamanter i benene, men det går nu rimeligt.
Desværre holder vinden ikke helt det lovede. Den er lige lovlig frisk på de åbne
stykker. Det er særlig efter de første 100 km.
På en smal vej har vi vores første alvorlige uheld. To mand ryger ned i
asfalten. Der skal ikke tilkaldes ambulance,
men de kører i mekanikerbilen til det næste depot, hvor man skal tage nærmere
stilling. Det ender med at den ene
fortsætter og den anden bliver kørt til undersøgelse på nærmeste hospital.
Så går det ellers videre i sidevinden. Jeg kører desværre i vindsiden. Desuden
kører jeg næsten bagest og der er
rigtig meget elastik i dag. Det skyldes nok overvejende at farten er høj.
Ligesom i går 33-34 km/t på de åbne stykker.
Det gør at man straks må køre et eventuelt hul op i en fart, for bliver det for
stort, kommer man aldrig op. Jeg
er nær grænsen flere gange, men overlever.
Efter en tissepause, hvor mange har brokket sig, bliver farten heldigvis sat
ned, og nu bliver kørslen også mere
glidende, og der er vist ikke nogen, der har alvorlige problemer. Nogle skifter
dog pladser alt efter vindside,
hvis den ene har flere kræfter end den anden.
Vi har den sædvanlige bagklap seance kl. 19.30 i dag med bankospil. Før det har
jeg nået at ordne min cykel og
vaske cykeltøjet og fået det delvis tørret. Resten må foregå i nattens løb. Ham,
der har været på hospitalet, kommer
desværre ikke til at køre længere. Der er noget brækket og overlægen skal komme
i morgen og tage stilling til,
om der skal opereres.
I går var der buffet i dag er det den tyske udgave af det nye nordiske køkken.
Først en forret med nogle store
rejer og nogle grøntsager, så en hovedret med kylling og en lidt ejendommelig
pastasalat garneret med en grankvist.
Der er ikke særlig afsætning på grannet ved mit bord, men det tilføjer en stærk
lidt parfumeret smag. Måske en
mindre kvist kunne have gjort det. Jeg spiser hele min.
Så mødes vi endelig igen ved bagklappen (på lastbilen) og hører om dagen i
morgen, der bliver lidt kortere. Og
så kan jeg ellers endelig komme op og få skrevet færdigt og komme i bad og gå i
seng. Klokken bliver nok hen ad
23 før jeg sover.
Men godnat på forskud.
215 km