Sidste dag i Paris


[HOME]

Intro

Første samling

Vintertræning

Forårstræning

Dagen før dagen...

Dag 1 til Bentwisch

Dag 2 til Rheinstorf

Dag 3 til Hotel Seeblick

Dag 4 til Haus Duden (Wesel)

Dag 5 til Liège

Dag 6 til Sedan

Dag 7 til Essômes sur Marne

Dag 8 til Paris

Dag 9 i Paris

Dag 10 Hjemturen

 

[TILBAGE]   [NÆSTE]

 

 

Da jeg om morgenen spørger efter et teknisk museum i receptionen, kan hun ikke hjælpe mig. Så spørger jeg efter et turistkontor, og hun indtegner ét på Concorde Pladsen. Udenfor møder jeg nogle af de andre og siger, at hvis jeg havde haft en computer, skulle jeg da hurtigt selv havde fundet det. Jamen der er computere indenfor, siger Roland og trækker mig med ind. Der er to. Og de er desværre besat af nogle drenge, der spiller spil. Jeg spørger høfligt, om det mon varer 1 eller 3 minutter, før den ene af dem er færdig. 10 mener han. Han er stor og lasket og øretæveindbydende. Jeg afholder mig dog fra at gå til yderligheder, og går i stedet hårdere til de andre ved simpelthen at sige, at jeg skal bruge computeren til at søge efter noget. De søde unge mennesker flytter sig straks, og det tager mig virkelig kun få sekunder at finde det. Også fordi jeg kunne huske ca. hvor det lå. Jeg skulle nok have kaldt det et science center og ikke et teknisk museum.

Der er en opstilling som den jeg fik ide til, da jeg gik på værkstedsskole i 90'erne. Og hvor jeg fik lavet "slæden" men siden gik i stå. Den skulle vise princippet i parallakse metoden som man kan anvende til at finde afstande til de nærmeste stjerner.

Jeg har en fin dag dér indtil ved halv fire-tiden, hvor jeg kører ind til centrum og går rundt langs Seinen og ved Notre Dame og nyder en kort stund at være turist sammen med alle de andre turister. Det er stegende varmt.

Jeg finder ud til busstationen ved Galieni, man skal være der en time før til check-in. Der møder jeg en anden dansker, som skal med samme bus. Han har været ude at sejle med et stort sejlskib fra Antwerpen til Brest. Check-in til Copenhague starter først 18.15 selv om bussen skal køre kl.19.

Klokken bliver 19 uden at der sker noget. På et tidspunkt dukker der én op der på gebrokkent tysk taler til de nærmest stående. Jeg hører "stau" og "minuten". En anden dansker mener, han sagde 30 min.

Omsider dukker der én op, som åbenbart er chaufføren. Han er østeuropæer af en slags, men det skal han ikke lastes for. Vi kommer af sted 50 min forsinket.




 

[TILBAGE]   [NÆSTE]