Alle morgenrutinerne er jo efterhånden helt på plads, så det er helt underligt
først at skulle køre 7.30 i dag.
Til gengæld har jeg meldt mig til at hjælpe med at tage cyklerne ud kl. 6. De
står stakket i et stort mørkt rum,
så det ville blive totalt kaos, hvis hver skulle hente sin cykel.
Vi er klar kl. 7.30 - eller næsten. Der mangler lige Mikkelsen, som nogen går
for at hente. Han er der få minutter
senere. Muligvis ikke helt ædru. Han fumler i hvert fald med hjælmen, så han
taber den, og bliver sendt ned bagved
i feltet. Det er ham, der hedder Hans, og er med på vores ekstra trækker hold i
midten. I stedet får vi Brian
Kofoed og det passer fint, for både han og jeg kan hjælpe Roland, når/hvis Henry
skal have hjælp.
Det går fint mod Byernes By. Der er kun nogle få stejlere stigninger, hvor
jeg er heldig at få tjansen, med
Roland på én af dem. Og så på et par mindre. Det at have opgaver, gør at turen
går hurtigere. Det virker i hvert
fald sådan.
Der er kun et enkelt depot efter 64 km. Til gengæld et par ekstra tissepauser,
så folk kan få tisset af, inden vi
for alvor kører ind i Paris. Der kommer en forstad, hvor jeg tænker, at her
begynder Paris nok, men siden kommer
der marker og skov igen, så det var falsk alarm.
Men omsider er der bebyggelse hele tiden, og der kommer lyskurve og vi øver os i
at "pakke" i 4-5 rækker. Normalt
kører vi jo 2 og 2, men når der er vognbaner ved lyskurvene trækker i feltet
sammen, ved at køre fire og fire. Herved bliver feltet meget kortere og vi forhindrer køretøjer i at mase
sig ind imellem os. Der er ikke
noget helt fast system for det, men man mærker sig, hvem det er man ligger bag
og skal lade køre først, når der
bliver grønt.
På denne måde kommer vi frem til det gamle kvægtorv, hvor samtlige Rynkeby
ryttere skal samles, - og vi begiver
os ud på paradekørslen rundt i Paris. Vi har en plads, hvor vi skal lægge
cyklerne. Vi skal køre som hold 4 af
de 38 hold.
 |
 |
|
| Holdet samlet på kvægtorvet... | ...og her ved floden til brus og kransekage |
Der er mødt pårørende op allerede her. Vi er blandt de første hold, der
ankommer, men inden længe fyldes pladsen
op. Finner, svenskere, nordmænd og færinger - og så selvfølgelig alle danskerne.
Jeg går ud for at lede efter
min islandske ven - Larus. Han bor i Danmark og kører med for Vordingborg. Jeg
kom til at snakke med ham, da de
besøgte os på Bornholm. Og tilfældigvis skulle jeg med den samme færge til Køge
som dem. Så der fik vi talt endnu
mere. Det er meningen, at han og en islandsk ven (der bor i Island), skal starte
et islandsk hold til næste år.
Vi gratulerer hinanden med gennemførelsen.
Så starter den store parade. Vi skal køre 4 og 4 med mændene yderst og damerne
inde imellem - så vidt muligt.
Jeg synes ikke jeg får kuldegysninger eller at hårene rejser sig nogen steder.
Jeg tror, jeg havde foretrukket
at cykle alene rundt i Paris og se på byen. Vi skal sørge for, at der ikke kan
presse sig køretøjer ind imellem,
så "kæden skal holdes stram" hele tiden.