Morgenrutinerne er på plads nu. Når bare morgenmaden er klar til tiden. Det var
den i morges. Og der var nu 3
pumper til rådighed. Og så af sted. Der kom også et Rynkeby hold fra Trekants
området til hotellet i går. De
inviterede til Beach Party. Thomas og jeg gik i seng, men der var nogle der blev
hængende til ved et-tiden. Jeg
tror kaptajnen var én af dem. Han virkede lidt groggy i morges. Da han ikke
havde sagt noget om noget trækkerhold
i midten, tog vi selv initiativ til at fortsætte som i går.
Det var lidt køligt fra morgenstunden. Jeg havde været forudseende at tage ærmer
på, men jeg godt have tænkt mig
også at have vindvesten på. Det kunne jeg heldigvis komme til ved første
tissepause efter 25 km. I øvrigt tisser
jeg altid først efter 50, hvor der også er depot.
Jeg er ikke så sulten mere. De første dage kastede jeg mad, slik, juice i mig,
hver gang der var mulighed for
det, nu bliver det ikke til så meget.
Der var mindre vind end i går, så alting gik problemfrit. Landskabet kom hurtigt
til at virke hollandsk. Fladt
med masser af grøntsagsmarker og drivhuse. Også husene begyndte at få et
anderledes præg. Endelig kom skiltet
og vi VAR i Holland - indtil videre. Alle vinduerne med de nysselige gardiner
fandtes stadig i vid udstrækning,
som jeg husker dem fra for næsten 50 år siden. Vi kørte gennem by efter by og
kom igen ind i Tyskland for en
stund, kun for igen at krydse grænsen til Holland. Jeg havde taget regnjakken på
ved middags depotet, da himlen
så ubehagelig mørk ud længere fremme. Det var også forventet, at der skulle komme regn.
Det var Thomas, der havde aben i dag. Med det mener jeg Rynkeby's maskot en
orangutan i en stor dukkestørrelse.
Den skal "Dagens Rynke" køre med på cyklen den følgende dag. Hvem der skal være
det, stemmes der om hver dag
når vi er kommet i mål. Thomas havde fået den for "at have hevet den frem ved
frokosten og tisset næsten op ad
cyklerne". Jeg er bange for, at jeg har gjort mig fortjent til den i morgen. Jeg
præsterede dagens dummeste
styrt. Bedst som vi havde måttet standse i en hollandsk by fordi vejen var
spærret og jeg havde klikket ud med
den ene fod og stod og ventede, mistede jeg balancen og væltede til den side,
hvor skoen ikke var klikket ud.
En elementær begynder fejl. Jeg slog hoften og knæet, men udover en
hudafskrabning skete der ikke noget.
Regnen kom som forudset. Først ganske let, senere mere og mere. Det helt store
skybrud undgik vi faktisk, men
der hvor vi kom frem havde det regnet så meget, at der stadig løb floder ned
over vejen. Og sprøjtet bliver man
også våd af. Ved den første passage af en dybere vandpyt med god fart er skoene
så våde, at vandet skvulper frem
og tilbage i dem.
Til allersidst holdt regnen dog op, men det var en gruppe temmelig våde ryttere,
der omsider nåede Liège's lufthavn, hvor hotellet ligger. Vi blev modtaget af service teamet med varm suppe!
Efter at have været over cyklen med en klud og fået den opstaldet, var et varmt
bad saliggørende. Tøjet er skyllet
op med Rodalon. Nu mangler jeg bare at komme ned og få centrifugeret og tørret
det. Vi har selv maskiner med til
det i lastbilen.
Udover en øm hofte og min hudafskrabning er der ikke noget i vejen. Benene
fungerer bedre og bedre for hver dag.
Men jeg er jo også vant til at køre mig i form på mine lange ture.
187 km