I "Tsunami land"


[HOME]

1. CPH 12.08.13

2. Narita - Tone 13.08.13

3. Tone 14.08.13

4. Tone 15.08.13

5. Tone - Oarai 16.08.13

6. Oarai - Tomakomai 17.08.13

7. Tomakomai - Iwamizawa 18.08.13

8. Iwamizawa - Azahikawa 19.08.13

9. Azahikawa - Kamikawa 20.08.13

10.Kamikawa - Nukabira Onsen 21.08.13

11.Nukabira Onsen - Tokachigawa 22.08.13

12.Tokachigawa - Kushiro 23.08.13

13.Kushiro - Shibesha 24.08.13

14.Shibesha - Lake Kussharo 25.08.13

15.Lake Kussharo - Lake Akan 26.08.13

16.Lake Akan - Abashiri 27.08.13

17.Abashiri 28.08.13

18.Abashiri - Sapporo (tog) 29.08.13

19.Sapporo - Otaru 30.08.13

20.Otaru - Kamoenai 31.08.13

21.Kamoenai - Makkari 01.09.13

22.Makkari - Yakumo 02.09.13

23.Yakumo - Hakodate 03.09.13

24.Hakodate - Aomori 04.09.13

25.Aomori - Lake Towada 05.09.13

26.Lake Towada - Lake Tazawa 06.09.13

27.Lake Tazawa - Hanamaki 07.09.13

28.Hanamaki - Tsukidate 08.09.13

29.Tsukidate - Sendai 09.09.13

30.Sendai - Tone 10.09.13

31.Tone 11.09.13

32.Tone 12.09.13

33.Tone - Kurihama 13.09.13

34.Kurihama - Hakone 14.09.13

35.Hakone - Gotemba 15.09.13

36.Gotemba 16.09.13

37.Gotemba - Fujinomiya 17.09.13

38.Fujinomiya - Shizuoka (Kyoto) 18.09.13

39.Kyoto 19.09.13

40.Kyoto 20.09.13

41.Kyoto 21.09.13

42.Kyoto - Nara 22.09.13

43.Nara - Wakayama 23.09.13

44.Wakayama - Higashikagawa 24.09.13

45.Higashikagawa - Takamatsu 25.09.13

46.Takamatsu - Iya Valley 26.09.13

47.Iya Valley 27.09.13

48.Iya Valley - Imabari 28.09.13

49.Imabari - Onomichi 29.09.13

50.Onomichi - Hiroshima 30.09.13

51.Hiroshima 01.10.13

52.Hiroshima - Takayama (tog) 02.10.13

53.Takayama 03.10.13

54.Takayama - Matsumoto 04.10.13

55.Matsumoto - Hakuba 05.10.13

56.Hakuba - Nagano 06.10.13

57.Nagano - Tone 07.10.13

58.Tone 08.10.13

59.Tone - Narita 09.10.13

60. Narita - CPH 10.10.13

[FORRIGE]  [NÆSTE]

Rejsebrev 12

 

Fr 23.08.13   123.48 km

Klokken er 7.15 og jeg er klar til afgang. En ældre japaner med et par engelske ord tog mit affald. Jeg fatter ikke, hvorfor der ikke er en simpel papirkurv sådan et sted. Men det er der i det hele taget ikke. Der er ofte beholdere til flasker af den ene og den anden slags, og til dåser af den ene og den anden slags, men "combustible" har jeg kun set ét sted. Resultatet er
at man langs landevejene ser pænt tilbundne plastikposer med alt dette affald man ikke kan komme af med., Så dybt er jeg ikke sunket endnu. Da jeg antydede regn i eftermiddag, benægtede japaneren. "My television", og så pegede han på ørerne,
"this morning". Tak for det, det lyder godt.

På vej 73 går det opad. Af de lave bjerge, der åbenbaredes sidst på dagen i går, skal vi lige netop op over det yderste. Men det gør ikke noget, det bryder ensformigheden, og havde det ikke været skoven og den fugtige dis, der dækker alt i dag, havde der været en flot udsigt. Nu går det nedad, men desværre bliver cykelstien dårlig, så jeg må bremse farten ned.

Jeg kommer tilen jernbaneoverskæring i en by, og det får mig til at beskrive den japanske trafik. Man har lyskurve overalt. Også ude på landet på hovedvejene. Og man holder for rødt! Hver og én. Hver gang. Om der kommer nogen eller ej. Japanerne er lovlydige mennesker. Overhalinger KAN finde sted, men jeg ser det sjældent. Her ved overskæringen venter man naturligvis på toget, men EFTER det har passeret, kører hver bil frem og holder, før den kører over. Japanerne går med livrem og seler.

Jeg kommer til en la - a - ang bakke. Den ender oppe på et plateau og straks efter går vejen ned igen - og op - og ned. Og sådan synes det at fortsætte. Kedeligt er det ikke - men anstrengende, det er stejlere end passet. Jeg puster selv i meget lille gear.

Hvor vej 73 munder ud i vej 38 bliver jeg standset af en betjent, der netop har afsluttet et lastbil-tjek. Han siger noget, og jeg kan ikke høre, det er et spørgsmål, men efter at have undskyldt mit manglende japanske, siger jeg: Kushiro, og peger. Ahh... Kushiro. American? No, Denmark. Ahh.. Denmark. I am japanese policeman, siger han så ret overflødigt, eftersom han har hele udstyret på, men nok mere for at demonstrere sit engelske. Yes, I can see that. Passport? Det er vist mest af nysgerrighed efter at se et dansk pas, men han finder da stedet, hvor der står, at jeg må opholde mig i Japan indtil engang i november - det har jeg nu ikke tænkt mig.

            I am a japanese policeman

 

Den er 11 og jeg spiser "lille frokost" på en Road Station lidt udenfor Orahoro. Det kunne have været i Bolivia efter navnet.

Det er blevet tid til at krydse de lave bjerge og mit kort over Tokachi County viser, at jernbanen går i en tunnel. Vejen snor sig måske bare igennem? Ikke helt overraskende kommer der først én, så endnu én og endelig en tredje tunnel. De er helt smalle, så jeg venter hver gang til et "træk" biler har passeret.

Er kommet ned i det flade land, men det er som om bjergene strækker "fingre" ud mod havet. Hver skal vi op over. Havgusen kommer væltende med kulde og skilte forkynder om advarsel mod tsunami, højderne angives: 6,8 m, 11,3 m o.s.v. En enkelt gang på en bro kan jeg se havet.

 

 

Tsunamier er, om ikke hverdagskost, så dog noget der regnes med

 

I en by standser jeg og får en japansk softice. Dejlig kold. Det bliver ikke den sidste.

Klokken er 18.10 i følge vækkeuret på mit skrivebord. Hvad jeg ikke havde turdet tro på i morges, er blevet virkelighed. 123,48 km tilbagelagt. Jeg er kvæstet, men også ovenud tilfreds med mig selv. Trænger voldsomt til et bad og dette er heldigvis et european style hotel, i hvert fald på min etage, og det gør det noget nemmere. Man får ikke slippers nede i receptionen, så HVIS man vil bruge slippers, må man vente til man kommer op på værelset. Jeg bor på 6.etage og har udsigt ned over krydset ved banegårdspladsen. Men nu vil jeg i bad, så opsummeringen følger senere.

Senere...
Da jeg nåede Shiranoka omkring 15.15 og havde 30 km tilbage, besluttede jeg at gøre det. Køre helt til Kushira. Tanken om at sætte telt op her i tsunami-området tiltalte mig ikke. Det var også koldt og klamt. Resten af vejen var ren nedtælling. Først 5 km, så 10 (kun 20 tilbage). Så halvvejs. Der var motorvejsagtige strækninger og broer uden meget vigespor. Endelig skiltet: Kushiro Sta. P.g.a byens størrelse regnede jeg med en engelsktalende turistinfo, der først lukkede kl.18. Jeg blev ført rundt af skiltene til Kushiro Sta. Kørte sikkert 3-4 km ekstra. Men det var dejlig nemt, bare at følge skiltene.

Endelig fremme. Turistinfo var lukket, der stod ikke engang hvornår de havde åbent. Men Travel info var åbent. Spurgte efter et billigt hotel der. Der helst skulle være i nærheden. Hun endte med at anbefale SUPER HOTEL, der lå lige ved banegården. Og her er jeg så.

 

[FORRIGE]  [NÆSTE]