[FORRIGE] [NÆSTE]
Rejsebrev 51
Tirsdag 01.10.13 14,90 km
Her virker aircon'en så bare et lagen over sig er lige i underkanten, så jeg
er tidligt oppe. Jeg ser på, hvad de har af bøger her: "Hiroshima - a tragedy
never to be repeated" og "My Hiroshima", den sidste en billedbog skrevet af en
af de overlevende, der var barn dengang... Den første også en form for
billedbog, men med tekniske afsnit om bombekonstruktioner, stråling m.m. Der er
flere....
Havde jeg siddet i DENNE bygning (armeret beton) den gang, havde jeg nok
overlevet - i hvert fald i første omgang. Havde jeg været udenfor og direkte
eksponeret for varmestrålingen, havde jeg ikke, der er kun 2 km til hypocenteret
for eksplosionen.
Så opdager jeg en bog på norsk og går i gang med at lede efter en på dansk - jo,
der er den: "Den sønderjyske farm" af Erling Jepsen. Lidt efter finder jeg én
til af mere skandinavisk tilsnit skrevet af Leif Persson, men på dansk.
Musikken i baggrunden startede kl.7. Efter Steve Miller Band med The Joker og
Mamas and Papas kommer nu Mr. Tambourine Man med The Byrds. Så føler jeg mig
hjemme....
Jeg har spejlet æg her til morgen. Og spist den sædvanlige blåbær yogurt. Der er
fri kaffe og the og et fuldt udstyret køkken omend alle panderne er skæve så det
gør ondt.
Denne udgave af K's House er meget mindre end i Kyoto. De fylder 5 år så i aften
er der "party" med fri mad. Det er idealet af et hostel efter min mening, men
bygningen er ny, så det mangler charmen som Mix Hostel i Chengdu. Dem, er der
ingen der overgår...
Planen for resten af turen blev klar i aftes. Jeg tager toget ikke bare til
Kyoto, men videre til Nagoya, hvor jeg skifter og kører helt til Takayama i de
Japanske Alper. Der har jeg book'et to overnatninger i K's House dér. Så cykler
jeg over bjergene (hvis jeg kan) til Matsumoto, hvor der er mange hostels. Der
fra til Hakuba og endelig til Nagano, hvorfra der er Shinkansen forbindelse til
Tokyo.
Jeg startede på stationen klokken 3 minutter i 9 i T.I. for at finde ud af, om
jeg havde penge nok til billetten. 15.650 Y, det var nogenlunde, hvad jeg havde
regnet med. Så ind ved siden af og købe billet. Han kunne ikke engelsk. Viste
mig et print, hvor det hele stod på kanji undtagen tiderne. Nu vidste jeg på
forhånd, at der kun er 17 minutter til at skifte på Nagoya Sta., og man skal ned
ad trapper og hen og op ad trapper igen. Det vil jeg ikke satse på at nå, så jeg
tager toget en time før og venter på Nagoya Sta. Det er alligevel blevet
frokosttid. Det kunne jeg ikke forklare ham, så han opgav og tilkaldte én der
kunne forstå - (engelsk). Det er ligegyldigt for billetten, men jeg ville være
sikker på, der ikke var en faldgrube, jeg havde overset.
 |
| A-bomb doom |
Så kørte jeg videre til A-bomb Doom, der er det eneste tilbage fra 6.august
1945. I årevis var der uenighed om bygningen eller resterne skulle rives ned,
men som tiden gik kom tilhængerne af at bevare den i overtal. Siden er "The
Peace Park" og museet kommet til. Museet fortæller meget neutralt Hiroshimas
historie fra århundredeskiftet - inklusive den japanske ekspansion = aggression.
Også massakren i Nanjing er nævnt både med de laveste tal: 10.000'ere og de
kinesiske på 300.000. Det
korrekte anses vist for at være 200.000.
 |
| Billede fra nogle dage efter eksplosionen |
Hele forløbet bliver gennemgået fra A til Z: beslutningsprocesser, konstruktion,
temperatur, trykbølge, stråling, strålesyge, langtidsvitkninger... dagbøger,
tegninger, smeltede tagsten... Man bliver også mindet om de tusindvis af
sprænghoveder, der stadig eksisterer, og de nationer, der har dem. Det sidste er
nok det mest tankevækkende.
 |
| Og her en model af byen efter - med ildkuglen i 600 m's højde |
Hiroshima Castle blev naturligvis ødelagt, men er siden genopbygget. Det var jeg
ude og køre rundt om.
 |
| Smukt var det |
Klokken 19 begyndte festen. Jeg kom lidt sent, da jeg ikke kunne få ATM'en ho 7
eleven til at virke og måtte gå helt til stationen, hvor der var et posthus. Vi
startede med en drink. Jeg skulle have haft ginger ale og vodka, jeg ved ikke,
hvad det var jeg fik, men vodka var der i hvert fald rigeligt af. Der har været
nogen efter nye forsyninger af sprut flere gange. Mad var der også nok af - i
hvert fald til mig. Man kunne gå med på karaoke bar, det kostede 2.000 Y. Det
gad jeg altså ikke. Jeg har hørt
rigelig med folk, der synger falsk - eller er jeg bare for nærig?
Der var sådan en sjov trold, man stak knive (plastik) i og på et tidspunkt
hoppede han op. Den der fik ham til det skulle bunde et glas. Jeg var nu ikke
heldig.
Men hvis dette var deres 5 års fødselsdag gad jeg nok se deres 10 års!
Nu er klokken 22 og jeg har trukket mig tilbage fra festlighederne. Der var
virkelig mange nationaliteter repræsenteret: Frankrig, Schweiz, Finland,
Australien, Østrig, Tyskland, Holland, Puerto Rico, USA for nu at nævne dem jeg
har talt med.