Kilometervis af orange Shinto porte


[HOME]

1. CPH 12.08.13

2. Narita - Tone 13.08.13

3. Tone 14.08.13

4. Tone 15.08.13

5. Tone - Oarai 16.08.13

6. Oarai - Tomakomai 17.08.13

7. Tomakomai - Iwamizawa 18.08.13

8. Iwamizawa - Azahikawa 19.08.13

9. Azahikawa - Kamikawa 20.08.13

10.Kamikawa - Nukabira Onsen 21.08.13

11.Nukabira Onsen - Tokachigawa 22.08.13

12.Tokachigawa - Kushiro 23.08.13

13.Kushiro - Shibesha 24.08.13

14.Shibesha - Lake Kussharo 25.08.13

15.Lake Kussharo - Lake Akan 26.08.13

16.Lake Akan - Abashiri 27.08.13

17.Abashiri 28.08.13

18.Abashiri - Sapporo (tog) 29.08.13

19.Sapporo - Otaru 30.08.13

20.Otaru - Kamoenai 31.08.13

21.Kamoenai - Makkari 01.09.13

22.Makkari - Yakumo 02.09.13

23.Yakumo - Hakodate 03.09.13

24.Hakodate - Aomori 04.09.13

25.Aomori - Lake Towada 05.09.13

26.Lake Towada - Lake Tazawa 06.09.13

27.Lake Tazawa - Hanamaki 07.09.13

28.Hanamaki - Tsukidate 08.09.13

29.Tsukidate - Sendai 09.09.13

30.Sendai - Tone 10.09.13

31.Tone 11.09.13

32.Tone 12.09.13

33.Tone - Kurihama 13.09.13

34.Kurihama - Hakone 14.09.13

35.Hakone - Gotemba 15.09.13

36.Gotemba 16.09.13

37.Gotemba - Fujinomiya 17.09.13

38.Fujinomiya - Shizuoka (Kyoto) 18.09.13

39.Kyoto 19.09.13

40.Kyoto 20.09.13

41.Kyoto 21.09.13

42.Kyoto - Nara 22.09.13

43.Nara - Wakayama 23.09.13

44.Wakayama - Higashikagawa 24.09.13

45.Higashikagawa - Takamatsu 25.09.13

46.Takamatsu - Iya Valley 26.09.13

47.Iya Valley 27.09.13

48.Iya Valley - Imabari 28.09.13

49.Imabari - Onomichi 29.09.13

50.Onomichi - Hiroshima 30.09.13

51.Hiroshima 01.10.13

52.Hiroshima - Takayama (tog) 02.10.13

53.Takayama 03.10.13

54.Takayama - Matsumoto 04.10.13

55.Matsumoto - Hakuba 05.10.13

56.Hakuba - Nagano 06.10.13

57.Nagano - Tone 07.10.13

58.Tone 08.10.13

59.Tone - Narita 09.10.13

60. Narita - CPH 10.10.13

[FORRIGE]  [NÆSTE]

Rejsebrev 41

 

Lørdag 21.09.13      42,24 km

 

Vi var kun 2 ud af 8 tilbage i vores dormitory i går aftes, så da jeg lettere kvæstet skulle til at lægge mig, faldt vi i snak. En hollænder der havde gjort det modsatte af mig. Var begyndt sydfra ved at tage til Kagoshima på syd Kyushu. Han havde også været ude på den ø syd for, som også var på mit program engang. Han var dog ikke på cykel.

Vores indtryk af Japan var helt overensstemmende. Hver havde vi vores eksempler på, hvordan man driver regelrytteriet ud i det ekstreme.

Han havde et godt råd, hvis jeg skulle besøge Fushiminari templet: Tag lange bukser på - det havde han ikke haft. Til gengæld havde han nu 50 myggestik på benene.

Det var det, jeg lagde ud med her til morgen, efter et morgenmåltid, der i dag var varieret med appelsinmarmelade! Der var ikke så langt, som jeg havde troet. Her er der ikke bare én shinto port, næh de står tæt op ad bjerget, så man nærmest går i en tunnel. Hver enkelt er så vidt jeg forstår købt og betalt af en eller anden. Det eneste jeg kunne læse, var et rejsebureau!



                     Mine Shinto porte - uden en sjæl

Jeg fik flere billeder uden mennesker og traskede videre. Det blev stejlere og stejlere, og det gik op for mig, at det nok VAR rigtigt, at jeg et sted havde læst, at det var 4 km i alt! Jeg må tilstå at min sædvanlige stædighed svigtede i dag. Da jeg nåede til "crossroads" var myggene begyndt at angribe mine hænder og arme og blodet sprøjtede. Da blev jeg enig med mig selv om, at jeg HAVDE set shinto porte nok. Jeg gik ned ad "bagvejen", der overraskende kom igennem landsbyen, men dog endte, hvor det hele begyndte.


                     Der kan være meget på en cykel

Kørte hjem og skiftede til shorts og var så på en længere tur først nordøst til "The silver Pavillion" med alt det kønne mos hollænderen havde talt om og bagefter nordvest til "The golden Pavillion". Begge steder var der sort af mennesker.


                  Den gyldne Pavillon

Jeg har efterhånden opnået en vis færdighed i at køre på fortovet og skifte til vejen, når det er opportunt, men fri mig for disse ventetider ved lyskurvene, kan det ikke. Man skulle ikke tro, det betyder så meget om man skal vente 30 sek eller 2 min - men det gør det.

I de store kryds er rytmen denne: først blinker den grønne for fodgængere/cyklister, så bliver den rød. Så går der en rum tid så bliver den først gul og siden rød for bilerne samtidigt med at der kommer en grøn venstre pil. Så går der tid med det, så bliver den gul igen og endelig rød for alle - og 2 sek efter grøn for alle de ventende. Og sådan går dagen...

Har været hjemme igen og spise frokost. Toast brød med makrel i olie. Det er første gang jeg har vovet at købe en dåse. Mente bestemt, at det lignede fisk udenpå - og den smagte godt!

Næste program punkt er "The Castle". Den del man ikke kan komme ind i er omgivet af nogle vidunderlige stenmure og voldgrav. I den anden del har boet en shogun. Efter at vi har taget skoene af (jeg stillede mine på hylde 375) går vi efter pilene rundt og ser på de enkelte værleser - eller sale er nok rigtigere. Én hvor shogun'en har siddet og taget imod adelsmændene. En anden, hvor han har taget imod kejserens ministre. Man må ikke fotografere.


      Meget drejer sig om sko her til lands

Det er bygget i 1603 som officiel residens for den første Tokugawa Shogun. På dette tidspunkt fungerer Kyoto som hovedstad (794 - 1868) og residens for kejserfamilien.

På vejen hjem kører jeg først forbi Nishi Hongan templet, men dér kan jeg ikke parkere min cykel. Så kører jeg til Higashi Hongan templet. Dér er jo den store ladeagtige bygning, jeg så oppe fra Kyoto Tower og undrede mig over. Det er en midlertidig stålkonstruktion, mens de renoverer. "Hovedbygningen" er færdig, den er verdens største trækonstruktion. Der må man heller ikke fotografere, men jeg ser det først bagefter, og jeg tager jo heller ikke billeder med blitz. Selv om det utvivlsomt efter japansk standard ikke er nogen undskyldning.

Jeg spiser "næsten" ude - går ned på caféen, hvor man kan få pizza og fadøl. Det trænger jeg til efter alle de færdigretter.
Stor var den ikke, men smagte lidt af pizza det gjorde den.

Så går jeg "skydiving" på Kyoto Station. Det er virkelig en oplevelse. Jeg havde slet ikke opdaget dens specielle arkitektur. 6 rulletrapper fører én op i 11.sals højde, hvor der er udsigt mod syd. Luften er lun og der er nogle planter, hvor der sidder en enlig cikade og skratter.


                                       Kyoto by night


 

[FORRIGE]  [NÆSTE]