"Hjemme igen" - for sidste gang


[HOME]

1. CPH 12.08.13

2. Narita - Tone 13.08.13

3. Tone 14.08.13

4. Tone 15.08.13

5. Tone - Oarai 16.08.13

6. Oarai - Tomakomai 17.08.13

7. Tomakomai - Iwamizawa 18.08.13

8. Iwamizawa - Azahikawa 19.08.13

9. Azahikawa - Kamikawa 20.08.13

10.Kamikawa - Nukabira Onsen 21.08.13

11.Nukabira Onsen - Tokachigawa 22.08.13

12.Tokachigawa - Kushiro 23.08.13

13.Kushiro - Shibesha 24.08.13

14.Shibesha - Lake Kussharo 25.08.13

15.Lake Kussharo - Lake Akan 26.08.13

16.Lake Akan - Abashiri 27.08.13

17.Abashiri 28.08.13

18.Abashiri - Sapporo (tog) 29.08.13

19.Sapporo - Otaru 30.08.13

20.Otaru - Kamoenai 31.08.13

21.Kamoenai - Makkari 01.09.13

22.Makkari - Yakumo 02.09.13

23.Yakumo - Hakodate 03.09.13

24.Hakodate - Aomori 04.09.13

25.Aomori - Lake Towada 05.09.13

26.Lake Towada - Lake Tazawa 06.09.13

27.Lake Tazawa - Hanamaki 07.09.13

28.Hanamaki - Tsukidate 08.09.13

29.Tsukidate - Sendai 09.09.13

30.Sendai - Tone 10.09.13

31.Tone 11.09.13

32.Tone 12.09.13

33.Tone - Kurihama 13.09.13

34.Kurihama - Hakone 14.09.13

35.Hakone - Gotemba 15.09.13

36.Gotemba 16.09.13

37.Gotemba - Fujinomiya 17.09.13

38.Fujinomiya - Shizuoka (Kyoto) 18.09.13

39.Kyoto 19.09.13

40.Kyoto 20.09.13

41.Kyoto 21.09.13

42.Kyoto - Nara 22.09.13

43.Nara - Wakayama 23.09.13

44.Wakayama - Higashikagawa 24.09.13

45.Higashikagawa - Takamatsu 25.09.13

46.Takamatsu - Iya Valley 26.09.13

47.Iya Valley 27.09.13

48.Iya Valley - Imabari 28.09.13

49.Imabari - Onomichi 29.09.13

50.Onomichi - Hiroshima 30.09.13

51.Hiroshima 01.10.13

52.Hiroshima - Takayama (tog) 02.10.13

53.Takayama 03.10.13

54.Takayama - Matsumoto 04.10.13

55.Matsumoto - Hakuba 05.10.13

56.Hakuba - Nagano 06.10.13

57.Nagano - Tone 07.10.13

58.Tone 08.10.13

59.Tone - Narita 09.10.13

60. Narita - CPH 10.10.13

[FORRIGE]  [NÆSTE]

Rejsebrev 57

 

Mandag 07.10.13     14,93 km

 

Det er som sædvanlig svært at finde ud af relationerne mellem de forskellige på dette hostel. I går kom der en bil og afleverede en pige, der havde de 4 største ferskner med til værten jeg nogensinde har set. Hun kom fra Yamagata. Måske sagde han faktisk, at hun var en kusine. Men en anden pige, som også var der natten over, virkede det, som om han kendte. Den sidste gæst havde været ude at løbe 50 km, så han gik tidligt til ro.

Jeg har købt billet og undersøgt adgangsforholdene. Jeg mener, at cyklen kan være i den første elevator, hvis den står på skrå. Den næste elevator er først efter billetkontrollen og der er cyklen jo pakket og ikke så lang. Men de ikke-reserverede vogne skulle være lige ved elevatoren. Det skulle være ganske vist.

Så står jeg af, ikke på Tokyo, men på Ueno Sta. for der krydser vi Joban Line, der går til Toride Sta. og derfra er der kun 11-12 km til Tone.

Alt det damen i T.I. ikke kunne, hjalp fyren i receptionen mig med. Selvfølgelig har de også en "travel planner" i Japan, det var jeg kommet i tanker om. I følge den skulle jeg nu skifte to gange, men 50 km manden havde lige forslaget om Ueno Sta. så nu er det kun ét skift. Vejen fra Toride har jeg studeret og tegnet fra Goggle Earth.


                       "1166" i japansk Lego plagiat

Det er varmt i dag. Det var det også i går. Fra 20 gr. til senere 24 gr. I dag nok mere. Det er sådan, at folk jeg "snakker med" kommenterer det. Det skulle jo være efterår, og de fleste løvtræer er da også ved at få gule og røde blade.


                 Cyklen er snart klar til at skulle hjem

Så sidder jeg endnu en gang i toget. Denne gang begyndte jeg ikke at surre noget, før jeg havde undersøgt både vogn 2 og vogn 3 og denne gang lykkedes det at sætte cyklen ind bag de bageste tre sæder. Så kører vi, og så må klokken være 13.03. Mit ur går rigtigt.

Det er vel på tide at gøre status. Konklusionen har længe været klar: Japan er ikke noget godt cykelland. Det er muligt og det er en udfordring, og tager man den op, kommer der mange gode oplevelser ud  af det, men Japan er klart mest egnet til at besøge med bil, tog eller bus. Det at det er så velorganiseret, gør det også nemt at rejse i.

Bjergene trækker sig mere og mere og truer efterhånden med helt at forsvinde i disen. Vi er for alvor på vej ind i Tokyo området. Det var helt overskyet på et tidspunkt, nu skinner solen igen. Det har helt sikkert været en større fysisk udfordring end jeg havde ventet. Men så meget mere tilfredsstillende at alt er lykkedes.

Vi holder på Omiya Sta. og her krydser jeg endnu en gang mit spor. Det var her jeg stod af, da jeg kom fra Sendai.
En lillepige stemme lyder i højttaleren, det er nok noget om, hvad man kan købe. Men det er også et specielt japansk fænomen, at kvinder ofte taler sådan. De skal ikke gøre for meget stads af sig selv, helst slet ikke være der. De løber også altid, hvis de skal hente noget. Man skal jo nødigt føle, man står og venter. Jeg siger altid: "You don't have to hurry..."

På Ueno Sta. kører jeg op med en rulletrappe med de første 4 dele. Station masteren sagde at jeg skulle til spor 11 eller 12. Transfer til JR lines er yderligere op. Denne gang går rulletrappen nok 4 etager op. Så ud og gå igen til billetkontrollen. Så ned efter resten, der er heldigvis også rulletrappe ned. Op igen med resten. Spor 11 og 12 er heldigvis de nærmeste, kun hen og op ad én trappe plus en rulletrappe.

Nu er jeg så i Joban Line bound for Toride. Min bagage er stablet ovre i et hjørne for rullestole. Da jeg ruller op foran huset er "Father san" lige i færd med noget udenfor. Jeg føler,  jeg er hjemme.


 

[FORRIGE]  [NÆSTE]