I ro og mag langs kratersøen


[HOME]

1. CPH 12.08.13

2. Narita - Tone 13.08.13

3. Tone 14.08.13

4. Tone 15.08.13

5. Tone - Oarai 16.08.13

6. Oarai - Tomakomai 17.08.13

7. Tomakomai - Iwamizawa 18.08.13

8. Iwamizawa - Azahikawa 19.08.13

9. Azahikawa - Kamikawa 20.08.13

10.Kamikawa - Nukabira Onsen 21.08.13

11.Nukabira Onsen - Tokachigawa 22.08.13

12.Tokachigawa - Kushiro 23.08.13

13.Kushiro - Shibesha 24.08.13

14.Shibesha - Lake Kussharo 25.08.13

15.Lake Kussharo - Lake Akan 26.08.13

16.Lake Akan - Abashiri 27.08.13

17.Abashiri 28.08.13

18.Abashiri - Sapporo (tog) 29.08.13

19.Sapporo - Otaru 30.08.13

20.Otaru - Kamoenai 31.08.13

21.Kamoenai - Makkari 01.09.13

22.Makkari - Yakumo 02.09.13

23.Yakumo - Hakodate 03.09.13

24.Hakodate - Aomori 04.09.13

25.Aomori - Lake Towada 05.09.13

26.Lake Towada - Lake Tazawa 06.09.13

27.Lake Tazawa - Hanamaki 07.09.13

28.Hanamaki - Tsukidate 08.09.13

29.Tsukidate - Sendai 09.09.13

30.Sendai - Tone 10.09.13

31.Tone 11.09.13

32.Tone 12.09.13

33.Tone - Kurihama 13.09.13

34.Kurihama - Hakone 14.09.13

35.Hakone - Gotemba 15.09.13

36.Gotemba 16.09.13

37.Gotemba - Fujinomiya 17.09.13

38.Fujinomiya - Shizuoka (Kyoto) 18.09.13

39.Kyoto 19.09.13

40.Kyoto 20.09.13

41.Kyoto 21.09.13

42.Kyoto - Nara 22.09.13

43.Nara - Wakayama 23.09.13

44.Wakayama - Higashikagawa 24.09.13

45.Higashikagawa - Takamatsu 25.09.13

46.Takamatsu - Iya Valley 26.09.13

47.Iya Valley 27.09.13

48.Iya Valley - Imabari 28.09.13

49.Imabari - Onomichi 29.09.13

50.Onomichi - Hiroshima 30.09.13

51.Hiroshima 01.10.13

52.Hiroshima - Takayama (tog) 02.10.13

53.Takayama 03.10.13

54.Takayama - Matsumoto 04.10.13

55.Matsumoto - Hakuba 05.10.13

56.Hakuba - Nagano 06.10.13

57.Nagano - Tone 07.10.13

58.Tone 08.10.13

59.Tone - Narita 09.10.13

60. Narita - CPH 10.10.13

[FORRIGE]  [NÆSTE]

Rejsebrev 22

 

Mandag 02.09.13    112 km

 

Da klokken blev 17 i går, kørte de allesammen og efterlod mig muttersalene på bjerget. Jeg så 3 alternativer: 1) slå telt op, 2) sove under udhænget ved den ene eller den anden bygning, 3) sove på dametoilettet (der var mest plads). Jeg valgte det sidste.

En nat med spredt søvn men fra 19 til 4.30 kan det alligevel blive til noget. Problemet er at madrassen er punkteret. I løbet af en halv time er man nede på gulvet. 4.30 bliver det lyst. Så står jeg op. Tager det i ro og mag. Vejret er skyet men tørt. Ind imellem kan vinden få det japanske flag for bygningen til at blafre.
 

Netop som cykeltaskerne er monteret giver det sig til at regne. Jeg sidder og ser vantro ud på det... Den er 6.30 og jeg kører, regn eller ej. Da først jeg er kommet ned fra bjerget og til Makkari er regnen hørt op. Landskabet bliver nu bølgende omgivet af lave bjerge bortset fra kæmpen ovre til venstre. Det er som om den er ved at trække skyerne op til sig på toppen.
 

Efter retningen at dømme skal vi op mellem to af bjergene for at komme til Rusutsu, men vejen stiger ikke bare i én lang dræber, men slynger sig bølgende opad. Sådan er Japan heldigvis også.
 

I Rusitsu skal jeg sydpå. Noget overraskende kommer der 6%'s nedkørsler. Vi skal ned og krydse en flod. Så går det opad igen. Jeg følger her vej 290 og heldigvis får jeg set på kortet: Jeg kan køre langs kratersøen hele vejen, i stedet for bare et lille stykke. Altså drejer jeg fra og kommer ad en hæsblæsende nedkørsel helt ned til søen, hvor det til gengæld blæser meget. Men træer skærmer meget det meste af vejen. Der er ingen trafik her - vidunderlig strækning.


                              Det er en ø ude i midten
 

                             Ja, jeg var der virkelig

To tunneler bringer mig fra Lake Toya og ned til kysten. Planen er lige nu, at nå helt til Osamanbe, så vil der være 100 km til Hakodate i morgen. Mit Hokkaido eventyr har varet længe nok.
 

Langs kysten går bjergene helt ud til vandet, hvad der betyder, at jeg stort set ikke ser det. Vejen slæber sig op over bjergene lidt inde i landet, gerne med en tunnel til sidst. Det er ikke for tøsedrenge.
 

                                    Endnu en tunnel

Vejen er smal også gennem tunnelerne. Svimlende nedkørsler skifter med sejtrækkende opkørsler. I en sidste ekstra lang nedkørsel kommer vi pludselig ned i et fladt land langs kysten sydpå, hvor bjergene først begynder længere inde. Prøvelserne er ovre. Nu går vejen efter en snor  langs kysten hvor vinden kommer pibende ind. Der er noget Vesterhav over det. Heldigvis er det sidevind.
 

Alligevel temmelig opslidende og da jeg når til Osamanbe er jeg kvæstet. Klokken er på den anden side kun omkring 15. Jeg sætter mig ind i ventesalen på stationen for at sunde mig. En rispakke med saltede abrikoser og en halv plade chokolade og noget vand, får mig klar igen til en sidste etape. Efter kortet at dømme kan der højest være 30 km til næste større by Yakumo og dermed kun 74 i morgen til Hakodate.
 

Sådan skal det være, og sådan bliver det. Jeg må have nogle ostemadder og mere chokolade på vejen, men jeg når frem. De to første hoteller har ingen ledige værelser, men på det tredje får jeg et værelse, european style. De mangler bare wi-fi ellers er det perfekt. Finder ud af, at der er en afbryder på power supply'en til computeren. Det havde jeg glemt, det var bare den, der var blevet slukket.

Men der er computerstik i væggen. Det har jeg læst om og derfor medbragt et kabel, der nu første gang kommer til sin ret.
 

                                    Dagens præmie

                    

[FORRIGE]  [NÆSTE]