Turisttur på Akan Lake og en lang dag til Abashiri


[HOME]

1. CPH 12.08.13

2. Narita - Tone 13.08.13

3. Tone 14.08.13

4. Tone 15.08.13

5. Tone - Oarai 16.08.13

6. Oarai - Tomakomai 17.08.13

7. Tomakomai - Iwamizawa 18.08.13

8. Iwamizawa - Azahikawa 19.08.13

9. Azahikawa - Kamikawa 20.08.13

10.Kamikawa - Nukabira Onsen 21.08.13

11.Nukabira Onsen - Tokachigawa 22.08.13

12.Tokachigawa - Kushiro 23.08.13

13.Kushiro - Shibesha 24.08.13

14.Shibesha - Lake Kussharo 25.08.13

15.Lake Kussharo - Lake Akan 26.08.13

16.Lake Akan - Abashiri 27.08.13

17.Abashiri 28.08.13

18.Abashiri - Sapporo (tog) 29.08.13

19.Sapporo - Otaru 30.08.13

20.Otaru - Kamoenai 31.08.13

21.Kamoenai - Makkari 01.09.13

22.Makkari - Yakumo 02.09.13

23.Yakumo - Hakodate 03.09.13

24.Hakodate - Aomori 04.09.13

25.Aomori - Lake Towada 05.09.13

26.Lake Towada - Lake Tazawa 06.09.13

27.Lake Tazawa - Hanamaki 07.09.13

28.Hanamaki - Tsukidate 08.09.13

29.Tsukidate - Sendai 09.09.13

30.Sendai - Tone 10.09.13

31.Tone 11.09.13

32.Tone 12.09.13

33.Tone - Kurihama 13.09.13

34.Kurihama - Hakone 14.09.13

35.Hakone - Gotemba 15.09.13

36.Gotemba 16.09.13

37.Gotemba - Fujinomiya 17.09.13

38.Fujinomiya - Shizuoka (Kyoto) 18.09.13

39.Kyoto 19.09.13

40.Kyoto 20.09.13

41.Kyoto 21.09.13

42.Kyoto - Nara 22.09.13

43.Nara - Wakayama 23.09.13

44.Wakayama - Higashikagawa 24.09.13

45.Higashikagawa - Takamatsu 25.09.13

46.Takamatsu - Iya Valley 26.09.13

47.Iya Valley 27.09.13

48.Iya Valley - Imabari 28.09.13

49.Imabari - Onomichi 29.09.13

50.Onomichi - Hiroshima 30.09.13

51.Hiroshima 01.10.13

52.Hiroshima - Takayama (tog) 02.10.13

53.Takayama 03.10.13

54.Takayama - Matsumoto 04.10.13

55.Matsumoto - Hakuba 05.10.13

56.Hakuba - Nagano 06.10.13

57.Nagano - Tone 07.10.13

58.Tone 08.10.13

59.Tone - Narita 09.10.13

60. Narita - CPH 10.10.13

[FORRIGE]  [NÆSTE]

Rejsebrev 16

 

Tirsdag 27.08.13  ca. 90 km

 

Morgenen begynder 05.30. Toilettet kalder, og da jeg stikker hovedet ud, sidder der allerede én på den anden side af stien og hilser. Jeg har lejret mig ved et bord/bænk arrangement, så for en  gangs skyld kan jeg sidde ved et rigtigt morgenbord - i naturen. Morgenmaden i dag består af en yogurt, 2 skiver brød med ost og en halv plade chokolade.
 

En 20-30 andre har valgt den tidlige afgang kl. 8.05. Hovedsagelig familier. Der var en hurtigt motorbåd kl.6.00, men den passede ikke ind i min morgenplan. Dette er et skib til 2-300 passagerer. Jeg går glip af alle de uvurderlige oplysninger damen i højttaleren diverterer os med. Entirely japanese. Vi skal i land på Churui Island, hvor der skulle være en udstilling, hvor den berømte alge kan ses i akvarium. Jeg har min viden fra en videofilm, der kører. Vi sejler gennem et ret smalt stræde mellem øen og landet bag, men det er en anden ø. Churui ligger i den anden ende af søen.
Rhododendron kæmper om herredømmet med andre arter her langs søbredden. Og alle de træer, jeg aldrig har set før!
Marimo har ligefrem fået sin egen sang, hører jeg i højttaleren, hvor en melankolsk, indsmigrende kvindestemme med godt med ekko, fremfører den.
 

Algekuglerne er virkelig forbløffende. Under de rette betingelser kan de vokse sig til grønne, tottede kugler på 20 cm's diameter.


Algekugler - Marimo - den tid hvor man kunne se dem "live" er forbi

Så går det hjemad mod byen. Jeg bliver hurtigt døsig af den kværnende kvindestemme i højttaleren. Det minder mig uvægerligt om min og Burghards tur på Yangtze.
Det er skyet, og skyerne hænger så lavt, at der nok skal komme væde i luften, hvis jeg skal over noget pas, hvad jeg tror. Nu skal jeg tilbage og pakke teltet.
 

Tilbringer 1½ time på turistkontoret, hvor der er wi-fi og strøm.
Provianterer lidt og kører. Jeg håber ikke at skulle over et pas af samme dimensioner som i går, men jeg aner det ikke.
 

De første 5 km er én lang bakke, hvor jeg lige netop kan holde mig på den mellemste klinge. Så møder vi en anden vej, det går lidt nedad for så at stige igen. Det var ingenting - hvis det ellers var det eneste. Efter 10 km står der "Sempuku Pass" - og jeg
var ikke engang på den mindste klinge.
 

Efter at have justeret bag bremsen rigtigt - ikke bare på stilleskruen - gør jeg klar til at køre ned. Min fornemmelse af at Akan lå højt både i forhold til det ene og det andet, viste sig at være rigtig. Efter 11 km's nedkørsel med sporadiske tråd, går det yderligere ned i 6 km. Dalen breder sig og bliver til landbrugsland. Vejret er skiftet til noget, der ligner en dansk sommerdag med sol og drivende skyer. Det går bare derudaf....


Da jeg nærmer mig målet Bihiro, fatter jeg en ny plan. Klokken vil være lidt over 15 når jeg når frem. Der vil kun være 36 km til Abashiri og næsten 3 timer til at turistinfo (formodentlig?) lukker. Jeg kunne godt bruge en ekstra dag i Abashiri. Skal have afprøvet bicycle bag'en, købt billet til  Sapporo og gerne have set noget her.
 

Altså tonser jeg videre. I den nordlige udkant af Bihiro ligner det pludselig ikke mere vej 39. Har jeg overset noget? Jeg spørger en arbejder. Nej, jeg skal bare "go straight", siger han. Fine engelskkundskaber i forhold til standarden. Kommer ud på 39'eren igen, hvor den så end var blevet af. Vejen er snorlige og flad. det blæser skråt forfra. Der er et par niveauskift, men ellers stort set fladt. Kan ikke finde den Snickers jeg købte til krisetider. Må ind i en Seicemart i en by og have en anden.
Til sidst kommer vejen ind i læ af en skov og jeg kører langs en sø til den anden side. Et meget smukt stykke. Der ligger da også et fornemt hotel.

 

            Det smukke stykke langs søen før Abashiri


Endelig, endelig, der er stationen!
Info er lukket, når lige at få foden i døren til Travel Service, der også er ved at lukke. De prøver at hjælpe mig med et hotel. Forsøger 6 i nærheden af stationen. Alt optaget. Jeg takker for assistancen og får kortet med tallene med. De kan jo ikke stå der hele aftenen.
 

Nede i nogle sidegader, skulle der være to. kan ikke finde dem. Så er der noget med en skranke. Da jeg kommer ind, kan jeg se, at det må være en klinik af en slags. Prøver at spørge en læge. Viser ham kortet og tallene. Det siger ham åbenbart intet. Men jeg får bekræftet præcis HVOR vi er på kortet. Så må det jo være.... og jeg finder det ene.
 

Der sidder en mand og sover sammen med en siameserkat. I betragtning af stedets beskedne omfang er hans engelsk ikke så ringe. japanese style, no dinner, no breakfast, 3.500 Y. Jeg tager det.
 

Nu kl.19 har jeg fundet den forsvundne Snickers, spist en ostemad, drukket 4 kopper grøn the. Nu skal jeg bare i bad og så ud at spise.
Jeg kan ikke se, der er noget håndklæde, så jeg går ned og spørger - han sover igen : "Do I have to bring my own towel?" Ved ordet "towel" springer han op og over til en skuffe og frembringer to håndklæder, et lille og et stort.
Da jeg skal forlade værelset for at gå ned i bad, kan jeg ikke låse døren. Jo indefra, det viste han mig. Denne gang skulle man trykke ind mens man drejede. Hvor svært kan det være? Jeg ender med, at lade værelset stå ulåst. Så skal jeg ud at spise.
 

                                        Abashiri by night

Nu det er blevet mørkt viser det sig, at hotellet ligger i enden af en lang gade, der er helt oplyst. Jeg går langt synes jeg, før jeg ser noget, der kunne ligne et spisested. Går indenfor. Der er skilte med retter, den er god nok. Der er en ung mand. Med fingeren viser han, om det er til én. Ja. Så bliver jeg ført hen til et lille aflukke, hvor jeg nær er drønet ind med skoene på. Han får standset mig. Åh, ja, undskyld. Da jeg har taget skoene af, går han med dem.
 

Nå sådan forhindrer de folk i at løbe fra regningen! Mine sko er nu ikke meget værd. Han kommer med et menukort med billeder. Nu har jeg valgt en ret og en øl. Øllen kommer hurtigt sammen med en lille skål grøntsager, jeg nu har spist. Jeg fik også et lille skilt med et 3-tal på. Det er nok sko skiltet. Der er Tv på væggen og fjernbetjening. Jeg er sulten kommer maden ikke snart?
 

                                      Så er måltidet slut
 

Straks efter kommer pigen med den. Panden er ikke så stor som jeg troede, jeg må vist også have en dessert. Der er en lille skål med en ske, hvad mon jeg skal med den? Men det finder jeg ud af, tror jeg. Risene nederst i retten er brændt en anelse fast og skeen er perfekt til at løsne dem.
 

Da jeg er færdig sidder jeg dér. Hvad nu? Udover soja'en, spisepindene og krydderierne, er der noget mærkeligt sort noget med stjernetegn og et hjerte, der kan drejes. men hvad mere er: en rød knap! Jeg prøver at trykke på den. Ding, dong, siger det et sted og straks kommer en tredje person og jeg peger på en dessert, jeg har udset mig. den kommer hurtigt. Isen med kirsebær kan jeg se, hvad er. Og så noget kageagtigt i bunden og kirsebærsovs. Men så er der nogle firkanter. Er det frossen yogurt? Måske, det smager fortræffeligt. Nu kan jeg heller ikke få en bid mere ned. Jeg er træt. De sidste par dage har jeg også sovet for længst ved denne her tid. Gad vide om min seng er redt, når jeg kommer hjem?

 

[FORRIGE]  [NÆSTE]