På "bro-hop" over Indlandshavet


[HOME]

1. CPH 12.08.13

2. Narita - Tone 13.08.13

3. Tone 14.08.13

4. Tone 15.08.13

5. Tone - Oarai 16.08.13

6. Oarai - Tomakomai 17.08.13

7. Tomakomai - Iwamizawa 18.08.13

8. Iwamizawa - Azahikawa 19.08.13

9. Azahikawa - Kamikawa 20.08.13

10.Kamikawa - Nukabira Onsen 21.08.13

11.Nukabira Onsen - Tokachigawa 22.08.13

12.Tokachigawa - Kushiro 23.08.13

13.Kushiro - Shibesha 24.08.13

14.Shibesha - Lake Kussharo 25.08.13

15.Lake Kussharo - Lake Akan 26.08.13

16.Lake Akan - Abashiri 27.08.13

17.Abashiri 28.08.13

18.Abashiri - Sapporo (tog) 29.08.13

19.Sapporo - Otaru 30.08.13

20.Otaru - Kamoenai 31.08.13

21.Kamoenai - Makkari 01.09.13

22.Makkari - Yakumo 02.09.13

23.Yakumo - Hakodate 03.09.13

24.Hakodate - Aomori 04.09.13

25.Aomori - Lake Towada 05.09.13

26.Lake Towada - Lake Tazawa 06.09.13

27.Lake Tazawa - Hanamaki 07.09.13

28.Hanamaki - Tsukidate 08.09.13

29.Tsukidate - Sendai 09.09.13

30.Sendai - Tone 10.09.13

31.Tone 11.09.13

32.Tone 12.09.13

33.Tone - Kurihama 13.09.13

34.Kurihama - Hakone 14.09.13

35.Hakone - Gotemba 15.09.13

36.Gotemba 16.09.13

37.Gotemba - Fujinomiya 17.09.13

38.Fujinomiya - Shizuoka (Kyoto) 18.09.13

39.Kyoto 19.09.13

40.Kyoto 20.09.13

41.Kyoto 21.09.13

42.Kyoto - Nara 22.09.13

43.Nara - Wakayama 23.09.13

44.Wakayama - Higashikagawa 24.09.13

45.Higashikagawa - Takamatsu 25.09.13

46.Takamatsu - Iya Valley 26.09.13

47.Iya Valley 27.09.13

48.Iya Valley - Imabari 28.09.13

49.Imabari - Onomichi 29.09.13

50.Onomichi - Hiroshima 30.09.13

51.Hiroshima 01.10.13

52.Hiroshima - Takayama (tog) 02.10.13

53.Takayama 03.10.13

54.Takayama - Matsumoto 04.10.13

55.Matsumoto - Hakuba 05.10.13

56.Hakuba - Nagano 06.10.13

57.Nagano - Tone 07.10.13

58.Tone 08.10.13

59.Tone - Narita 09.10.13

60. Narita - CPH 10.10.13

[FORRIGE]  [NÆSTE]

Rejsebrev 49

 

Søndag 29.09.13   85,06 km

 

Jeg synes ikke, der er meget liv på stationen overfor - så kommer jeg i tanker om, at det er søndag og klokken er syv. Det ser ud til at blive en smuk dag - ganske få skyer.

Jeg bor på "Station Hotel", som virkelig ligger et stenkast fra stationen. Dér fik jeg præcis, hvad jeg kom efter: kort og brochurer over cykel-ø-hopning. Her fra Imabari på Shikoku kan man cykle over et antal broer til forskellige øer i Indlandshavet og dermed nå til Onomichi på Honshu. Den direkte vej skulle være ca. 70 km.

Jeg undrede mig i går, da portier'n uopfordret bad mig tage cyklen med indenfor...? Men her er de naturligvis vant til cyklister. Der kom allerede én til lige efter mig i går og siden er der kommet 4 mere. Der er vist heller ikke mange andre gæster.

Portier'n kan desværre ikke hjælpe mig med et tlf.nr. til Onomichi Guesthouse, hvor jeg gerne skulle sove i nat, men jeg får da book'et K's House i Hiroshima de to følgende nætter.

Da jeg kører fra stationen, ser jeg, da jeg drejer, i den retning jeg skal, at der et sted på den blå linie i vejsiden står: Onomachi. Har man kendt mage... Man får ligefrem vist vejen...


               Den "magiske" blå linie

En anden ting der er værd at bemærke, fra jeg kører ud af Imabari er de duftende hække. Shikokus duftende hække. Jeg ved ikke, hvad det er for en hæk, men den blomstrer i øjeblikket og dufter! Og dem har jeg mødt mange af her på øen.

I det hele taget er der mange dufte, der rammer én her i Japan, men som oftest er de svære at lokalisere og svære at definere.

Da jeg nærmer mig broen er den lige så højt oppe som Naruto Skyline, hvordan skal det nu gå? Men cykelvejen snor sig i hårnålesving og cirkelbroer lige så stille op til motorvejen. Jeg klarer det i næstmindste gear på midter klingen, så selv bedstemødre uden bagage skulle kunne være med.

Når man tænker på, hvad jeg har været igennem på mine 50 dage i Japan, er dette enestående. Den fineste asfalt. Selvfølgelig er der nogle bump i overgangene, men det er der på broer.

Efter at den første af tre i første sektion er passeret KAN man komme ned på øen, men som der står: ONLY ISLANDERS!


                                      Én af broerne

Da jeg er ovre de 3 første broer, bliver vi ført ned og ved en rasteplads med borde og bænke - har man kendt magen - pakker jeg teltet ud, så det kan tørre.

På den første ø, som vist også er den største (det var den nu ikke), skal vi over to bjerge, så på denne måde bliver det til nogle højdemeter også i dag. Og endnu en gang ned efter den nye bro, vi lige var kommet op på!


                          Fiskerbåd i Indlandshavet

Der blæser en let til frisk vind - som desværre er imod. Men på denne sidste bro gav øen pænt læ.

Set i en japansk sammenhæng er denne ø-hopning enestående. Hvad mere er der at sige: smukt, behageligt, væk fra bilerne. Der er selvfølgelig stadig arbejde, der skal gøres med alle disse op-og nedkørsler, men for mig, er det jo ingenting. Ikke underligt at det formeligt vrimler med cyklister. Jeg har mødt én langturs-japaner ellers er det nok ligesom langs Donau, hvor man kan få sin bagage kørt et stykke hver dag?


                                     Scene fra dagen

Det går galt for mig, hvilket i den sidste ende vil sige, det går godt. Jeg har jo hele dagen fulgt denne blå linie og udfra de km, der er tilbage til Onomichi, tror jeg, at jeg har passeret den sidste bro. Og tror dermed at jeg er et andet sted på kortet end jeg faktisk er.

Jeg kommer til en lyskurv og en amerikaner? går over. Jeg benytter lejligheden til at spørge, om han tilfældigvis ved, om der er T.I. på stationen i Onomichi? og så er det, han fortæller mig, at det er der, men jeg er på Mokaishima Island og det hurtigste er at dreje til venstre henne i lyskurven og tage færgen.

Jeg må le over endnu en gang at have dummet mig og ikke fulgt nok med på kortet, og så takker jeg mange gange og drejer og finder en blå linie igen, og færgen går med det samme, og jeg har sparet 6-8 km og lander 400 m fra stationen, hvor de i T.I. forhører sig om mit hostel, og det er i orden, der er plads, og jeg ved også, at jeg skulle kunne tage ét tog helt fra Hiroshima og til Kyoto eller Nagoya. Det bliver nok det sidste.


                               På vej mod Onomichi

Klokken er 16.45 og der er fri the her på Onomichi Anego no Nedoko Y.H. og jeg er i gang med den 3. kop, og det er en fantastisk bygning, hvor der går en passage ude fra gågaden og 20 m igennem huset til gården. Min lastede cykel kunne LIGE netop klemmes igennem på det smalleste sted.

Det er åbenbart almindeligt med "volunteers" på disse hostels. De får kost og logi og intet andet. Til gengæld får de trænet engelsk, og måske kan de på anden vis bruge det, som ham jeg snakker med, læser et turisme orienteret fag på universitetet i Tokyo, og bruger det til at lave undersøgelser. Derfor har jeg et skema, jeg har lovet at udfylde og efterlade. Pigen ved jeg ikke noget om andet end at hun også kommer fra Tokyo området.


 

[FORRIGE]  [NÆSTE]