På besøg hos en japansk familie


[HOME]

1. CPH 12.08.13

2. Narita - Tone 13.08.13

3. Tone 14.08.13

4. Tone 15.08.13

5. Tone - Oarai 16.08.13

6. Oarai - Tomakomai 17.08.13

7. Tomakomai - Iwamizawa 18.08.13

8. Iwamizawa - Azahikawa 19.08.13

9. Azahikawa - Kamikawa 20.08.13

10.Kamikawa - Nukabira Onsen 21.08.13

11.Nukabira Onsen - Tokachigawa 22.08.13

12.Tokachigawa - Kushiro 23.08.13

13.Kushiro - Shibesha 24.08.13

14.Shibesha - Lake Kussharo 25.08.13

15.Lake Kussharo - Lake Akan 26.08.13

16.Lake Akan - Abashiri 27.08.13

17.Abashiri 28.08.13

18.Abashiri - Sapporo (tog) 29.08.13

19.Sapporo - Otaru 30.08.13

20.Otaru - Kamoenai 31.08.13

21.Kamoenai - Makkari 01.09.13

22.Makkari - Yakumo 02.09.13

23.Yakumo - Hakodate 03.09.13

24.Hakodate - Aomori 04.09.13

25.Aomori - Lake Towada 05.09.13

26.Lake Towada - Lake Tazawa 06.09.13

27.Lake Tazawa - Hanamaki 07.09.13

28.Hanamaki - Tsukidate 08.09.13

29.Tsukidate - Sendai 09.09.13

30.Sendai - Tone 10.09.13

31.Tone 11.09.13

32.Tone 12.09.13

33.Tone - Kurihama 13.09.13

34.Kurihama - Hakone 14.09.13

35.Hakone - Gotemba 15.09.13

36.Gotemba 16.09.13

37.Gotemba - Fujinomiya 17.09.13

38.Fujinomiya - Shizuoka (Kyoto) 18.09.13

39.Kyoto 19.09.13

40.Kyoto 20.09.13

41.Kyoto 21.09.13

42.Kyoto - Nara 22.09.13

43.Nara - Wakayama 23.09.13

44.Wakayama - Higashikagawa 24.09.13

45.Higashikagawa - Takamatsu 25.09.13

46.Takamatsu - Iya Valley 26.09.13

47.Iya Valley 27.09.13

48.Iya Valley - Imabari 28.09.13

49.Imabari - Onomichi 29.09.13

50.Onomichi - Hiroshima 30.09.13

51.Hiroshima 01.10.13

52.Hiroshima - Takayama (tog) 02.10.13

53.Takayama 03.10.13

54.Takayama - Matsumoto 04.10.13

55.Matsumoto - Hakuba 05.10.13

56.Hakuba - Nagano 06.10.13

57.Nagano - Tone 07.10.13

58.Tone 08.10.13

59.Tone - Narita 09.10.13

60. Narita - CPH 10.10.13

[FORRIGE]  [NÆSTE]

Rejsebrev 2

 

Tirsdag 13.08.13

Jeg har stillet uret. 7 timer tror jeg det var - bagud. Det var med andre ord en kort nat. Jeg føler ikke, at jeg har sovet rigtigt, men de sidste par timer indtil de tændte lyset gik nu ret hurtigt. Snart har vi tilbagelagt næsten 9000 km! Efter Helsinki gik turen op omkring det Hvide Hav og videre hen over det nordlige Sibirien.

Vi lander - en halv time før planlagt. Lufthavnen ligner - en lufthavn. Det tager noget tid at komme gennem immigrationen. Der skal tages billede af én og have taget fingeraftryk som en anden forbryder. Jeg når lige at spørge én hvor stor bagage er, så kommer der nogen trillende med cyklen på en bagagevogn og i det samme ser jeg kassen på båndet. I tolden låner jeg en kniv til at skære op med og så træder jeg ud i forhallen, hvor der ikke er noget kendt ansigt.

Finder et sted, hvor jeg kan stå og pakke taskerne. Inden jeg rigtig er begyndt dukker Nori op. Jeg har haft ligget på et af mine billeder af ham - har det faktisk med, men han har set mig for længst og jeg genkender ham da også straks. Glædeligt gensyn.

Inden længe er jeg klar. Han tager mine to bagtasker på sin cykel og så bevæger vi os ud i labyrinten, som han kalder lufthavnen. Det er fornemt med egen guide men sandelig også praktisk. Èt sted lukker de netop en stor låge over vejen, men vi får lov til at smutte gennem en lille på fortovet. Tæt trafik og ikke meget plads, men kører på fortovet, når men kan. Varmen er kvælende, måske kun i starten af tredverne men fugtigt som ind i .... En fugtig udgave af Sydfrankrig - cikaderne er der i hvert fald. Ellers minder det mere om en civiliseret udgave
af Kina. Op og ned går det over små broer over rismarker.
Vi standser ved en cykelforretning, hvor han lige skal se efter noget. Det er danske priser, der det ud til.

Vi spiser nogle rispakker med fisk i en kiosk, den sidste inden vi skal køre langs floden de sidste 10 km til Tone. Vejen hertil havde jeg ikke fundet uden guide.

Vi når frem til huset. Bedstemoderen bor på øverste etage. Det er ét af de tusindevis af japanske huse, jeg allerede har set.
Der er ingen boligblokke her - eller rækkehuse for den sags skyld. Hver famile, sit hus, ser det ud til. Tone ('to . 'ne, med  lige meget tryk på begge stavelser) har 18.000 indbyggere. Rådhuset ligger ved siden af en rismark.
Moderen er på arbejde, hun leder et plejehjem, hvad der giver en 6-dages arb.uge fra 7 til 22. Faderen er pensioneret og ude at spille tennis. Familien har to biler, og den ene er hjemme, så jeg er med på sightseeing i supermarkedet i den næste by. Nori har nemlig maddag og skal købe ind. Han skal til at arbejde igen som lærervikar til september.

Nu har jeg også hilst på faderen. "Konnichiwa father san", forsøger jeg mig lidt humoristisk med.
Jeg skriver og er dødtræt. Der har været mange indtryk på denne første dag - og den er ikke slut endnu.
Den kvælende varme er ikke sædvanlig. Den har taget livet af et større antal mennesker, bliver det omtalt på TV.

Man sidder virkelig på gulvet ved et lavt bord og spiser. Det bliver et mindeværdigt måltid. Min teknik med pindene er ikke helt korrekt, men ganske effektiv. Om nogen har lært mig det? Næh egentlig ikke. Det er kommet af nødvendighed i Kina.
Mens vi spiser kører TV'et (som så mange andre steder) og gudhjælpemig om der ikke er et (slags underholdnings?) program om de skandinaviske lande. Jellingestenene, vikingeskibene, Roskilde Domkirke, norske stavkirker og svensk dans om majstangen. Og Nori var i Jelling og har set stenene!

Moderen kommer tidligere hjem (for at se mig?) og må straks ud i køkkenet og lave en stor gryde af en sammenkogt ret, for nu er der da ikke mad nok. Og faderen vil ikke stå tilbage og laver stegte auberginer, der er snittet så de ligner slanger med skæl.
Med Nori som tolk snakker vi, og lærer at tælle til 5 på henholdsvis dansk og japansk. En øl holder mig i gang til over 22.


Så må jeg ind og falde om på sengen - og sove. Inden da er jeg med vanskelighed kommet på benene. Det er ikke nemt at sidde i timevis på gulvet!!!
 

[FORRIGE]  [NÆSTE]