03.05.18 Så er jeg af sted. Klokken er 7.50 og jeg sidder på færgen - og den er ikke
sejlet endnu. Jeg har fortalt Gud og hver mand, at jeg allerede skulle sejle kl. 7.00, men
i går fik jeg pludselig en time forærende, da jeg check'ede. Hvad?! Kl. 8.00?! Færgen er godt halvt fyldt. Mest polakker og tyskere, der skal hjem. Siden sidste år har min cykel fået lagt endnu et lag på sin lidt specielle
historie. For lige at opsummere, kørte jeg jo Island rundt sidste år med et løst styr,
på grund af en manglende låsering. Grunden til at min reparatør ikke havde
kunnet få de nødvendige dele - selv om de jo altid har NOGET liggende - var at
styret havde umage mål. Jeg havde (i 2001) købt en cykel, som ikke kunne repareres, hvad angik styret. Han prøvede at få en bekendt til at dreje
den manglende låsering, men den passede ikke ordentligt. Ved at spørge sig for opstøvede han historien om "The one dollar frames".
Jensen (min cykels mærke) havde skaffet sig nogle billige stel, hvor jeg nu kan
bevidne, at de kun havde én hage: styret havde umage mål. For en sikkerheds
skyld købte man også et antal reparationssæt til styrene, men firmaet var lukket
siden, og den pågældende, som havde arbejdet hos Jensen på det tidspunkt, mente
ikke, der kunne være noget tilbage der fra. Reparatøren forsøgte sig med en ny løsning, og jeg nåede at hente den og have
den stående nogle dage, før jeg kunne prøve den. Det fungerede ikke ordentligt.
Styret gik ikke helt jævnt. På dette tidspunkt går det op for mig, at nok blev Jensen Cykler i Herlev
lukket og en ny Jensen Cykler opstod i Århus, men sønnen af Jensen havde åbnet i
Herlev igen under navnet Jensen Constructions. Efter nogle forsøg fik jeg fat i chefen, Dennis, og forelagde ham sagen. Han
var nede i kælderen og finde nogle lejer, som han mente kunne være de rigtige,
de var i hvert fald 34 mm. Efter at jeg havde sendt ham et billede af cyklen, lod han til at være helt
sikker: han havde det nødvendige leje, og det kunne erhverves 250 kr. skrev han. Det provokerede mig. Ikke noget med nogen beklagelse. Det havde trods alt
været nemt, det var jo faderen og ikke ham, der havde solgt mig cyklen. Jeg skrev, hvad jeg mente, at jeg syntes faderen burde betale for det, det
var ham, der havde solgt mig en cykel, der ikke kunne repareres. Han kunne dog i
det mindste have leveret et ekstra leje med for det, der vist kun kan siges at
være fuld pris for cyklen: 7.500 kr i 2001. Nogle vil nok hævde, at sagen er forældet - men ikke jeg. Resultatet blev at Dennis blev fornærmet - han har nok nærmest været
hvidglødende. Jeg fik en mail om, at jeg ikke skulle henvende mig mere - men
held og lykke med at finde, hvad du skal bruge andetsteds.... Heldigvis havde reparatøren endnu et forsøg på bedding - og det virkede!!! Nogle lukkede lejer fra en ældre Principia - så ikke nogen låsering. Der er
så ikke plads til kontra møtrikken, men det er spændt kraftigt, og jeg har en
papegøjetang med til hvis nu. Nu er selve styret og stellet det eneste, der ikke har været skiftet - og
forskifteren og pedalarmene - og saddelen - og bagagebæreren, for nu at tage det
hele med. Og så glemmer jeg endda forhjulet.... Så nu er den klar til nye eventyr - og jeg med. Og i mellemtiden er Rügens hvide klinter dukket op. Vi er snart inde.
 |
|
| Nej, det er ikke Møens klint |
Jeg har ikke noget kort med til det første stykke hen til Polen, men hvor svært kan det være? Jeg skal til Stralsund og derefter til Greifswald, som er tænkt som første stop.
Tja... vejen mod Stralsund er øjensynlig spærret, så hvad gør man så som cyklist? Jeg spørger nogle ældre cyklister, men de er ikke her fra, og deres aktionsradius overstiger nok ikke 10 km, så hvad ved de om Stralsund, der ligger 40 km væk?
Jeg må have Goggle Maps frem. Efter at have zoom'et lidt kan jeg godt se, at jeg skal over Prora - sammen med bilerne. Heldigvis er der cykelsti de første 4-5 km. Dejlig fyrreskov.
Efter Prora er det slut med fornøjelserne. Smal hovedvej - meget trafik. Efterhånden bliver det også åbent og modvind. Den er drejet som den skulle. Fra Ø til SV. Øv.
Der kommer et stykke med dejlig cykelsti, men snart er det den samme forfærdelige hovedvej igen.
Efterhånden er jeg ikke i tvivl om, hvorfor vejen var spærret. Man er ved at bygge en helt ny vej. På et tidspunkt ligner det en motorvej. Er de virkelig ved at skamfere denne dejlige ø med en motorvej? Men det viser sig "kun" at være en motortrafikvej. Jeg kommer nemlig frem til der hvor vejen ER færdig, og der må man ikke cykle. Til gengæld skal jeg over på den gamle hovedvej, som nu er uden trafik. Og til overflod er der NU cykelsti. En fremragende en af slagsen.
Vinden er desværre IKKE fremragende, og jeg er godt mør, da jeg endelig når frem til Stralsund efter 47 km på Rügen. Sidder først ved et busstop og spiser nogle bananer og noget rugbrød. Klokken er godt 15.
Jeg afstår fra at følge cykelskiltet mod Greifswald - 40 km. Kører i stedet mod Altstadt, jeg kan lugte kaffe....
En meget charmerende by, hvor jeg omsider finder et sted, hvor jeg kan få kaffe og kage - og sidde ude. Solen skinner nu fra en skyfri himmel. Her er dejligt.
Desværre er der mere arbejde forude...
Jeg må have fat i Goggle Maps flere gange, før jeg omsider finder cykelskiltene mod Greifswald. Desværre holder de op, men vejen fortsætter, så det gør jeg også. Længe. Da jeg endelig spørger Goggle til råds igen, er jeg på gale veje. Jeg syntes også, jeg havde mere modvind, end jeg burde. Har kørt for meget syd på.
Jeg rådfører mig med kortet med mellemrum, men det er ikke så let. Til sidst giver jeg op, og beder om en rute til Greifswald. En cykelrute vel at mærke.
Her vidste jeg ikke, hvad jeg gik ind til. Jeg bliver sendt af de mærkeligste små veje. "Flisevej" med græs i midten og mødepladser. Grusvej. Toppede brosten, hvor man bliver nødt til at køre ude i siden af vejen.
 |
|
| Så var der grus... |
Da den vil have mig ind af en tvivlsom skovvej, nægter jeg.
Ved at zoom'e lidt kan jeg se, at jeg lige så godt kan følge asfalten til højre og så dreje til venstre de næste gange.
 |
|
| ...og andre.... |
 |
|
| ...interessante overflader |
På denne måde får jeg set en masse, jeg ellers ville være gået glip af. Jeg cyklede rundt i et lignende område en gang i 80'erne. Jeg kan huske disse forskellige vejtyper. Blot er standen forbedret med en faktor 10. Der er ikke meget tilbage af det gamle DDR, men man ser det i glimt. Stort set alle beboelseshuse er ført op til "vestlig" standard. Husene stråler i alle farver. Alt andet end kommunist-gråt. Men det FINDES stadig. Nu er det nærmest eksotisk.
 |
|
| Greifswald på afstand |
Omsider når jeg frem til Greifswald. Jeg har kørt RIGELIGT langt, så det bliver vandrehjemmet, jeg satser på. De havde et ledigt 4-sengs værelse i går, men man kunne kun book'e hele rummet. Og jeg har jo ikke ligefrem brug for 4 senge, bortset at det også kostede derefter.
Finder det uden problemer. Det er bare at søge efter det på Google og så klikke på kortet. Klokken er næsten 19, hvad der er perfekt, hvis der er nogen, der ikke er mødt frem. Efter 18 må man finde sig i, at værelset/sengen bliver givet til anden side. Der ER en seng i et 4-sengs dormitory. 29€ MED morgenmad - perfekt. Der er aflåst rum til cyklen.
 |
|
| Aftensilhuet |
Greifswald er meget mindre end jeg troede. Det billede jeg tog på et tidspunkt, fortæller det meget godt. Finder et sted i Altstadt, hvor jeg kan få Pizza mit Sardellen og en stor øl. NU er jeg vist også færdig. HELT færdig.
117 km