09.05.18 Gdansk Velkommen til storbyen, hvor nattelivet er livet for nogle. Det var et
4-sengs værelse. En gang midt på natten kom der én hjem. Ikke listende. Sad og
gloede på sin telefon en rum tid - for så at gå igen. Tidligt på morgenen, kl. 5.30 tror jeg, ringede en alarm. Ingen synt3esvat
tage sig af det, men den blev dog slukket efter et par runder. Så lå jeg vågen
igen...¨ Vågnede så først 7.30, hvor det var tid til morgenmad. En udvidet "free
cornflakes and milk" nede i kælderen. Har endnu ikke set om cyklen er der. Jeg
låste den fast til jerngelænderet udenfor. For 10 PZL kunne den komme ind og
stå. Det er da en frækhed... Der kører en TV-program på polsk om nogle
sydamerikanske indianere. Tak for kaffe.... Cyklen er der heldigvis endnu. Jeg havde også taget alt med ind selv pumpen.
 |
|
| Broen var oppe |
Da jeg kommer af sted, er der én ting, jeg ikke har taget højde for: broen er oppe. Den fine cykel/forgængerbro lige her henne ikke bare KAN være oppe. Den ER det efter et fastlagt skema. Må vente et kvarter. Det virker tåbeligt, der er ikke et skib i nærheden, det eneste der passerer mens jeg venter, er en gummibåd, der kunne komme under i alle tilfælde.
Endelig kommer den ned igen, og jeg kommer over. Og så er det ellers ud af labyrinten Gdansk. Google viser sejen, men jeg må ustandselig stoppe og tjekke.
Én gang kommer jeg 10 m for langt frem og pga. en lastbil kan jeg ikke komme tilbage, men følger bilerne rundt til højre. Dermed ser jeg ikke den underkørsel, der er. Det er bare et eksempel, jeg finder hurtigt tilbage.
 |
|
| Færgen kunne ikke sejle selv, men blev trukket med en trosse |
Sidder nu på en lille færge, der skal føre mig over floden Wisla. Den sejler vist først, når den er fuld,der var i hvert fald ikke nogen fartplan.
 |
|
| Den skal nok klare turen til Mongoliet |
Færgen bliver fyldt op, da der kommer to enorme ekspeditionsbiler fra Frankrig. Jeg lader en bemærkning falde om, at det ligner biler, jeg så på Island sidste år. Jamen de VAR da også på Island. Delvis i samme periode som mig, så måske? Hvad laver de så her? De er på vej til Mongoliet.... Det forklarer alt.
 |
|
| Den lille togbane |
Jeg kommer til den lille jernbane, jeg har kunnet se på kortet, men om der kører noget tog på den, vides ikke, jeg ser det i hvert fald ikke. Jeg kan have mine tvivl efter at have set skinnerne. De ser ikke ud til at følges helt som skinner plejer, men måske hvis man kører meget langsomt?
Når frem til Stutthof. Her møder jeg franskmændene igen. "Kun" 65.000 døde her. Men et helt rum fyldt med skosåler, fortæller det ret malerisk og umisforståeligt.
 |
|
| Stutthof med senere tilføjelser |
Landskabet skifter karakter, da landtangen begynder. Vejen går tæt på vandet på indersiden, så der er udsigt ud over lagunen. Skov til den anden side. Siden bugter vejen sig gennem skoven, indtil jeg endelig kommer til det sidste skilt: Krynica Morska.
Finder nemt camping Nr. 71 (Det må være et levn fra kommunist-tiden - der var også nr. 68 og 69) Den ligger oppe i bakkerne. Der viser sig også at være en campingplads i byen, den havde jeg nok foretrukket - nå, pyt.
På mit kort er det en bilfærge, der skal fragte mig over i morgen, men virkeligheden er en anden. Men en cykel kan komme med.
Sidder og drikker kaffe med 2-3 polske skoleklasser med orange kasketter og lærerinder med skærebrænder stemmer. Det synes at være et kvalifikationskrav her. Nu skal jeg bare købe noget mælk til morgenmaden.
Er lige en tur nede på stranden, jeg har kunnet høre bølgerne. For første gang ser jeg ind i Rusland et sted der i den fjerne ende af tangen.
 |
|
| Rusland et sted i det fjerne |
Så kører jeg tilbage til der, hvor jeg drak kaffe. Der
var en italiensk restaurant ved siden af.
72 km (58 km her til)