01.06.18 Siauliai [sjauli] eller [sjuli] Jeg savner bare at skulle cykle. Det kan jeg sgu' finde ud af. Men alt det
planlægning ustandselig kan jeg ikke altid få til at gå op. Nu havde jeg ellers
fundet logi i Siauliai i aften. Det var nemt nok. Og morgenen var også planlagt:
Morgenmad kl.8.00 hvor alt er pakket og klar til at blive kørt ned med elevatoren. Forlade hotellet senest 8.45. Toget kører 9.40, og der er en bid
vej til stationen og mindst 10 lyskurve. Og til at finde det rette spor.... Men én ting havde jeg lige overset. Da jeg ville købe min togbillet fra
Siauliai til Plunge, var der udsolgt for cykler! Jeg prøvede, om det var
anderledes, hvis jeg købte helt til Klaipeda. Samme sag. Jeg kan ikke komme med
toget, og det er for usikkert med bus. Måske.... siger chaufføren ja til en
cykel, men det afhænger af mange ting. Og det er lørdag. Så er der kun én
mulighed tilbage: et tog kl. 6.18, det er ikke udsolgt - sjovt nok. Jeg tør så
ikke andet end at køre helt til Klaipeda. Raket silo museet ved Plunge må altså
opgives. Var ellers en af mine hoved prioriteter. Nå, jeg prøver at købe en billet MED cykel. Det går godt, lige til jeg skal
til at taste engangskoden fra NETS. Når man køber over nettet, sker det, at man
får en kode fra NETS i en sms. Nu meldes der fejl - på litauisk. Efter 3 forsøg
med samme resultat, aner jeg en løsning. Går ind i mit beskyttelses program
F-secure og slår bankbeskttelse fra. BINGO. Nu HAR jeg altså billet til
bumletoget kl.6.18. Det er 3.kl, det har jeg ikke prøvet siden i Indien. Sikkert
en kreaturvogn? Den eneste gang jeg har kørt med tog i Litauen, havde Thomas købt billetten
og printet den ud. I Letland behøver man ikke at printe billetten, men i
Litauen? Altså må jeg ned i receptionen. Heldigvis er det den unge mand. Han har ikke
noget problem med, at jeg videresender min billet til hotellet, så han kan
printe den ud. Det er bare en service. Så nu SKULLE jeg være rustet til de
sidste afgørende km. I Estland og Letland gælder det om, at komme tidligt for at
få plads til en cykel. Hvorfor kunne det ikke være lige sådan i Litauen? Det
ville være noget nemmere. Morgenen går fint. Er vågen en halv time før tid. Kl.8 er spisesalen fyldt.
Bar russere. Jeg får dog ryddet mig et bord.
Morgenens største problem |
Turen til stationen går også gnidningsløst, og jeg finder lettere ind til
spor 7, end jeg sidst fandt ud af stationen. Kun ét problem. At få cyklen op ad
slidsken til perronen. Vi bruger ikke elevator her. Det lykkes mig at komme op
til midtvejs afsatsen, hvor jeg puster. Kommer halvvejs op ad det sidste stykke,
men er ved at skride. Det er for dumt. Langsomt tilbage og af med fortaskerne.
Nu går det lige. Tager lige en morlil's kuffert med, da jeg går ned efter
taskerne. Hun takker mig overstrømmende på russisk. Så kom jeg SÅ langt.
Et sidste blik på Riga fra toget |
I løbet af nul komma fem er jeg ude af stationen i Jelgava og på A8 i sydgående retning. Den tager prissen som den kedeligste vej indtil nu. Bare lige ud.
Der var ikke så meget at være i tvivl om |
Efter godt 40 km svinger vejen - lidt. Inden da har jeg mødt to belgiere på vej mod Jelgava. De er startet i september i Californien. Efter Mexico og Centralamerika fløj de fra Panama til Warszawa. Og er nu altså her på vej mod Riga, Tallinn, Stockholm, København og retur til Belgien. Lidt af en tur.
Vi skulle lige fotograferes |
Og jeg måtte have et billede af hele holdet |
Da der endelig dukker en forretning op, dukker der også nogle japanere op. Tror jeg først. De viser sig at være koreanere, og der bliver flere og flere. Ender med at være 6. Meget ringe engelsk, men det lykkes dem at få bestilt noget mad, og den ene kan da læse engelsk, da jeg viser ham min website.
Møder en ny gruppe på 5, der er så formummet i tørklæder og briller og hjælme, at jeg ikke er sikker på, at de også er koreanere, men jeg tror det.
Et sted talte jeg 8 storke på én mark |
Senere holder jeg frokostpause i Joniskis, hvor hovedvejen ellers drejer uden om. Jeg kører bare lige igennem byen og ud på A8 igen. Ud over at der kommer lange svage bakker op og ned, sker der ikke noget. Fortsat lige ud.
Cykelsti eller ej - lige ud gik det |
Efter 75 km begynder jeg at se efter en særlig bakke, nemlig det, der kaldes "Korshøjen", dagens kulturelle højdepunkt. Endelig kommer skiltet: "Kryziu Kalnis". Jeg tjekker lige med Google Maps. Jo, vejen går skråt tilbage, og der står noget med parkering. Jeg holder bare op ad et autoværn, skal ikke på nogen betalingsparkering.
Korshøjen |
Det er virkelig et besynderligt konglomerat. Og de besøgende også. Da jeg kommer ned på stien fra p-pladsen, havner jeg blandt en busfuld japanere. Der er faktisk TO høje, den ene lidt højere end den anden, og fra højene strækker korsene sig i to linier ud til siderne. Nogle af japanerne hilser Madonnaen på den lille høj med håndfladerne mod hinanden. En familie med 3 generationer - litauisk tror jeg - står og beder en bøn i kor, inden de går op på højen. Der er tusindvis af kors og rosenkranse.
Er det virkelig Roskilde Domkirke i det fjerne? - Nej, desværre |
Det bedste ved højen er næsten, at så er jeg snart fremme i Siauliai. Cykelstien begynder, da jeg kommer tilbage til hovedvejen og er tålelig indtil jeg nærmer mig byen. Så bliver den fornærmende dårlig.
Jeg kunne se kirkens spir 7-8 km væk. Først tænkte jeg, VAR det ikke et kirkespir, og efterhånden var der ingen tvivl.
Kirken og spiret på nærmere hold |
Der er festivitas i byen. Jeg tror, det er fordi det er første dag i sommerferien. Den varer 3 md. juni, juli og august. Jeg ved ikke, om det er alle landene det gælder.
Mit logi er ikke et sted, jeg nogensinde agter at komme igen, men heller ikke værre. Men sådan noget som at holderen til bruseren er ødelagt og helt åbenbart ikke er blevet repareret inden for et års tid, får mig op i det røde felt. Jeg har fået værelse øverst oppe og vinduet kan ikke stå åbent. Jeg bruger fjernbetjeningen til at få det til det. Hvis man vil tjene penge, er det mindste man kan gøre da at sørge for at tingene er i orden.
Der er et fint storcenter tæt ved, som står i skærende kontrast til den mangelfulde infrastruktur. Her tænker jeg på dårlige fortove og cykelstier. Spiser en lille pizza med den obligatoriske øl og en stor isdessert.
93.34 km