07.05.18 Kolobrzeg Jeg sidder lidt som en løve i et bur. Klokken er 8 og jeg kan bare sidde og
vente på, at alting åbner. Sov glimrende i min dejlige sovepose, men havde også gået mere end 30.000
skridt i går. Badefaciliteterne var fremragende. Straks man kom ind blev man mødt af Neil
Sedaka, der sang til sin Carol. Troede det var en eller anden streaming
tjeneste, men der kom en polsk stemme i ny og næ, så det var nok radio. Man
skulle trykke hvert 8. sek for at få mere vand, men det syntes jeg ikke man
kunne klage over. Omkring 40 kr. for en overnatning på en luxusplads, det synes
jeg ikke er galt. Det var utvivlsomt koldt i nat - og til morgen, men ingen vind og solen var
allerede ved at få lidt magt kl. 7. Mit håndklæde er snart tørt. Og skyfri
himmel....
 |
|
| Telt og bord arrangement i nogenlunde matchende farver |
Jeg kommer i tanker om, at turistkontoret MÅSKE åbner allerede kl. 9, så jeg
begiver mig på vej. Det er utroligt så kort der er til cykelforretningen
allerede anden gang, jeg går strækningen. Og kontoret ER åbent! En engelsk
talende!!! Det er ikke alle tog, der medtager cykler, men toget til Gdansk gør. Det var
også, hvad jeg havde forstået på stationen i går. Og de to cykelforretninger jeg
kender indtil nu, er dem der er, bortset fra "Wheels", der tager sig af hjul af
ALLE slags. Så står jeg og venter henne ved fodgængerbroen. Der er åbenbart værksted oven
på. Døren er åben, men der er låst til trappen. Jeg kan høre nogen - og musik. Der er ikke så meget at sige. De har ikke delene og har ikke tid før i
slutningen af ugen. Hen til K2. Én af de unge mænd konstaterer hurtigt, lige som de forrige, at
de bliver nødt til at skifte begge pedalarme - eller kranks, som de hedder på
engelsk - men at de først har tid i morgen. Jeg spørger så, om jeg kan købe
delene, for så kender jeg én, der kan montere dem for mig. Jeg skal lige vente
lidt. Så kommer chefen og kigger på sagerne. De bliver nødt til at skifte
kranken også, for det de har, passer ikke til min krank med den firkantede
påsætning. Det vil blive omkring 400 PZL i alt med materialer og arbejdsløn og
de vil kunne være færdige ved 14-15 tiden. Top. Det er et spørgsmål om tur eller
ikke tur. Så er det hen på stationen efter en billet, der er begrænset med cykel
pladser. Jeg siger, hvad jeg skal have langsomt og tydeligt på engelsk, og hun
siger en masse på polsk. Kan man ikke få en cykel med? Men det sagde hun i går.
Hun rejser sig og går ud bag ved. Kommer igen og vifter mig af. Skal jeg vente?
Så kommer pigerne bag mig frem og spørger, hvad det er jeg vil - på engelsk. Det
magiske ord var "bicycle" - det kendte hun ikke. Nu kan billetten laves, og vi
tjekker, at alt er i orden. Jeg lærer det magiske ord: Rower. Jeg har nu glemt
det et øjeblik efter, så jeg må lige over på turistinfo og have det skrevet ned. Det ser ude til, at jeg er reddet.
 |
|
| Der er ikke så meget markant i Kolobrezg, bortset fra katedralen |
Jeg hører lige lidt om byens historie. Det første oprindelige Kolobrzeg ligger i dag lidt for sig selv. Nærmest i en skov efter kortet at dømme. Den "nyere" del har været jævnet med jorden et utal af gange siden Middelalderen. Senest under verdenskrigene. Katedralen er naturligvis blevet genopbygget hver gang, men bortset fra rådhuset, der overlevede sidst, er resten lidt af en rodebunke.
Jeg går tilbage og betaler for endnu en nat og får en l - a - n - g snak med manden i receptionen. Til sidst opdager jeg, at der står nogle og venter - håber ikke de har stået der for længe.
Så tager jeg computeren med over på toilettet for at se, om det hjælper, hvis den har strømkablet i? Det gør det mærkværdigvis og jeg sletter straks alt, hvad der ligger fra Schweiz og Island af billeder, den har nemlig forrige gang fortalt, at nu var der snart ikke mere plads, og jeg var bange for, det var derfor, den var mærkelig.
Nu er det bare at vente på gode nyheder. Tror jeg spiser lidt frokost.
 |
|
| Det er stadig et dagligdags syn i en større polsk by |
Klokken blev 14 og 15 uden at noget skete. Jeg tænkte, at det nok betød godt nyt. Ingen uforudsete problemer? Så jeg gik ned til byen og forhørte mig. Jo, min cykel var færdig. Det blev 348 PZL, som jeg betalte med glæde. BACK ON MY WHEELS AGAIN! Den unge mand vidste ikke om pedalarmene var præcis samme længde som før, men det tror jeg nu. Det ser sådan ud og føles sådan. Så nu har jeg fået en ny mere moderne krank og nye pedalarme og klinger. Om det er Deore kvalitet tvivler jeg nu på. Det var lykkedes dem at genbruge pedalen, den er jo af stål, så den havde holdt, mens den havde ødelagt aluminiumet totalt.
Min finske ven havde instrueret mig i alle de forskellige problemer der kunne være i forbindelse med skiftet, og denne løsning var en af mulighederne.
Efter at have hentet cyklen, kører jeg til den oprindelige by, det vil sige, der er ikke andet at finde end nogle boligblokke og et villakvarter. Hvis de har skullet grave efter noget, håber jeg, de har gjort det, for hvilken villaejer vil blive henrykt over at få huset revet ned og haven gravet op?
 |
|
| Fra Budzistowo, hvor den oprindelige by lå - nu en villa by |
Camping manden fortalte at R10 cykelruten, som jeg jo forsøgte at følge, skulle være en del af en længere europæisk rute til de baltiske lande. Men foreløbig var skiltningen hat og briller, hvad jeg kun kunne give ham ret i.
Da jeg går ud for at spise - campingpladsen ligger jo ikke ligefrem i centrum, men giver dog levebrød til et par restauranter tæt på - er min italienske fra i går, hvor jeg fik en rigtig Pizza Napoli med ansjoser og capers, lukket. Sikkert fordi det er mandag. Så jeg må tage til takke med en polsk. De har dog Spaghetti Carbonara, som er en fuldgod erstatning for en cyklist.
Leonard Cohen synes at leve i bedste velgående her i Polen, det er i hvert fald ham der.... Hov, nu blev han afbrudt midt i en sætning. Det var synd, det var et ældre nummer, jeg ikke kendte. Det mørke øl her i Polen, er jeg ikke vild med, det er anden gang jeg prøver, og det er stadig for sødt.
17868 skridt og 22 km på cykel de sidste to dage - mest til fods