19.05.18 Moletai Vi smurte en mindre madpakke ved morgenbordet på hotellet. Og omkring kl. 10
begav vi os på vej. Thomas havde plottet en rute ind på hans Garmin, så den
fulgte vi. Først over floden mod nord. Vi passerede et større fortovsmarked på
vejen. Formodentlig noget der er der hver lørdag. Almindelige loppemarkeds ting.
 |
|
| Vilnius' økonomiske skyline på den anden side af floden |
Det småregner en smule på vej ud af byen. Der var først cykelsti på den ene side og så på den anden. Efterhånden kom vi
ud af byen og efter at cykelstien havde været af ringe kvalitet, drejede vi fra
ad en mindre befærdet vej. Senere drejer vi igen fra, og så begynder de mindre veje. Først grus af god
kvalitet. Så af mindre god kvalitet, og de næste 15 km skifter vejen
regelmæssigt mellem alle kvaliteter. Vi kommer ud i nybygger kvarterer. På et
tidspunkt er vi på vej ind til en gammel kone, men det viser sig at være en
fejl.
 |
|
| Mens der stadig var cykelsti |
Garmin, vi hurtigt gav 2 stjerner for dens evne til at føre os udenom forkert ensrettede gader og finde cykelstier, bliver skiftevis nedgraderet til én stjerne og opgraderet igen til 1½.
 |
|
| På grus og simple veje |
 |
|
| Og endnu simplere veje |
Endelig når vi frem til asfalt igen og til sidst også til vej 172, der skal følge den store hovedvej nogenlunde resten af vejen. Solen er for længst kommet frem og resten af dagen er det solrigt. Hovedvejen har ikke alt for megen trafik, det er behageligt nok, men den voksende modvind er irriterende.
 |
|
| Der kontrolleres dæk |
Undervejs ser vi de første storkereder MED storke i.
Klokken 12 sidder vi ved et busstop og spiser vores medbragte frokost. Med mellemrum er der læ og med mellemrum er der fuldstændig åbent. I starten ikke meget landbrugsland, men efterhånden ser man afgrøder.
 |
|
| Vi måtte lade pistolerne og fotoapparaterne blive ude i dette lettiske supermarked |
Vi kommer omsider til Giedraiciai, hvor vi har besluttet at skulle have kaffe. Hvis der da ER nogen steder? Ved Koop spørger jeg en mand, om man kan få kaffe der? Det svarer han bekræftende på, og jeg går ind og finder en automat, hvor man får en udmærket cappucino. Da den er drukket og Thomas har været ovre og hente 2 cola'er, har jeg fået besøg på bænken. En af disse sutter med en lidt usikker gang. Og så snart Thomas har fået sat sig , dukker en af den førstes drikkebrødre? op og giver sit besyv med.
Den første har nu teten, han kan nogle tyske ord. Kan endog synge noget af en tysk sang. Vi bliver nu hurtigt trætte af at lære de lokale at kende og kører videre for at drikker resten af cola'en andetsteds.
Modvinden er trættende, men fremad kommer vi, og efter at vi igen har kunnet se hovedvejen, er der kun 14 km tilbage. Det sidste stykke dukker der også nogle smukke søer op
 |
|
| Den lokale sø i Moletai |
 |
|
| En by med respekt for sig selv har en skulpturpark - således også Moletai |
Hotellet, som vi reserverede i går, finder vi let, og nu kl. 20.35 har vi været henne og spise i nærheden, fået fundet vejen til i morgen og fået cyklerne låst nede i kartoffelkælderen. Vi mangler bare en kop kaffe, vi selv kan lave, det hele står klar. Vi har også fået book'et noget i en by efter Ignalina til i morgen.
Her på hotellet er der 80 års fødselsdag, men bortset fra, da de skulle fotograferes ude, hører vi ikke meget til dem.
77 km