14.05.18 "....men forstyrres af en myg....". Nu er jeg flyttet to etager op og har
hele tiden haft vinduet åbent, hvorfor kommer der så pludselig myg NU. Den holdt
mig vågen fra kl. 5 og en tid. Jeg tror, jeg fik ram på den til sidst, selv om
jeg aldrig fandt liget. Ligger måske i mit øre endnu? Moden med de hullede bukser er også kommet her til. Forskellen er bare, at
her laver man hullerne selv i sine gamle bukser. Hvem har råd til de priser, man
skal give for bukser med hul i? Så sidder jeg i toget, der skal køre mig til Svetlogorsk. Jeg tror nok, jeg
har fået købt mig en retur billet, men den kostede kun 15 kr. Ikke desto mindre
er der sådan et ensbetydende tegn mellem mine destinationer. Det må vel betyde
retur? Jeg sagde også "Hin und zurück" og viste det med hænderne. Jeg undersøgte allerede sagen forleden, så jeg vidste, der skulle være et tog
11.17. Det tager en times tid. Det er elektriske tog. Det minder mig om, at tilbage i Braniewo i Polen, da jeg kørte lidt rundt,
lugtede der umiskendeligt af kulrøg, og i garagen, hvor min cykel stod for
natten, lå der mindst en ton kul. Men Polen har vel også selv kul? Var det ikke
der, vi fik det fra til kraftværkerne? En gang, eller er det endnu? Jeg har kun 300 penge tilbage, så jeg betalte med kort for billetten. Også
for vasketøjet i morges. Det er fordi, jeg betalte noget af hotellet med penge.
Syntes jeg havde så mange. I Polen ville 5000 også have været en formue. Der var sikkerhedskontrol med scanner og det hele på stationen. Jeg slap
igennem. Havde sørget for at fjerne pedalnøglen. De er meget bange for
terrorisme, sagde hun i turistinfo. Så, nu starter de motoren. Det rumler i hvert fald voldsomt. Med et ryk
sætter toget i gang. Det er rigtig som i gamle dage.
 |
|
| I et russisk tog |
Det er ikke meget agerbrug man ser. Når der endelig er noget, der ligner en mark, er den brun. Jeg synes, den burde være grøn. En hel del tomme forladte bygninger, man bruger øjensynlig ikke krudt på at rive ned. Husenes finish mangler også tit. Har man fået en mur op at stå, behøver den ikke også at pudses.
Interessant. Ved de større jernbaneoverskæringer er der ikke bare bomme. Der er jernplader i vejen, der bliver hævet op på skrå. Det må da også være terror sikring.
Da jeg tror, jeg skal af, ser jeg, hvorfor der står Svetlogorsk 2 på min billet. Vi er kun kommet til 1.
Der skulle være et turistkontor i byen, og der er skilte, men hold godt øje. Det ligger ikke lige der, hvor man ville forvente det.
 |
|
| Miniature af Kaliningrad (Königsberg) i middelalderen |
Engelsk talende. Jeg får bekræftet, at min billet ER retur. Får et kort og at vide, hvor man kan hæve og veksle penge. Lige hvad jeg kunne tænke mig. Jeg har polske zloty.
 |
|
| Det er "bare" at trykke på den rigtige |
Går først ind i en forkert bygning og bliver sendt ud igen. Kommer så ind i banken. "Billet automaten" har nogle flere muligheder end derhjemme. Og på russisk! Der er masser af mennesker og masser af kasser. "Can anybody helt me to change money?" spørger jeg ud i rummet, da jeg har set skærmen. En mand trykker beredvilligt på den rigtige knap. M023 er mit nr. Jeg venter vel en halv time, før det er min tur. Og så er det til gengæld hurtigt overstået. Nej, jeg kan ikke veksle, forstår jeg, men ikke hvorfor. På vejen ud spørger jeg en ledig funktionær, der ser lidt mere opvakt ud, hvorfor? Vi veksler kun Dollar og Euro. Zloty må du til Kaliningrad med.
 |
|
| Det var ikke lige kønt alt sammen |
Efter således at have spildt tiden, er jeg blevet sulten. Finder en bager og køber et større arsenal af små tærter, sandwich og en kop kaffe. Betalingen klares med et swip med kortet. Tænk at det også virker her i Rusland. Spiser det meste og tager resten med i en plastikpose.
 |
|
| Men det gamle vandtårn var charmerende |
Her er overraskende kuperet. Først en stejl vej ned til stranden. Så stejl at der lidt henne er en "ropeway". Stedet hed Rauschen i tysker tiden. Nu altså Svetlogorsk. Senere får jeg at vide, at det er de gamle klitter, som tyskerne beplantede. Til den anden side går det også stejlt ned til en dejlig sø,
"The quiet Lake" eller Tikhoe Søen. Det var her tyskerne oprindelig kom for at slappe af. Det med strand og vand var først noget, der kom senere.
Der går en fin flisesti rundt om den med to farver. Gå farve (grå) og cykel farve (rød).
 |
|
| Nede ved søen |
Når man skal rejse med tog her køber man først en billet. Så scanner man stregkoden for at komme ind på stationen. Så bliver den tjekket i toget og endelig scanner man igen koden for at komme ud af stationen.
Da jeg har set det, jeg synes jeg gider, kommer jeg i tanker om, at jeg også skal sende nogle postkort her fra. Først farer jeg rundt for at finde et sted, de sælger postkort. Det finder jeg. To postkort for 3,20 kr. Spørger om hun har frimærker. Det har hun, men kun én slags indenlands. Hun ved ikke, hvor meget der skal på til Danmark. Så farer jeg rundt efter frimærker. Endelig finder jeg en Tabac. Nej, det er på posthuset. Finder posthuset, som heller ikke ligger frit fremme. Der venter jeg på at en pakke skal have tape på. Det skal sandelig gøres ordentligt. Imens kommer en dame og ser ud som om hun skal møve sig ind foran mig, men damen i skranken har tjek på rækkefølgen og jeg får mine frimærker. Så opdager jeg, at jeg har mistet kuglepennen siden jeg skrev sidst. Skriver med posthusets pen og får dem afleveret til damen. Der er nogen kasser, der kan puttes noget i, men jeg er ikke sikker på hvad.
Endelig kan jeg skynde mig tilbage til stationen, hvor jeg når 17.11 og skrumpler hjem igen. Når toget er så fyldt en mandag ville jeg nødig have været med i weekenden, der må de have stået som sild i en tønde. Mit Ruslands eventyr er ved at være ovre.
Da jeg kommer hjem er mit vasketøj færdigt.
0 km på cykel 21671 skridt