16.05.18 Klaipeda Jeg havde problemer med min ene kontaktlinse før Kaliningrad. Tog linserne ud
så snart jeg var kommet over grænsen og brugte brillerne, mens jeg var der. Så da jeg skulle over grænsen igen, var det tid til at se om øjet var kommet
sig. Det var det. Jeg så en gruppe køer i går. 10-12 stykker. Det er hvad jeg har set af
landbrugsproduktion i Rusland. Der var ellers plads og græs nok. Jeg kunne få cyklen ind i garagen i går aftes. Han forsikrede mig ellers om,
at han aldrig låste sin cykel. Det var 15 år siden, der havde været et tyveri
her i Nida. Men det var noget andet i resten af Litauen, understregede han. Jeg
endte med at sætte cyklen ind. Mere hvis det skulle blive regn og torden.
 |
|
| Et blik gennem min "lejlighed" |
Det tror jeg nu ikke, det har været. Og i dag ser ud til at blive endnu en skyfri dag.
Da jeg ser et stykke vand nede til højre, kører jeg der ned. Og HER er den lille havn og de rustikke fiskerhuse. Jeg havde lige fået blandet Rybachi og Nida sammen- Og hvad kunne være mere forkert. Der er århundreder til forskel. Selv om jeg da så en BMW i Rybachi.
 |
|
| Fiskerhusene |
Jeg mener at kunne skimte land et sted på den anden side, hvad der passer med kortet, men ellers er indlandshavet så bredt, at landet forsvinder under horisonten.
Her er forrygende.
 |
|
| Den fine sti |
Ca. 10 km senere ved Prejla er landet på den anden side vokset op af havet. Der er et fugletårn, hvor der står to cyklister og jeg prøver mit nye ord for "Hej", "Launas".... but your're maybe not from here? Og det er de ikke. De er tyskere og kommer her hvert år. En tysk bekendt, hvis familie stammede her fra, byggede et hus her den gang alting var billigt, og de bor i en lille hytte på grunden.
Han synes at kende de tyske navne på hver en by og hver en flod. Vi er nogenlunde på samme alder og nogenlunde åndsbeslægtede. Han laver også nogle ensomme cykelture om end ikke så lange og så langt væk.
 |
|
| Her var den også fin |
Senere bliver det slut på den fine sti, og den begynder at sno sig gennem skoven og krydser på et tidspunkt hovedvejen - tror jeg - men den kommer først senere. Så følges den med hovedvejen et stykke indtil den blot bliver til en afmærkning i venstre side af vejen.
Vandreklitten, der stod noget om i bogen, ser jeg aldrig noget til. Det må have været der, hvor der holdt nogle biler.
 |
|
| Fin cykelparkering |
Et stykke tid går stien på Østersø siden af tangen og lige, hvor den igen drejer ind i landet, må jeg op ad en trappe og ned og dyppe tæerne. Det er iskoldt, men dejligt svalende. Nede sydpå kan jeg svagt skimte nogle mennesker, men mod nord er der INGEN.
 |
|
| Jeg havde det for mig selv |
Så går stien igen gennem ensomme skovstrækninger. Enkelte cyklister kommer imod mig. Som jeg nærmer mig enden af halvøen, bliver der mere befolket. Folk kommer hovedsagelig fra stier fra siden for at stige op ad de utallige trætrapper over klitten.
Pludselig er klokken blevet 14 og jeg savner en bænk at sidde på. De er der aldrig, når man skal bruge dem. Endelig... En hårdt tiltrængt frokost bestående af brød og to bananer.
Så er der ikke langt igen, og nu sidder jeg i græsset og skriver, mens færgen lægger til. Der skal vel nogle hundrede med mest skolebørn. Der er tilsyneladende ikke den skoleklasse rundt om Østersøen, der ikke skal på udflugt i år.
 |
|
| Var vel lavet som bilfærge |
Det tager højst ti minutter og koster ikke noget.
I Klaipeda finder jeg turist kontoret, får et kort og kører til mit Guesthouse. Der stod ikke noget om morgenmad, men for 3€ ekstra bliver den stillet udenfor døren kl. 7.30.
Vanen tro ender det med, at jeg lægger mig på sengen, og jeg er så småt døset hen, da der kommer nog et på telefonen. Det er min ledsager fra i morgen, Thomas, der er kommet om bord på færgen i Karlshamn. Vi har lige en sms-udveksling angående mødested m.m. Toget til Vilnius går først kl. 16.05 og færgen kommer ind kl. 9, så vi kan få set lidt på Klaipeda.
SÅ må jeg hen og have en cappucino og et stykke kage på Kings Coffee. De har den jeg fik i Swinoujscie med birkes. Her knaser de svagt.
Går bagefter hen til stationen, det er godt at være forberedt.
Da jeg har overstået skriveriet, går jeg ud for at spise. Finder noget der ser meget lokalt ud. Det er
først da jeg sidder der og ser spisekortet, at det går op for mig, at det er russisk cuisine. Har bestilt en vegetar ret, der efter teksten indeholder "pork". Det må vist være en skrivefejl?
Det går ikke op for mig, hvad der skulle have stået, men svin er der i hvert fald ikke i. Og det smager fremragende. Måske man skulle blive vegetar?
Alle synes at tale engelsk her, det gør nu tingene noget nemmere. Der er en sangerinde, der synger en jazzificeret udgave af Doors nummeret "Light my Fire" - ikke dårligt.
 |
|
| Det er mit guesthouse til højre - nårh nej - til venstre, men omme i gården |
57.08 km