Rejsebrev 2 13.04.04
Åhus – Karlshamn
Jeg boede dør om dør med toilettet. Gang på gang lød det som om nogen trådte ind på mit værelse og låste døren efter sig. Jeg blev lidt betænkelig med henblik på natten, men der var ingen problemer. Sådanne vandrehjemsmennesker går tidligt i seng og er nok gennemgående mere hensynsfulde end så mange andre. Der stod to cykler, men om morgenen så jeg, at de blev sat bag på en bil. Nu er det heller ikke lige årstiden for cykelture – for almindelige mennesker.
Det er tåge og dis her til morgen og temperaturen viser sig hurtigt at være ttil rigtige handsker og halstørklæde. Ind imellem meget ringe sigtbarhed. Fladt landskab. Drejer fra Kristiansstadvägen mod Trolle Ljungby. Enkelt glimt af en diset sol. Følger ”cykelspåret” mod Sölvesborg. Alle tavler og kort gælder for Skåne og Sölvesborg som lige netop ligger i Blekinge har fået lov til at komme med, men Karlshamn er længere væk og jeg ved reelt ikke, hvor langt der er. Gætter (fra en tidligere tur) på ca. 20 km.
I Sölvesborg bryder solen for alvor igennem. Turistinfo på rådhuset. Jeg finder et kort over Sölvesborg Kommun som netop er det jeg efterlyser. Det bekræfter min antagelse af afstanden. Jeg fejrer det med en tur på konditori. Dejligt toilet i tilgift.
Her i solskinnet er den gamle vej over Gammalstorp som cykelspåret følger vidunderlig. Vejen løber i kanten af skoven og der er vidt udsyn over kolossale nyharvede brune marker. I det fjerne ses røg og damp, skyerne fra Mörrums Bruk, hvis lugt jeg vil genkende når jeg nærmer mig.
Kommer til en infotavle for Karlshamn Kommun. Der er kort man kan tage – og et bord, så jeg tager frokosten her. En rovfugl der letter og kredser ud over bugten skulle efter mine seneste kundskaber være en kærhøg. Sorte vingespidser! Da jeg går tilbage mod cyklen fanger et stykke papir mit blik – en svensk hundredekrone seddel – ikke dårligt.
Uden at jeg mener at have overset noget befinder jeg mig pludselig på en vej, der helt sikkert IKKE er tiltænkt cyklister. Jeg overlever ca. 1 km indtil jeg kan slippe væk. Efter et nyt kig på kortet erindrer jeg tidligere at være tvunget op over Mörrum og Asarum, men vælger denne gang at tage en sydgående omvej. Kommer på denne måde forbi en diminutiv kirke og tæt på Mörrums Bruk.
 |
| Svensk kirke nær Karlshamn. Denne arkitektur skulle jeg se mere af. |
Imponerende størrelse. Passerer et skilt med havn og et skib i den tro at færgen sejler fra centrum et sted. Inde i byen får jeg at vide at det VAR den vej jeg skulle have taget. Der er masser af tid. Jeg fejrer 100-kroneseddelen med et nyt besøg på konditori. De har de samme specielle firkantede krus som det andet sted. På mit sprørgsmål om det er en kæde af en slags svarer hun at ”det finns et mera” – i Sölvesborg – der hvor jeg just var.
I Karlhamn Allehånda læser jeg om en bilende families møde med en elgtyr. Ved påkørslen smadrer den forruden, kastes op over bilen og ind i familiens campingvogn, hvor den død lægger sig tilrette i dobbeltsengen. Godt man kører med lavere hastighed!
Da jeg kommer tilbage til vejen til den rigtige havn er der to steder fine skilte, hvor der står ”Liepaja”. Blot skulle jeg have vendt mig om for at se dem. De er åbenbart lavet til bilisterne, som vil komme fra denne side, når de har kørt på den vej, jeg ikke måtte køre på. Der er åbenbart ingen, der forestiller sig at cyklister vil dertil. Endnu et eksempel på favoriseringen af bilisterne.
Hos Scandlines er der mærkeligt nok ingen problemer med billetten. Så jeg kører hurtigt ombord og får stillet cyklen i et bur med påskriften ”Luggage”. Der er inkluderet både aftens-og morgenmad i billetprisen og fri kaffe og the – usædvanligt efter dansk målestok. Før mig ved billetlugen er der en anden dansker, som jeg snakker med hele aftenen. Han ligger i en 2-sengs kahyt, og da der ikke er andre end ham, inviterer han mig indenfor, hvis jeg vil tage til takke med overkøjen. Da vi næste morgen efter et udmærket morgenmåltid nærmer os land, begynder færgen at sejle i cirkler, det virker noget mærkværdigt men én mener at den skal vente på en udgående færge. Ingen må komme ned på bildækket før færgen ligger helt stille, så selv om vi er i meget god tid ender det med, at den planlagte ankomsttid holder nogenlunde i hvert fald hvos man medregner tiden i told og pas. Jeg er utvivlsomt den, der slipper hurtigst igennem. Overbossen i tolden, tror jeg, er russer. Han siger i hvert fald ”da”, når han allernådigst lader de 5 næste passagerer gå frem til skranken. Køretøjerne bliver sendt frem ét af gangen.
Ca. 85 km